Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kælder - Kælderhals - Kælderhals - Kældermand - Kældermester - Kældersnegl - Kælderveksel - Kælkning - Kælling - Kællingeknob - Kællingetand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er tung og derfor ikke har Tilbøjelighed til at
undvige. Lagerkældere, hvori Luften skal være
kold, f. Eks. Iskældere, lægger man gerne saa
dybt som muligt i Jorden, ligesom man
omhyggelig beskytter dem mod Sollysets
Indtrængning og, saa vidt muligt, ogsaa — ved hule
Mure o. s. v. — mod Opvarmning udefra. I
større Byer, hvor Husene er omgivne af andre
Huse, der holder Lys og Luft ude fra dem, og
hvor Grunden ofte er af daarlig Beskaffenhed,
kan Benyttelse af K. til Beboelse volde særlig
Betænkelighed; men netop der lader det sig
p. Gr. a. Arealernes høje Pris vanskelig gøre
helt at forbyde saadan Brug. Statistisk har man
dog ikke kunnet paavise den skadelige
Indflydelse af K. paa deres Beboeres Sundhed; men
herved maa erindres, at en ren Statistik over
et saadant Forhold er næsten umulig at
opstille, bl. a. fordi de særlige, hygieiniske
Forholdsregler, der ofte træffes ved beboede K., let
kan gøre disse sundere end andre Etager i
Bygningen, hvor lgn. Forholdsregler ikke
træffes. Selv om nu Ængstelsen for Benyttelse af
K. til Beboelse vistnok i det hele har været
noget overdreven, vil det dog være rigtigst ved
Bygning af Beboelses-K. at iagttage flg.
Forsigtighedsregler. Der bør anvendes saa lidt
Tømmer som muligt, da dette, udsat for
Fugtighed og Mørke, let gaar i Forraadnelse; man
bør skaffe saa meget Lys og Luft som muligt i
saadanne K. ved Anvendelse af stort
Vinduesareal; Gulvet i dem maa ikke ligge ret dybt,
og baade Ydermure og Gulvet maa være af saa
tæt Materiale som muligt og i størst mulig
Udstrækning forsynede med indlagte, »isolerende«
ɔ: for Fugtighed uigennemtrængelige, Lag af
Tja»refilt e. l. Der bør fremdeles i Alm. drænes
under Gulvet i K., og det er ønskeligt, at der
i ell. uden om Ydermurene findes Luftrum i
Forbindelse med Atmosfæren.
Fr. V. M.
Kælderhals kaldes et i en Bygning
beliggende, snævert Rum, indrettet alene til
Optagelse af et enkelt, lige Trappeløb, der fra en
Kælder fører opad, direkte, til fri Luft.
Fr. V. M.
Kælderhals, se Daphne.
Kældermand i Bet. Ordvittighed,
Ordspil (af tarveligere Art) er et Slangord,
som opstod i Dansk omtr. Aar 1830; den første
trykte Samling »Ægte friske Kældermænd og
Brandere« udkom 1831. Tidligere brugtes især
udtrykket »Borger«, nu næsten udelukkende
»Brander«. Ordet er rimeligvis en Omdannelse
af fr. calembourg. Brander.
V. D.
Kældermester, i store Husholdninger den
af Tyendet, der fører Opsyn med Kælderen.
Kældersnegl, Limax variegatus Drap., en
nøgen Lungesnegl, der næsten altid holder sig
til Menneskets Boliger, i fugtige og klamme Rum,
særlig i Kældere, sjældnere i Haver ell. Brønde.
