- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyskhedsbælte - Kys-Kulesi - Küssnacht - Kyst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Museer. Cluny har f Eks. to, af hvilke det ene
viser Spor af Aars Brug, i Breslau findes et,
Rosenborg-Saml. i Kbhvn har et. Paa Erbach
Slot i Odenwald findes to. Rosenborg’s
Eksemplar er vistnok bragt hjem fra Italien af
Frederik IV. I hans Ven Geheimeraad Walther’s
Dødsbo fandtes nemlig ogsaa »en ital.
Fruentimmerlaas«. Italien synes at være disse
Mekanismers Hjem. De hed florentinske
Bælter
, ceintures à la bergamasque; det sidste er
Brantôme’s Navn for dem. K. paa Rosenborg er
vistnok typisk for den Form, der bares ved
1700: et Livbælte, fra hvis Midtpunkt foran
udgaar nedad en laaselig Bøjle, der runder sig
efter Underlivet og er fæstet bag paa Bæltet.
Bøjlerne er af Metal forede med rødt Fløjl, og
paa to St. er indsat Metalplader af forsk.
Perforering. Selv vilde Folkeslag anvender dem.
Pauw nævner en Indianerstamme, der bruger
et Lukke, som i Sindrighed nærmer sig
Bogstavlaasen. K. kunde vokse til en Beklædning.
Worm ejede i sit Mus. et Par aflaasede
Lærredsbukser, som var baarne af en Hustru
paa Falster »taalmodigen i fl. Maaneder«, da
Byfogden rekvirerede Nøglen og tog
»Kyskhedsvogteren«, som Worm kalder dette
Torturapparat, i Forvaring, indtil den udvalgte Prins
Christian skaffede det til Museum Wormianum;
men, siger Worm, »det er ikke bedre indrettet,
end at Konen, hvis hun havde villet, med
største Lethed havde kunnet narret Manden«.
(Litt.: Ploss, »Das Weib in der Natur- und
Völkerkunde« [Leipzig 1891]; Pauw,
Recherches philosophiques sur les américains [Paris
1781]; de Laborde, Notices des émaux, II,
Art. Ceinture de chasteté og Trésor).
Bernh. O.

Kys-Kulesi, d. s. s. Kis-Kullesi.

Küssnacht [’køsnakt] (Küssnach), By
i Schweiz med 2300 Indb. ved Bunden af
Vierwaldstädtersøens nordligste Vig, ved Foden af
Rigi, nær Stationen Immensee paa Skt
Gotthard-Banen og ved Immensee—Luzern-Banen.
K. ligger smukt og omgivet af Vinbjerge,
Frugtplantninger og Enge. Paa Vejen til Immensee
findes Hohle Gasse med Tell’s Kapel, og i
Nærheden de formentlige Ruiner af Gessler’s
1308 ødelagte Borg. Desuden Ruiner af
Jagtslottet Neu-Habsburg, som tit var Kong
Rudolfs Opholdssted og 1352 ødelagdes af
Luzern’s Befolkning. 1424 sluttede K. sig til Kanton
Schwyz.
G. Ht.

