Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrasserer - Kyrenaika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det almindeligst anførte Eksempel herpaa
hentes fra Slaget ved Eckmühl 1809. Efter
Sammenstød mellem østerr. og fr. K. viste det sig,
at de førstnævnte, der kun bar Enkeltkyras,
havde mere end 10 Gange saa mange Døde og
Saarede som Franskmændene med deres
Dobbeltkyras, og Saarene var væsentligst tilføjede
i Ryg og Sider, som ikke dækkedes af
Brystpladen. Til K. udtages fremdeles de sværeste
Folk og Heste, men deres Bevæbning er
ligesom det øvrige Rytteris Sabel og Karabin. I
Preussen fører de tillige Lanse, der er indført
for hele Rytteriet. Fordum tænkte man sig K.
anvendte udelukkende som Kamprytteri. Deres
Overlegenhed skulde, som foran berørt,
navnlig gøre sig gældende i Sammenstødet og
Haandgemænget. Nu om Stunder vil man stille de
samme Fordringer til K. som til de andre
Arter af Rytteri, og deres Uddannelse er derfor
heller ikke forsk. fra disses. I Frankrig er
der 1920 i alt 6 Kavaleridivisioner, hvoraf de 3
har hver 1 Kyrasserbrigade à 2 Regimenter. I
Danmark nedlagdes de 2 sidste
Kyrasserregimenter, Livregiment K. og Slesvigske
Kyrasserregiment, ved Rytteriets Indskrænkning fra
9 til 6 Regimenter ved Arméplanen 1842. Efter
denne Tid blev Kyrasset endnu baaret af den
kgl. Livgarde til Hest (1 Eskadron), der bestod
til Hærforandringen 1867.
(C. G. B.). O. P.
Kyrenaika, Kyrene, Oldtidens Navne paa
et for en stor Del af Grækere beboet
Kystlandskab i Nordafrika og paa dets vigtigste By.
K. laa mellem Ægypten og den store Syrte;
det omfattede navnlig det nuv. Barka-Plateau,
men Grænserne var ret ubestemte; Ø. f. det laa
Ægyptens, mod V. Karthagos Territorier; mod
S. grænsede det til den libyske Ørken, mod N.
til Middelhavet. Landet er en Højslette,
gennemsnitlig c. 500 m høj; det vandes af talrige
Kystfloder og har mange Kilder; Nedbøren er
rigelig og Plantevæksten derfor frodig;
Bjergene og i det hele de højere liggende
Strækninger bærer større og mindre Skove, medens
Egnene nærmest Kysten er frugtbart Agerland.
I dette Landskab fandtes i Oldtiden en Række
gr. Kolonier. Kysten deles ved Forbjerget
Boreum (nu Ras Teyonas, S. f. Byen Ben
Ghazi) i 2 Dele; V. derfor var Landet kun lidet
beboet, medens der mod Ø. fandtes adskillige
større og mindre Stæder; den vigtigste By var
Kyrene (nu Shahat); mindre var Barka
(Merdj) med Havnestaden Ptolemaïs
(Tolmeita), Teuchira (Tocra), Apollonia
(Marsa Sousah) og Hesperides (Ben Ghazi);
efter de 5 vigtigste Byer kaldtes Landet ogsaa
Pentapolis.
Vistnok kom de første gr. Kolonister allerede
før 1000 f. Kr., i større Tal dog en rum Tid
senere, af dorisk Stamme, fra Øen Thera, c.
630; et delfisk Orakelsvar havde styrket dem i
deres Plan; Lederen var Battos; ogsaa
Kretensere havde iflg. den lokale Tradition
medvirket, og det hed sig, at Battos paa mødrene
Side stammede fra Kreta. Først besattes en lille
Ø nær Kysten (Platea), men snart efter fandt
Anlæggelsen af Kyrene Sted, c. 15 km inde
i Landet. De indfødte nomadiserende Stammer
stillede sig venlig, saaledes at der endog i
Tidens Løb foregik en vis Sammensmeltning af
de to Racer. Kongemagten tilfaldt Battos og
efter ham hans Slægt; Battiadernes Dynasti
herskede i omtr. 200 Aar, medens ellers
Kongedømmet faldt overalt i de helleniske Samfund.