Den er lidt mindre end de store sorte
Skovsnegle, men bliver dog 8—10 cm lang. Farven
er i Reglen graalig med mørke Striber og
gulrøde Pletter. Ungerne er dog ofte ensfarvet
gulrøde ell. graalige. K. er et udpræget Natdyr,
der om Dagen holder sig skjult i Sprækker i
Murene ell. under Bræder e. l., men om Natten
kommer frem for at søge Føde. Da den sætter
megen Pris paa næsten alle Menneskets
Fødevarer og hyppig optræder i stort Antal, kan den
være meget skadelig. Den hører hjemme i
Middelhavslandene og Mellemeuropa, men da den
let medføres ved Forsendelse af Frugter ell.
Grønsager, er den efterhaanden bleven udbredt
til alle fremmede Verdensdele. I de nordiske
Lande er den i Færd med at trænge ind, men
der kendes foreløbig kun nogle faa Steder i
Danmark (navnlig i Byerne), hvor den har
taget blivende Ophold.
(A. C. J.). C. M. S.
Kælderveksel, en Art falsk Veksel, navnlig
en saadan, som er trukket paa og forsynet med
Aecept af en fingeret Person ell. et fingeret
Firma.
(E. M.). C. Th.
Kælkning. En Vinteridræt, der bestaar i,
at man paa Kælk, en lille, lav Slæde, kører over
Sne ell. Is. Den almindeligste Maade at øve
denne Idræt paa, er at glide ned ad Bakker,
man kan ogsaa med Hest paa Sparkstøtting køre
over flade Strækninger. I Lande, hvor man har
lang Vinter, er Kælkning særdeles udviklet, idet
man her indretter lange særlige Baner for denne
Idræt, f. Eks. i Sverige, Schweiz og Kanada.
Kælkene kan være af forsk. Indretning. Den
amer. Skeletonkælk er særlig lav og bred,
den skal være en Efterligning af en
Indianerslæde: Toboggan’en. Bobsleighen har
Plads til fl. Personer, er forsynet med
Automobilstyr, og har foruden de længere Meder et
Sæt kortere, styrbare Formeder. Styringen ved
Kælkning foregaar i øvrigt ved Hjælp af en lang
Stok, der holdes bagud og presses haardt mod
Underlaget, ell. man kan ligge paa Bryst og
Mave paa Kælken og benytte Fødderne som
Styreapparat, idet man støder dem mod Sneen
ell. Isen tilhøjre ell. tilvenstre. For at beskytte
Fod og Støvle, kan man paa Støvlesnuden
fastspænde en Metalpig.
Her i Landet drives Kælkning hovedsagelig af
Børn, dog øves den nu ogsaa som Voksnes Idræt
mest paa Ulvebakkerne i Dyrehaven ved Kbhvn
og paa Højnæsbjerg ved Bagsværd Sø.
Sidstnævnte St. er der anlagt en Kælkebane med
Jordvolde paa Siderne.
Fr. K.
Kælling (norsk som oftest Kerring),
oldn. kerling, afledt af karl, som drótning
(Dronning) af dróttinn (Drot); ligesom karl opr.
betød gammel Mand (beslægtet med gr.
γέρων), saaledes har Kærling
Grundbetydningen gammel Kone uden nogen
nedsættende Bibetydning.
V. D.
Kællingeknob (Søv.), den sædvanlige i Land
anvendte Maade at sammenbinde 2 Stykker Snor
paa. Til Søs anvendes en særlig Maade
(Raabaandsknob), der holder bedre og er
lettere at løse.
C. B-h.
Kællingetand (Lotus L.), Slægt af
Ærteblomstrede (K.-Gruppen), nær Kantbælg og af
nogle forenet med denne, fleraarige Urter ell.
Halvbuske med 3-fingrede ell. uligefinnede
Blade og smaa Akselblade; Smaabladene er
helrandede; hos nogle Arter med uligefinnede
Blade rykker Smaabladene saa langt ned paa
Stilken, at de let forveksles med store
Akselblade. Blomsterne sidder i en hovedformet
Skærm fra de øverste Bladhjørner; de har en
gul, rød ell. sjældnere hvid Krone. Af
Støvdragerne er den bageste fri; Traadene er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
