Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lacombe, Louis Brouillon - Lacombe, Paul - Lacome d'Estalenx, Paul Jean - Lacon - La Condamine - Laconia - Lacoppidan, Hans Johan Georg Adolph - Lacordaire, Jean Baptiste Henri - Lacordaire, Jean Theodore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opr. til Klaverspiller bl. a. under Czerny i
Wien, men helligede sig efterhaanden mere til
Komposition. Han har skrevet de dram.
Symfonier Manfred, Arva ou les Hongrois og
Sappho i den Berlioz-David’ske Genre, endvidere
nogle Operaer, navnlig Winkelried,
Kammermusik og Klaverstykker og Etuder (en stor
Oktavetude blev særlig bekendt) samt en Del
Sange. (Biografi af Bourdin [1882] og Boyer
[1888]).
W. B.
Lacombe [la’kå.b], Paul, fr. Komponist, f.
11. Juli 1837 i Carcassonne, Elev af Paris’
Konservatorium, har med betydeligt Talent
dyrket Instrumentalmusikken og særlig
Kammermusik genren. Hans Værker, der omfatter
Violinsonater, en Trio, tre Symfonier, en Suite
for Klaver og Orkester, et Rekviem, Sange
o. s. v., synes dog ikke at være naaede uden
for Frankrig.
W. B.
Lacome d’Estalenx [la’ko.m-d-æsta’lã.?)],
Paul Jean, fr. Musiker, f. i Houga, Gers,
4. Marts 1838. Han kom 1860 til Paris for at
studere Musik og vandt Prisen for en Operette;
han blev nu i Paris, hvor han dels arbejder
ved forsk. Musikblade, dels har ladet opføre
en Række Operetter og Farcer. L. har
endvidere komponeret en Mængde Sange, bl.
hvilke L’Estudiantina, nogle Orkestersuiter og
Kammermusik.
W. B.
Lacon, Slægt af Billefamilien Smældere.
La Condamine [la-kåda’min], d. s. s.
Condamine.
Laconia [£ä’kounja], By i den nordamer. Stat
New Hampshire ved Winnepesaukee River, nær
ved Søen Winnisquam. Den har Strømpe- og
Flonelsvæverier og Fabrikation af
Jernbanevogne (1920) 10897 Indb.
N. H. J.
Lacoppidan, Hans Johan Georg Adolph,
dansk Landøkonom, f. 4. Septbr 1811 i
Svendborg, d. 12. Jan. 1885 i Kbhvn. L., der var en
Apotekersøn, tog 1831 farmaceutisk Eksamen
og var i nogle Aar Apotekermedhjælper, men
hans Trang til selvstændig Virksomhed førte
ham til Landbruget, han købte 1840 Gaarden
Fjederholt i Ringkjøbing Amt, som han atter
solgte 1844 for at købe Ubberupgaard ved
Kalundborg. Denne Ejendom solgte han 1855, og
Aaret efter ansattes han som Overlærer ved
den Classen’ske Agerbrugsskole paa Næsgaard,
hvor han virkede til Efteraaret 1879. Som
Lærer paa Næsgaard havde L. en ikke uvæsentlig
Andel i det danske Landbrugs Udvikling i de
betydningsfulde Aar efter Aarh.’s Midte. Det
var ikke blot de skiftende Hold af Elever paa
Skolen, men ogsaa de talrige Landmænd, som
han kom i Berøring med, han øvede stor
Indflydelse paa. Han var en Mand med mange
teoretiske og praktiske Kundskaber, med en
lys Forstand og levende Interesse for det
fremadskridende Landbrugs Anliggender, og denne
Interesse forstod han at indpode dem, han ved
sin pædagogiske og offentlige Virksomhed kom
i Samkvem med. Hans »Agerdyrkningslære«,
som han 1860 udgav paa
Landhusholdningsselskabets Opfordring, var et for sin Tid
fortrinligt Værk og var i mange Aar det mest læste
danske Landbrugsskrift. Det er udkommet i 6
Opl. og foreligger desuden i to sv. og en eng.
Udgave.
H. H-l.
Lacordaire [lakår’dæ.r], Jean Baptiste
Henri, fr. Prædikant og Forf. (1802—61). L.,
der var Søn af en Læge, studerede
Retsvidenskab i Dijon, og 1821 var han i Paris stærkt
optaget af den praktiske og teoretiske Jura.
Han var Discipel af Rousseau, i religiøs
Henseende var han Deist, og han mente, at det
blev ikke godt i Frankrig, før det blev
protestantisk, men saa blev han grebet af
Lamennais’ Essai sur l’indifférence. Han kaldtes
senere Lamennais’ bedste Værk.
Kristendommen, og nærmere bestemt Papismen, syntes L.
en social Nødvendighed, og 1823 blev han
pludselig fyldt af en kirkelig romantisk Aand. 1824
traadte han ind i Præsteseminariet St Sulpice,
hvis Lærere ikke havde Tillid til denne
udviklede og selvstændige Elev, og han var lige ved
at gaa til Jesuitterne. 1827 blev han præsteviet.
Julirevolutionen hilste han med Begejstring,
fordi han haabede, at Kirken skulde blive fri
og løst fra Staten. Sammen med Lamennais
og Montalembert begyndte han 1830 at udgive
Tidsskriftet l’Avenir, hvis Motto var »Gud og
Frihed«, og han og Montalembert oprettede en
fri Skole for ved den at hævde
Samvittighedsfrihed. Politiet lukkede Skolen, og dens
Stiftere idømtes en Bøde. Da Paven 1832 fordømte
de Meninger, som l’Avenir forfægtede, bøjede
L. sig og skilte sig derved fra Lamennais uden
dog at bryde med ham. Fra nu af virkede L.
som Prædikant, og det varede ikke længe, før
Notre-Dame var fyldt af Mænd og Kvinder af
det bedste Selskab, naar han der holdt sine
Konferencer, der i Eftertiden er blevne
Forbilledet for saa mange andre. Han tog alle Tidens
Tanker frem til Drøftelse paa Prædikestolen, og
han søgte at løse dem i Lyset af Kirken som
Frihedens Bærer. Han mente, at
Dominikanerordenen havde en særlig Opgave i vore Dage,
og hans Sympati for den var saa meget
stærkere, som de fleste andre hadede den. 1840
traadte han selv ind i Ordenen, og han
indførte den paa ny i Frankrig. I Munkekutten
fortsatte han sine Konferencer. 1848 var han
Medlem af Nationalforsamlingen, men da han
erklærede sig for Republikaner, blev han
tilrettevist af sine Overordnede, og han nedlagde
skuflet sit Mandat og besteg atter
Prædikestolen. 1850 blev han Dominikanerordenens
Provincial i Frankrig, men Aaret efter
nedlagde han denne Værdighed. Han udtalte sig
skarpt mod det andet Kejserdømme, og fra
1853 til sin Død levede han stille i Sorrèze,
hvor han forestod en fri Skole. 1860 blev L.
Toqueville’s Efterfølger som Medlem af
Akademiet. L.’s Œuvres complètes i 9 Bd (Paris).
Han er biograferet af d’Haussonville
(1895) og af G. Ledos (1902).
L. M.
Lacordaire [lakår’dæ.r], Jean Theodore,
fr. Naturforsker og Rejsende, f. 1801 i
Recey-sur-Ource, d. 19. Juli 1870 i Liège. Han
studerede først Retsvidenskab i Dijon og tiltraadte
1825 en Udenlandsrejse til Sydamerika, som
han indtil 1832 besøgte 4 Gange, ligesom han
i samme Tidsrum foretog en Rejse til Senegal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
