Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kybele - Kybernetik - Kyburg - Küchenmeister, Gottlob Friedrich Heinrich - Küchler, Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bl. de Myter, hvori K. spiller en Rolle, er
den ejendommeligste Fortællingen om Attis.
Det hed i dette frygiske Sagn, at Zeus havde
befrugtet Jorden, og at denne af sit Skød havde
frembragt et Dobbeltvæsen, der i sig forenede
den mandlige og den kvindelige Natur; af Frygt
berøvede Guderne det den mandlige Del, men
lod af den fremvokse et Mandeltræ; efter at
Flodguden Sangarios’ Datter havde spist af
dette Træs Frugter, fødte hun Sønnen Attis,
der voksede op til en Yngling af overordentlig
Skønhed; den stor« Moder (som i dette Sagn
kaldes Agdistis) fattede Godhed for ham,
men han elskede en Kongedatter fra Pessinus;
allerede fejres Brylluppet; da træder Agdistis
ind bl. Gæsterne og fylder dem med panisk
Rædsel; Attis styrter ud i Bjergene, hvor han
lemlæster sig selv og dør under et Fyrretræ;
af hans Blod spirer Violer frem og omslynger
Træet; Agdistis søger forgæves at skaffe sin
Yngling tilbage til Livet. Dette Sagn blev
Udgangspunktet for en Rk. Kultushandlinger; i
Pessinus fejredes den aarlige Fest for K. og
Attis; et Fyrretræ, bekranset med Violer,
bragtes ind i Gudindens Tempel; under Klagesange
og vild Musik søgte man efter den døde Attis;
naar man troede at have fundet ham, slog
Sorgen over i den vildeste Glæde. En saadan
stormende, orgiastisk Dyrkelse var overhovedet
ejendommelig for K.’s Kultus; til hendes
Præster hørte, foruden Metragyrterne, der
med et Billede af K. drog fra By til By og
samlede milde Gaver, især Gallerne og
Korybanterne. Naturens mægtige Gudinde fylder
aldeles sine Tilhængere med sin Almagt; under
afsindige Skrig, i rasende Danse, under
Ledsagelse af vild Musik (Cymbler, Tympanon)
drager de af Sted gennem Bjergene og deler
Gudindens Fryd og Sorg. Der forekom under
denne asiatiske Form for Gudsdyrkelse ogsaa
en Del Udskejelser, dog vistnok ikke i noget
særlig stort Omfang. Senere optog K.-Dyrkelsen
mange Elementer fra Dionysosdyrkelsen, og
Dionysos indtraadte under Navnet
Sabazios i Attis’ Rolle.
Hjemlandet for K.’s Dyrkelse er Frygien, og
Pessinus dens Centrum; vigtige Dyrkelsessteder
var ogsaa Bjergene Agdos og Dindymon;
ligeledes dyrkedes hun i Troas og Mysien, og i
Pergamos havde hun et Tempel. Det andet
Hovedland for K.-Kultus’en var Lydien,
navnlig Hovedstaden Sardeis og Bjergene Tmolos
og Sipylos; fremdeles udbredte den sig til de
græske Byer paa Lilleasiens Kyst og til de
græske Øer. Lgn. Guddomme fandtes i Thrakien,
og det synes, at ogsaa Hellas har haft sin
»store Moder«, som endog synes at kunne spores
i den kretiske Bronzealder, og som næppe fra
først af var identisk med K. Den gr.
Gudemoder var Rhea, som synes opr. at høre
hjemme paa Kreta. Hos Homer og Hesiodos har
hun intet af K.’s Karakter; senere opkom
Forestillinger om en saadan Gudinde, og fra
Euripides’ Tid identificeredes de; dette medførte
dog ikke, at deres Kultus sammenblandedes; i
Olympia havde de hver sit Alter, og lgn.
