Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köpenick - Köping - Köpinge Sandsten - Köppen, Peter - Köppen, Vladimir Peter - Köpping, Karl - Köprili
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brandenburgske Kurfyrster (Joachim II døde her 1571). Byen
blev verdensberømt ved »K.-Affæren« 1906, da
Skomageren Wilhelm Voigt i en
ureglementeret Kaptajnsuniform førte en Afdeling
Soldater op til Raadhuset, arresterede
Borgemester og Kasserer og lod Byens Kasse
udlevere til sig. Han blev snart paagrebet, men
efter udstaaet Straf optraadte han paa Teatre
som Kaptajnen fra K. og udgav en, ogsaa paa
dansk, oversat Bog »Hvorledes jeg blev
Kaptajn v. K.«, hvori han spotter Preussernes
Ærbødighed for Uniformer. 5 km oven for K.,
hvor Spree udvider sig til Müggelsee, findes det
meget besøgte Müggelsberg (120 m), omgivet
af store Fyrreskove.
G. Ht.
Köping [’t∫ø.piŋ], By i Västmanland i
Sverige, ved K.-Aaen, c. 3 km fra dens Udløb i
Målarfjorden Galten; mek. Værksted, Jern- og
Staalvarefabrikation. Tilvirknings værdien ved
Byens 15 Fabrikker naaede før Krigen op til
c. 1 Mill. Kr. Havnen, efter Sthlm’s Havn den
mest trafikerede ved Mälaren, blev 1908
anløbet af 1557 Fartøjer med 157512 t.
Folkemængden var (1910) 4919. Byens Ydre er
uanseligt. Den eneste Bygning af nogen Bet. er
Stadskirken, i hvilken findes en Mindetavle
over den berømte Kemiker Scheele, der var
Apoteker i K. K. er en af Sveriges allerældste
Handelspladser. Det inden for K. liggende Slot
Köpinghus indtoges og ødelagdes af Engelbrekt
1434.
G. Ht.
Köpinge Sandsten [’t∫ø.piŋə-], kalkholdig
Sandsten med grønne Glaukonitkorn. Nogle
Partier af den er saa løse, at de kan anvendes
som Mergel, andre er saa haarde, at de kan
benyttes som Bygningssten. K. forekommer
især ved Köpinge NØ. f. Ystad og hører til
Kridtformationen.
(V. M-n.). J. P. R.
Köppen [’kepin], Peter, russ. Geograf og
Arkæolog (1793—1864). K. studerede ved Univ.
i Charkov, blev 1836 ansat i Ministeriet for
Rigsdomænerne, 1843 Medlem af
Videnskabernes Akademi. K. har gjort talrige Rejser i
Rusland og bidraget meget til Landets
Udforskning, særlig i etnografisk og arkæol. Henseende.
M. V.
Köppen [’kepin], Vladimir Peter,
russ. Meteorolog, f. 25. Septbr 1846 i Petrograd,
studerede smst. samt i Heidelberg og Leipzig,
blev 1872 Assistent ved det fysiske
Centralobservatorium i sin Fødeby, 1875 Afdelingschef
ved »Deutsche Seewarte« i Hamburg. 1879 blev
der overdraget ham Stillingen som »Meteorolog
ved Deutsche Seewarte«, i hvilken han var
fritaget for det daglige Pligtarbejde og kunde
give sig fuldstændig hen til videnskabelige
Studier. 1903 fik han Ledelsen af den nyoprettede
Dragestation i Gross Borstel under sig. — K.
har haft stor Bet. for Meteorologiens
Udvikling; hans talrige Arbejder falder indenfor alle
Meteorologiens Omraader, Klimatologi,
Indretning af meteorologiske Stationer, Vejrtjeneste,
spc. Stormvarselstjeneste, alm. teoretisk
Meteorologi og i de senere Aar ogsaa Aërologi.
H.-P.
Köpping [’köpeŋ], Karl, tysk Raderer, f.