Det omfattede 8 Konger, som afvekslende bar
Navnene Battos og Arkesilas. Battos I
regerede den ny Stad med mildt Maadehold;
Indbyggerne ærede ham som en Heros og indviede
en Statue af ham i Delfoi. Om Arkesilas I
(590—574) vides kun lidet. Under Battos II modtog
Kyrene en betydelig Tilgang af Kolonister fra
forsk. Dele af Hellas, navnlig vistnok fra
Peloponnes, samt fra Kreta og de øvrige Øer; de
Indfødte trængtes stærkt tilbage, og en Mængde
nyt Land blev i den flg. Tid udparcelleret;
Kyrene udvidedes og fik Havnebyen Apollonia;
Barka og Hesperides anlagdes. Medens der
tidligere havde været Fare for, at den
helleniske Nationalitet skulde forsvinde, begyndte
der nu for K. en glimrende Periode; der
dannede sig en virkelig Nation med Agerbrug som
Hovederhverv, og Kolonien blev en Stormagt.
De Indfødte søgte forgæves Hjælp hos
Ægyptens Konger; Ægypterne led et Nederlag (570);
dermed synes Krigen at være endt, og Kong
Amasis, Apries’ Efterfølger, ægtede en Kvinde
af battiadisk Æt. Men ved denne Tid begyndte
i Kyrene ogsaa indre Uroligheder. Barka blev
under Ledelse af Kong Arkesilas II’s Brødre
et Tilflugtssted for de Utilfredse; Byen voksede
hurtig og blev Hovedbyen i det vestlige K.;
den var endog stærk nok til at tilføje
Karthagenienserne et Nederlag i et Søslag. Under
Kong Battos III (544—529) indkaldte
Kyrenæerne Demonax fra Mantineia, som ordnede
Statens Forhold: Kongemagten blev stærkt
indskrænket; Borgerretten udstraktes fra nu af
til samtlige Beboere af gr. Herkomst;
Befolkningen inddeltes i 3 Stammer, og i det hele
toges spartanske Forhold til Mønster. Battos
III gjorde sammen med sin Moder, Feretime,
Forsøg paa at omstyrte Demonax*
Forfatning; efter at et første Forsøg var mislykket,
førte han en Skare ny, ioniske Kolonister til
Landet og blev atter Hersker over K. For at
styrke sin Stilling underkastede han sig
Perserkongen Kambyses; senere blev han dræbt i
Barka, men Feretime søgte og fandt Hjælp hos
Satrapen i Ægypten og tog en blodig Hævn.
Om Battos IV vides saa at sige intet: Arkesilas
IV sejrede Aar 466 i de pythiske Lege. Han
synes at have anlagt Byen Hesperides, hvor
hans Søn, Slægtens sidste Mand, blev dræbt
c. 450 f. Kr. Kongemagten blev nu afskaffet og
Kyrene gjort til en Republik; dens Historie i
den nærmest flg. Tid er usikker (Herodot
besøgte K. c. 449—47). Med Alexander den Store
sluttede Kyrenæerne Forbund under hans Tog
til Ægypten; 321 kom de efter nogle
Uroligheder til Ptolemaios, Lagos’ Søn. Den flg.,
ptolemæiske Periode synes at have været meget
gunstig for Landet; Ptolemæerne grundlagde ny
Byer ell. søgte i det mindste at ophjælpe
mindre Byer, paa de gl. Storstæders
Bekostning; Barka blev overfløjet af sin Havnestad,
Ptolemaïs, der endog blev Provinsens
Hovedstad, Apollonia tog Luven fra Kyrene. Nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