Forhold fandtes andensteds, f. Eks. i Athen, hvor
den store Moder dyrkedes i Metroon; denne
Gudindes Væsen er imidlertid lidet udpræget
og blev senere paavirket af K.-Dyrkelsen. Til
Rom bragtes K.-Kultus iflg. Paabud efter de
sibyllinske Bøger i Aaret 205 f. Kr., idet
Gudindens Symbol, en sort Sten, overførtes
tilligemed et Præsteskab dertil fra Pessinus; til
hendes Ære fejredes Megalesie- og
Taurobolie-Festerne; men for øvrigt stred hendes
Dyrkelsesformer her for meget mod de religiøse
Begreber, saaledes at Gudindens virkelige Bet.
i Rom blev ret ringe. Først i Kejsertiden,
navnlig under Claudius, voksede Anseelsen, og
hendes Ypperstepræst, Archigallus. blev en Romer.
Til de ældste og simpleste Former for billedlig
Fremstilling af K. hørte den ovenn. sorte Sten
i Pessinus, der havde nogenlunde
menneskelignende Form. De fleste nu bevarede
Fremstillinger gaar kun tilbage til Slutn. af 5. Aarh.
og stammer altsaa fra en Tid, da selv det
indre Lilleasiens Byer var under gr.
Paavirkning. Gudinden er for det meste fremstillet
som en anselig, tronende Kvindeskikkelse,
snarest af Demeter-Typen, med et mildt, venligt
Ansigtsudtryk; Hovedet dækkes af en Murkrone
og tillige oftest af et Slør ell. af
Overklædningen, der er trukken op over Baghovedet; ved
hendes Fødder ligger Løven; ikke sjælden er
hun fremstillet sammen med Attis.
H. A. K.,
Kybernetik (gr.: »Kunsten at styre«) kaldes
i Teologien den Disciplin, der handler om
Kirkestyrelsen.
L. M.
Kyburg [’ki.bork], By i Kanton Zürich i
Schweiz, 5 km S. f. Winterthur, har et gl. Slot,
Stamborg for Greverne af K., der uddøde i 13.
Aarh., hvorefter deres Besiddelser tilfaldt
Habsburgerne.
G. Ht.
Küchenmeister [’kyKənma^istər], Gottlob
Friedrich Heinrich, tysk Læge, f. 22.
Jan. 1821 i Buchheim, d. 13. April 1890 i
Blasewitz, levede fra 1846 som praktiserende Læge i
Zittau, fra 1859 i Dresden. K. studerede særligt
Menneskets Snyltere (Trikinen), beskrev 1853
Fnatmiddens Han og paaviste eksperimentalt
Bændelormens Udvikling af Svinets Tinte
(»Versuche über die Metamorphose der Finnen in
Bandwürmer« [1852]; »Entdeckung über die
Umwandlung der sechshakigen Brut gewisser
Bandwürmer in Blasenbandwürmer« [1853];
Ȇber Cestoden im allgemeinen und die des
Menschen insbesondere« [1853]; »Die in und an
dem Körper des lebenden Menschen
vorkommenden Parasiten« [1855—56]). Sine Erfaringer
samlede han i »Mikrosk. Fleischschau« (1866). K.
arbejdede ivrigt for Ligbrændingens Indførelse,
var med til at oprette Gothas Krematorium og
skrev det posthumt udgivne Værk. »Die
Todtenbestattungen der Bibel und die Feuerbestattung«
(1893). Desuden udgav han »Krankengeschichte
Luthers« (1881).
J. S. J.
Küchler [’kyklər], Albert, dansk
Genremaler, f. i Kbhvn 2. Maj 1803, d. i Rom 16.
Febr 1886. Som tolvaars Dreng kom K., der var
Søn af en fattig Snedker, i Malerlære og
begyndte samtidig hermed at tegne paa
Kunstakademiet; efter at have vundet sine Sølvmedailler
blev han Elev af Eckersberg og malede under
derne indtil 1830. Hans tidligst udstillede
Frembringelser, et Portræt og et Interiør, 1823, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
