Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kymmene - Kymosin - Kymrer - Kymrisk - Kynaitha - Kynance Cove - Kynast - Kyndelmisse - Kyne - Kyneter - Kyneton - Kynette - Kynewulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ignatius, »Finlands Geografi« [Helsingfors
1881—90]).
G. Ht.
Kymosin, d. s. s. Chymosin.
Kymrer hedder Britterne i Wales, efter
hvem ogsaa Cumberland har Navn; oldn.
Bretar, eng. Welshmen, ɔ: Vælske. Navnet K. har
intet at gøre med Kimbrer i Himmerland, men
kommer af Com-broges, ɔ: »Landsmænd«. K.
har i sig optaget Rester af en førindoeuropæisk
Race med stærkt kruset Haar. De tilhører
samme Gren af Kelterne som Gallerne og Belgerne,
kendelig paa, at opr. q bliver til p, medens det
i den gæliske Gren bliver til k: kymr. map,
»Søn« — gælisk mac (se keltiske Sprog).
Et K.’s nærstaaende Sprog tales aabenbart af
Pikterne og Epidierne i Nordskotland; derfra
stammer Stednavne med Pen, »Hoved«, Lan,
»Kirkeby, Plads«, Aber, »Fjord« (gælisk Inver),
f. Eks. Ettrick Pen, Lanark, Aberdeen. Belger
erobrede Sydbritannien kort før Cæsar’s Tid og
trængte de gl. Indbyggere over mod Wales.
Romerne erobrede Landet lige til Forth og Clyde
83 e. Kr. Senere søgte Gæler fra Irland
forbigaaende at sætte sig fast i Wales og opslugte
efterhaanden Pikternes Nationalitet i Skotland.
Angelsakserne erobrede siden 5. Aarh. den øst-
og sydbritiske Kyst og trængte stadig V. paa.
Siden 607 var K.’s Omraade sprængt i 3
Stykker, Strathclyde og Cumberland mod N., Wales
i Midten, Cornwall mod S. Flygtende Britter
havde desuden i 5. Aarh. grundet Riget
Bretagne i Gallien. Wales holdt sin Uafhængighed
længst; den sidste fri Fyrste Llewelyn
(»Løvelil«) faldt 1283. Den engelske Kongeslægt
Tudor stammer fra K. Strathclyde og
Cumberland kom under Skotland og blev tidlig
angliseret; i Cornwall uddøde K.’s Sprog i 18. Aarh.
K.’s Barder udfoldede en rig Digtning, som
havde sit offentlige Brændpunkt i den store
Sang- og Musikturnering, Eisteddfod; med
Bretagne som Mellemled trængte Sagnkredsen om
Kong Arthur ud over det civiliserede Europa.
Reformationens hurtige Gennemførelse hos K.
forebyggede en ødelæggende keltisk-engelsk
Nationalstrid som den i Irland. I 18.
Aarhundrede skabte det metodistiske Frikirkerøre
nyt aandeligt Liv hos K. Derfra udgik det
verdensomspændende britiske Bibelselskab. I
19. Aarh. blev det til en national Rejsning,
der især samledes om det genoplivede
Eisteddfod, og ved Slutningen af Aarhundredet
udvidede sig til en Pankeltisme (s. d.), d. v. s.
Stræben efter at ene alle keltiske Folk til
kulturelt Samvirke. Afskaffelse af en eng.
Statskirke i Wales opnaaedes under Verdenskrigen.
K.’s største Tilskud til Storbritanniens politiske
Lederkreds siden Tudorernes Tid er
Statsmanden Lloyd George. K.’s Folk, som kun tæller
c. 1 1/2 Mill., maa i Virkeligheden siges at
udfolde en forbavsende Kulturkraft. (Litt.:
Zimmer, »Der Pankeltismus« [Preuss. Jahrb.«,
1898]; G. Schütte, »Den nationale Vækkelse
i Wales« [»Dansk Tidsskrift«, 1899]).