24. Juni 1848 i Dresden, d. 22. Juli 1914 i Tegel
ved Berlin. Han studerede Kemi paa den
polytekniske Læreanstalt i sin Fødeby, gav i München
efter for sin Kunstnertrang og lærte at male
og tegne, fortsatte disse Studier fra 1876 i
Paris, hvor han under Waltner’s Vejledning
samlede sine kunstneriske Evner om Raderkunsten,
til hvis betydeligste moderne Mestre han hører.
Paa den internationale Kunstudstilling i
München 1883 vakte hans Arbejder stor
Opmærksomhed, han tog nu efterhaanden, rundt om
paa Udstillinger, Medaille ind efter Medaille,
Grand prix 1889 paa Verdensudstillingen i
Paris; s. A. udnævntes han til Prof. i Kobberstik-
og Raderkunst ved Akademiet i Berlin, hans
fremtidige Virkested. K. har hovedsagelig
gengivet andre Kunstneres Værker (gerne i
store Blade): »Froufrou« (efter Clairin), flere
Malerier, f. Eks. »Kristus paa Golgatha« (1889)
(efter Munkacsy), »Morgen« (efter Breton),
Landskaber efter Gainsborough o. s. fr.;
berømtest er dog hans ypperlige monumentale
Arbejder efter holl. Kunst, især Rembrandt, hvis
Farvestemning K. afspejler glimrende og rigt
inden for Sort- og Hvidt-Skalaen: »Mandligt
Portræt« (udstillet 1883), »Staalmeesters« (1887),
»Oldingehoved« (1889, efter Rembrandt’s
Billede i Dresden) o. fl. a. indtil seneste Datum;
desuden »Den hellige Georg’s Skyttegilde« (1890)
efter Fr. Hals’ Maleri i Haarlem. Bl. hans
Originalraderinger, der staar mindre højt, kan
nævnes »Solen og Skoven« og »Sibylle«. Ogsaa
paa Kunstindustriens Omraade har K. i de
allerseneste Aar ydet noget fremragende og
egent: de fine »K.’ske« Glas, hvis
blomsterformede Bæger holdes oppe af den spinkle, lette,
stængelsnoede Stilk, og hvis sarte Skønhed
fremhæves af Farvernes rigt afvekslende
Fortoninger.
A. Hk.
Köprili, Navn paa en Slægt af tyrk.
Statsmænd, der iblandt sine Medlemmer tæller
nogle af det osmanniske Riges Histories mest
fremragende Personligheder. Stifteren af dette
Dynasti af Storvesirer var:
1) Muhammed K., f. 1585 af albanesisk Æt,
d. 1661. Først over 70 Aar gl kaldtes han,
efter at have været Guvernør i Damaskus, 1656
til Posten som Storvesir. Under den
mindreaarige Muhammed IV var han det mægtige
Riges faktiske Regent. Han var uegennyttig, klog
og dristig og virkede navnlig paa det milit. og
finansielle Omraade; i Politikken var han
maalbevidst, men lidet kræsen i Valget af sine
Midler. Som Hærfører og Admiral kæmpede han
med Held mod Venetianerne og Perserne, holdt
Janitsharerne i Ave og bragte Tyrkiets sunkne
Prestige i Udlandet paa Fode igen.
2) Ahmed K., ovenn.’s Søn (1630—76). Han
virkede ligesom Faderen først som Guvernør i
Damaskus, hvor han vandt en overordentlig
Popularitet, og blev derpaa dennes Efterfølger
som Storvesir. Han var en lige saa overlegen
Aand som Faderen, og besad han end ikke
dennes kolossale Kraft, havde han til Gengæld
langt større diplomatisk Smidighed. Selv efter
en uheldig Krig med Østerrig lykkedes det
ham ved Freden i Vasvar 1664 at lade Tyrkiet
gaa af med alle Fordelene. Han erobrede Kreta
og styrkede Rigets indre Organisation, og han
var en ivrig Beskytter af Videnskaberne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