Kyst er den smallere ell. bredere Strækning,
hvor Landoverfladen sænker sig med større ell.
mindre Hældning mod Havet. K. er et mere
vidtrækkende Begreb end Strandbred, Strand
(Forstrand), der betegner de yderste Dele af
K., som overskylles ved Højvande (Flod) og
ligger tørre ved Lavvande (Ebbe); K. gaar
højere op i Landet og tænkes mere i sin
Udstrækning end i sit Forhold til Havet.
Kystlinien, hvorved forstaas K.’s Retning og
Form, er yderst forsk., og afhænger dels af
Landets forsk. geol. Sammensætning og dets
Fasthed, dels af de Kræfter, der virker derpaa;
den undergaar stadig Forandringer, idet der
sker Aflejringer paa sine Steder (Klitter, Marsk,
Delta o. a.), medens der sker Nedbrydninger
og Undermineringer med Sammenstyrtninger
paa andre Steder p. Gr. a. Bølgeslag, Ebbe og
Flod, Strømninger, Isgang o. a. Ogsaa
langsomme Hævninger og Sænkninger, der er
iagttagne flere Steder paa Jorden, som f. Eks.
Hævningen af den Skandinaviske Halvø,
bidrager til at forandre et Lands Kystomrids, om
end meget langsomt. M. H. t. K.’s vertikale
Form skelner man mellem Stejlkyster og
Fladkyster. Uden for de første sænker
Havbunden sig i Reglen hurtig og brat til store
Dybder. Hvis Stejlkysten bestaar af ensartet
Materiale, er den ikke rig paa Indskæringer og
foranliggende Øer, den er derfor sjælden
farlig at nærme sig og frembyder, hvor der er
Læ for Vinden, udmærkede Havne. Hvis den
derimod bestaar af Bjergarter med forsk.
Haardhed og Fasthed, angribes de blødere i større
Grad end de haardere, disse bliver derfor
staaende som Øer (Skær), Halvøer og Odder,
mellem hvilke Havet skærer sig ind som Bugter
og Fjorde, der kan uddybes yderligere af
Gletschere og Vandløb. Saadanne Stejlkyster bærer
forsk. Navne (Klippekyster, Fjordkyster,
Riaskyster), og som særlig gode Eksempler herpaa
kan nævnes Norges Vestkyst, Grønland,
Skotland, Patagonien o. m. a.; i det hele findes
de hyppigst paa højere nordlige og sydlige
Bredder. Ved Fladkysterne sænker Landet sig
jævnt ned mod Havet og fortsættes saaledes
ud under Havspejlet. Kystlinien forløber i
Reglen her ensformig, med faa fremspringende
Punkter og faa Indskæringer. For Sejladsen
er disse K. i Reglen ikke fremmende, da de er
fattige paa gode Havne, der hyppigst rindes ved
Flodmundingerne, og selv mindre Skibe kan
ikke gaa helt ind til K. Lagune- og
Limandannelser (Strandsøer) er hyppige, ligesom
Sandbanker, Revler og Sandbarrer findes uden for,
Klitdannelse inden for Stranden. Hvis
Havbunden ved saadanne K. sænker sig jævnt et
Stykke ud, men derpaa pludselig synker til større
Dybder, opstaar en stærk Brænding, der ofte
kan virke stærkt hemmende paa Adgangen til
K.; saaledes er f. Eks. Tilfældet med
»Calemaen« ved Guinea-Kysten og »Surf’en« ved
Koromandel-Kysten. Fladkyster er særlig
fremtrædende ved Nordsøen, saaledes som i Jylland,
Nordtyskland og Holland, endvidere ved
Frankrigs Vestkyst, Persien, Arabien, næsten hele
Afrika, Unionens Østkyst, Meksiko,
Patagoniens Østkyst o. m. a. St. En lang Kystlinie
anses som heldig for et Land; Adgangen fra
Havet lettes, Samkvemmet fremmes, og
Kulturmulighederne bliver større; det er saaledes sin
rige Kystudvikling, Europa til Dels skylder sin
dominerende Kulturstilling, medens Afrika og
Australien lider under en forholdsvis fattig
Kysludvikling. Af stor Kulturbetydning er
ogsaa K.’s Forløb i Forhold til det indenfor
liggende Lands Terrainformer; man skelner
saaledes mellem Længdekyster (konkordante
K.), hvor Kystlinien ligger parallel med den
nærmeste Bjergkæde, og Tværkyster
(diskordante K.), hvor Kystlinien skærer Kæderne
og Længdedalene under en større ell. mindre
Vinkel; de sidste er langt mere
kulturfremmende end de første, de lukker op for
Indlandet, medens de første lukker i; som en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free