G. S-e.
Kymrisk (bedre Cymrisk, men udtalt
med k), se keltiske Sprog og keltisk
Litteratur.
Kynaitha [-ta], By i det nordlige Arkadien
i Oldtiden, i Nærheden af det nuv. Kalavryta.
Tæt ved Byen fandtes den saakaldte
Alyssos-Kilde. hvis Vand sagdes at virke helbredende
for gale Hundes Bid. 220 f. Kr. blev Byen
ødelagt af Ætolerne, da den havde sluttet sig til
det achæiske Forbund, men senere synes den
atter at have hævet sig.
H. H. R.
Kynance Cove [’ka^inəns-’kouv], Bugt paa
Sydvestkysten af Halvøen Cornwall, NV. f. Kap
Lizard, omgivet af Serpentinklipper af smukke
Farver. Ved Forbjerget Asparagus Island
findes den interessante Devils Bellows, en
Klippespalte, gennem hvilken Vandet styrter,
opløst i Støvskyer.
G. Ht.
Kynast [’ki.nast], et saakaldt
Standesherrschaft i preuss. Prov. Schlesien, 9 km S. f.
Hirschberg, har Navn efter et i Sagn og Digt
hyppig nævnt Bjergslot K. i Riesengebirge, hvis
romantisk liggende, temmelig fuldstændige Ruin
ligger paa en skovklædt Granithøjde (c. 650 m
o. H.) og har en smuk Udsigt over
Hirschberger-Dal. Sagnet om Slotsfrøkenen
Kunigunde, der af sine Friere fordrede et Ridt paa den
smalle Borgmur, har givet Stol til et Digt af
Th. Körner.
G. Ht.
Kyndelmisse, af Festens lat. Navn missa
candelarum (Lysmesse), fejres i den kat. Kirke
2. Febr, som er 40. Dagen efter 25. Decbr,
Jesu Fødselsdag, og saaledes den Dag, da
Jesus-Barnet fremstilledes i Templet og modtoges af
Simeon og Anna. Dagens Tekst er Luk. 2,
22—32. Efter Baronius fejredes K. allerede under
Pave Gelasius (492—496), den blev paabudt i
den østerlandske Kirke af Kejser Justinian 542
i Betragtning af, at der var styrtet saa mange
Ulykker ind over Riget. I Virkeligheden er K.
en ligefrem Fortsættelse af den gl. hedenske
Renselsesfest i Febr Maaned, (se februa),
og Kirken fejrer den ogsaa som Maria
Renselsesfest (Luk. 2, 22). De til kirkelig Brug
bestemte Vokslys indvies paa K. og føres rundt
i Procession. I Danmark var det en meget alm.
Tidsbestemmelse (saa mange Dage før ell. efter
K.), og det hed »Ved K.-Knude er Julen ude,
men ingen kan laste den, der holder Jul til
Faste«.
L. M.
Kyne (gr.), en solid, rundpullet Hue,
forfærdiget af Dyreskind ell. Læder; til Brug i
Krigen gjordes den solidere ved Anbringelse af
Metalbaand, og endelig bruges Betegnelsen K.
om en Hjelm af Metal, hvor kun den indre
Udforing er af Læder. Specielt betegner K. Hades’
Hjelm, der efter Sagnet var forfærdiget af
Kykloperne og gjorde dén usynlig, som bar
den.
H. A. K.
Kyneter (ell. Kynesier) nævnes af Herodot
som et Folk i den vestligste Del af Europa,
sandsynligvis paa den pyrenæiske Halvø. Man har
identificeret dem med det Folk, som Romerne
kaldte Conii i den sydligste Del af det nuv.
Portugal.
H. H. R.
Kyneton [’ka^intən], By i Victoria i
Australien, NV. f. Melbourne, har 4000 Indb., driver
Handel med Korn og Kvæg.
M. V.
Kynette, se cunette.
Kynewulf, angelsachsisk Digter, levede
rimeligvis i 8. Aarh. Der vides intet sikkert om
ham; men af hans Værker synes det at
fremgaa, at han var Northumbrier, i sin Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
