Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 84 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kwenlyn - kWh - Kwikpack - Ky. - Kyamites - Kyane - Kyanisering - Kyanmetin - Kyanol - Kyanos - Kyathos - Kyaxares - Kübeck, Karl Friedrich, Friherre af - Kybele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ergebnisse der Széchenyischen Reise in Ostasien« [Wien
1893]; Hedin, Scientific results of a journey
in Asia 1899—1902 [Sthlm 1904 etc.]).
M. V.

kWh, internationalt vedtaget forkortet
Betegnelse for Kilowatttime.

Kwikpack, se Jukon.

Ky., Forkortning af Kentucky.

Kyamites (gr.), en Heros for Havedyrkning,
navnlig Bønneavl; han havde en lille
Helligdom nær ved Athen ved Vejen til Eleusis; denne
Egn var vel skikket til Havebrug.
H. A. K.

Kyane [gr. -’ane.] (gr.), 1) Datter af
Ausonernes Konge Liparos, der efter Sagnene senere
blev fordreven og grundlagde et nyt
Kongedømme paa de æoliske Øer; Datteren K. blev
gift med Aiolos, som fik Del i Herredømmet. 2)
Kildenymfe for en Kilde ved Syrakus; efter
Sagnet var hun en af de Legesøstre, der
ledsagede Persefone, da hun af Hades blev
bortført til Underverdenen; hun var gift med
Flodguden Anapos. K. er afbildet paa nogle
syrakusanske Mønter og Vasemalerier.
H. A. K.

Kyanisering, se Træ (Konservering).

Kyanmetin, se Pyrimidin.

Kyanol, se Anilin.

Kyanos (gr.) er hos Homer Betegnelse for
Lapis lazuli og navnlig for kunstige (ægypt.)
Glasflusser af blaa Farve; i Iliaden siges f. Eks.
om Agamemnon’s Skjold, at det er prydet med
10 Striber af K.; andensteds omtales K. anvendt
til Dekoration af en Væg; bl. de ved
Undersøgelserne i Tiryns fremkomne Oldsager var
et Fragment af en Alabasterfrise med indlagte
blaa Glasflusser.
H. A. K.

Kyathos [-tås] (gr.), et mindre Drikkekar, for
det meste dannet af brændt Ler. Det var af Form
omtr. som en stor
»Kontorkop« og
havde i den ene
Side en høj Hank.
K. anvendtes
ogsaa som Øsekar
til at skænke
Vinen fra
Blandingskummen
(Krater) over i
Drikkebægrene.
I det attiske
System af Maal for
flydende Varer er
K. den mindste
Enhed = 0,0455 l.
H. A. K.

Kyathos.

Kyaxares (pers. Uvakshatara), Søn af
Fraortes, Konge i Medien (omtr. 625—585 f.
Kr.), skal i Beg. af sin Regering have haft store
Vanskeligheder at kæmpe med, idet skythiske
Stammer havde tilrevet sig Magten over Landet,
hvor de ifl. Herodot’s Beretning spillede Herrer
i 28 Aar. Men efter at have styrtet deres
Herredømme og forbedret sit Hærvæsen udvidede han
sit Riges Grænser ved at erobre Ninive og
tilintetgøre det ass. Rige (omtr. 606). Senere
foretog han et Angreb paa Lydien, hvor Kong
Alyattes herskede. Men Kampen imellem dem
afbrødes ved en Solformørkelse (585, efter nogles
Mening derimod allerede 610), hvorpaa der ved
Mægling fra kilikisk og bab. Side sluttedes Fred,
iflg. hvilken Floden Halys blev Grænsen mellem
Landene. K. efterfulgtes af Astyages, der
angives at være hans Søn.
H. H. R.

Kübeck [’ky.bæk], Karl Friedrich,
Friherre af, østerr. Statsmand (1780—1855). Han
var af ringe Byrd (Skræddersøn), indtraadte
tidlig i Statstjenesten og blev 1814 Referent i
Statsraadet for Finanssager (udkastede 1818 Plan
til en Nationalbank). 1821—22 fulgte han
Kejseren til Kongresserne i Laibach og Verona, blev
derefter Friherre og 1840 Præsident for
Hofkammeret, samt overtog s. A. Finansernes
Styrelse. 17. Marts 1848 optoges han i Kolowrat’s
Ministerium, men afgik allerede i April. 1850
blev han Formand for Rigsraadet og ledede det
Gennemsyn af Forfatningen, som endte med
dens fuldstændige Ophævelse. Hans Brodersøn
Aloys K. (1819—73) var 1859—66 Østerrig’s
Sendemand ved Forbundsdagen i Frankfurt og
1872 ved Pavehoffet.
E. E.

Kybele (gr), en kvindelig Guddom, der
stammer fra Lilleasien, men hvis Dyrkelse
udbredte sig over betydelige Dele ogsaa af den
helleniske Verden. Hjemstedet for hendes
Kultus var Lydien og Frygien; man tænkte sig
her Naturens evig varende Kraft, som stedse
fornyer sig selv og uafladelig skaber nyt Liv,
i Skikkelse af en moderlig Gudinde. Opr.
kaldtes hun simpelt hen den store Gudinde ell. den
store Moder; Ideen, hvorefter hun er Ophav
til alt og alle, udtrykkes stærkere ved det
ligeledes alm. Navn, Gudernes Moder; andre
Betegnelser for Gudinden hentedes fra de
bekendteste Kultussteder (Dindymene,
Sipylene); efterhaanden kaldes hun alm. K., et
frygisk Navn, hvis Oprindelse er ukendt. K. er
Ophavet til alt Liv; hun er Gudernes Moder,
som hun er Moder for Mennesker og Dyr;
navnlig de sidste staar helt under hendes Magt;
Løven, der hos de asiatiske Folk er
Kongemagtens Symbol, er hendes stadige Ledsager,
ligesom hun stundom tænkes at køre paa en
med Løver forspændt Vogn. Ogsaa
Planteverdenen beskærmer hun, og hun siges at have
lært Menneskene Agerbruget. For det meste
opholder hun sig dog paa Bjergene, hvor hun
har sine Helligdomme, sine Lunde og sin
ejendommelige vilde Kultus. I Naturens
Bevægelser, i Skovens Brusen og alle Haande Lyde
troede man at mærke den store Gudindes
Nærhed; den, som møder hende, gribes af Vanvid.
Ogsaa i Jordens Indre tænkes hun at være
virksom og forveksles derfor stundom med Gaia;
ved hendes Hjælp lærte Midas at udvinde
Guld og byggede hendes første Tempel;
Daktylerne, »den frygiske Bjergmoders
kunstfærdige Tjenere«, havde opfundet Jernet og lært
at bearbejde det. Som Gudinde for
Frugtbarheden har hun Tilknytning til Afrodite. K.
beskytter endvidere Livet i Byerne og den
borgerlige Orden; Smyrna ærede hende som sin
egl. Stadgudinde. Hendes Dyrkelse øvede
gennem store Dele af Oldtiden den største Magt
over Sindene. I de Myter, hvori hun optræder,
og i hendes Kultus findes semitiske Elementer;
der synes at være foregaaet en
Sammensmeltning af frygiske (ariske) og lydiske (semitiske)
religiøse Anskuelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>