Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kænguruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planteædernes lange Fordøjelseskanal, og
Maven er stor med mange smaa Udposninger i
sin Væg, idet denne foldes af fl. længdestillede
Muskelbaand; en Blindtarm findes. Alle Arterne
har Pung, støttet af store Pungben. De fleste
har 4 Pattevorter; men i hvert Fald de større
Arter faar sjælden mere end 1 Unge ad
Gangen. Selv hos den næsten mandshøje
Kæmpekænguru er denne ved Fødselen, der indtræder
39 Dage efter Parringen, kun godt 3 cm lang,
blind, nøgen, fosteragtig krummet, med
uudviklede Lemmer og netop Antydning til
Næsebor og Øreaabninger. Med Forpoterne aabner
Moderen Pungen, og med Munden løftes Ungen
op og heftes til Pattevorten, der svulmer
knapformet op, saa at der dannes en ret fast
Forbindelse. Ved særlige Muskler presses Mælken
ind i Ungens Mund. 7—8 Maaneder efter ser
man af og til denne strække Hovedet ud, men
først en Maaned senere forlader den Pungen,
hvor den endnu nogen Tid efter finder Varme
og Beskyttelse. Men selv henimod et Aar efter
Fødselen kan den ses de hos den gl., uagtet
den allerede da kan have den førstefødte i sin
Pung; tit er der saa allerede igen en ret stor
Unge i Moderens Pung. Hvis Hunnen under
Forfølgelse ser sig truet, river den ofte med
Forpoten Ungen ud af Pungen og ofrer den til
Forfølgeren for selv at vinde Forspring.
Familien er ret artrig med Former fra
Rottestørrelse opefter til Mandshøjde. De er meget
lidt intelligente og alle yderst frygtsomme og
fredelige Dyr, der selv i Livsfare ikke altid
forsvarer sig. De fleste er vel græsædende
Slettedyr, men nogle lever dog paa Klipper,
andre i Træer, og fl. af de mindre graver
Rødder op og æder dem. Enkelte Arter lever paa
Ny-Guinea og nærliggende Øer, men de
allerfleste paa Austral-Fastlandet og Tasmanien,
hvor de endnu ved deres Talrighed kan spille
en Rolle i Landskabet uagtet den svage
Fermering, og uagtet man i Queensland f. Eks.
betaler Præmie for deres Udryddelse, da de
æder Græsset fra Faarene. Grunden er vel den,
at deres naturlige Fjender, de Indfødte og
Dingoerne, forsvinder, og deres ny Forfølgere,
Europæerne, trods Kugler og Krudt endnu har
Vanskelighed ved at komme de sky og hurtige
Dyr til Livs. Kødet er spiseligt.
3 Hovedgrupper: I. Kænguru-Gruppen
(Macropodinæ ell. Halma turidæ) med de største
og mest typiske Former. Fortænderne er ikke
meget forsk. i Størrelse, og Kindtænderne, der
er firkantede med to Tværhøje, er ogsaa næsten
ens; kun er den forreste noget sammentrykt.
— Der findes over 40 Arter, hvoraf selve
Slægten K. (Macropus eller Halmaturus) omfatter
over Halvdelen. Den først opdagede Art er
Kæmpekænguruen (M. giganteus Shaw),
som Cook opdagede 1770 og gav de Indfødtes
Navn K. Den er c. 2 m høj, Halen c. 1 m lang,
jævnt tyndere udefter med samme uldagtige,
graabrune Pels som det øvrige Dyr; kan veje
indtil 150 kg. Den er endnu ret hyppig paa
Græssletterne i Østaustraliens Indre og paa
Tasmanien; fandtes tidligere i Flokke paa op
til 150 Stkr, der til Stadighed færdedes
sammen. Overvejende Natdyr; de svømmer ret
godt. Et Bevis paa den Rolle, den spiller, er
dens mange Øgenavne som »den gamle Mand«,
»Skovfogden«, the Boomer o. s. v. I Bjergegne
træffer man hyppigere den store røde K.
(M. rufus), der beboer Syd- og Østaustralien;
Hannen er rustrød, Hunnen rødgraa; Ansigtet
tegnet med sorte og hvide Pletter og Streger.
I Skove og Krat findes fl. mindre Arter
Kratkænguruer, de Indfødtes Wallaby’er
(M. ruficollis, agilis o. fl.), af hvilke fl. ikke er
synderlig større end Kaniner; de har nøgen
Hale; den korthalede K. (M. brachyarus)
er ejendommelig ved sine korte Ører, Lemmer
og Hale; udbredte mod N. paa Aru-Øerne,
Ny-Guinea og Ny-Pommern. — Klippe- ell.
Bjergkænguruerne (Petrogale) har
forholdsvis korte Bagben med ru Fodsaaler og
kun en kort Klo paa 4. Taa. Halen er lang,
cylindrisk og tyndere end hos foregaaende; hen
mod Spidsen har den lange Haar. De færdes
mest ad bestemte Stier i Bevoksningen mellem
Klipperne, hvor de skjuler sig i Kløfter og
Huler. I Hurtighed og Behændighed giver de
næppe en Gemse noget efter; 6 Arter. Bedst
kendt er P. penicillatus Gray, der træffes over
hele Fastlandet, og den gulfodede Klippe-K.
(P. xanthopus) der er lys rødbrun med hvid
Underside og en sort Stribe som Grænselinie
mellem disse to Farver. Størst Klatrefærdighed
findes dog hos Trækænguruerne eller
Kængurubjørnene (Dendrolagus), hvis
Baglemmer og hele Bagparti langtfra er saa
kraftigt som hos de ægte K., ligesom de har
kortere Hoved og mindre Ører. Forreste
Kindtand er fortil skarp med lodrette Lister.
Forlemmerne er ret vel udviklede. Det er
langhaarede, mørkebrune Dyr, der uagtet deres ret
betydelige Størrelse, 1 1/4 m, hvoraf Halen er
godt Halvdelen, klatrer omkr. i Træerne med
et Egerns Lethed, idet de bruger den lange
Hale som Hjælp under Klatringen. 3 Arter paa
Ny-Guinea, 1 i Skovene paa den nordlige Del
af Fastlandet. — Af andre Slægter kan nævnes
Harekænguruen (Lagorchestes
leporoides) fra Sydaustraliens Græsstepper og de
sporehalede K. (Onychogale) med en
Hornspids i Enden af Halen fra det nordvestlige og
indre Australien. Endelig den stribede
Wallaby (Lagostrophus fasciatus) med smaa
afrundede Ører, nøgen Snude og mørkt
tværstribet Bagkrop; findes i Vest-Australiens
Græsstepper.
II. Kængururotterne (Potoroinæ) har
første Fortand meget længere end de andre,
altid Hjørnetænder og forreste Kindtand
meget stor, sammentrykt, paa begge Sider med
lodrette Lister, der mødes i den øverste skarpe
Kant; de øvrige er kvadratiske med en
Forhøjning i hvert Hjørne. Halen
bruges undertiden som Gribehale. Det er
smaa Natdyr, der bebor Fastlandet og
Tasmanien. Den Alm. Kængururotte
(Potorous eller Hypsiprymnus tridactylus) er
rottelignende med lang spids Snude, store Ører
og tyndhaaret, skallet Hale; den springer ikke,
men løber med stor Hurtighed paa Bagbenene;
føder 3—4 Gange aarlig 1 Unge ad Gangen;
den er c. 40 cm lang, Halen c. 25 cm; Pelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
