- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagmand - Lagmandsret - Lagmandsting - Lagny - Lago - Lagoa Mirim - Lagoa Santa - Lago di Ceresio - Lago di Como - Lago di Garda - Lago d'Iseo - Lagoftalmus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Tønsberg (for Vestfold), i Skien (for
Grenland og Telemark) og paa Agder (for
Robyggelagen og Agder). Deres Embedsdistrikter
omfatter saaledes et ell. fl. gl. Altingsdistrikter.
Under Sverre bliver de kgl. Embedsmænd,
hvilket er et Led i hans Kamp mod Gejstlighedens
Indflydelse paa Retsplejen. Da det mundtlige
Lovforedrag i det 12. Aarh. afløstes af skrevne
Lovbøger, maatte Lagtingene benytte Præster
til at oplæse Loven for Folket, og deres
Skrive- og Læsekyndighed gjorde dem saaledes til
Almuens selvskrevne Vejledere i Lov og Ret.
For at danne en Modvægt mod denne kirkelige
Indflydelse paa Retsplejen fandt Sverre det
nødvendigt, at det gl. Lagmandsembede fik kgl.
Autorisation, og deres Stilling blev yderligere
befæstet af Hans Sønnesøn Haakon
Haakonsson. Lagmændenes Opgave var paa
Henvendelse at meddele »Orskurd« ɔ: Udsagn om
gældende Lov og Ret i Anvendelse paa de dem
forelagte Retsfald, samt paa Tingene, ligegyldigt
hvilke, at vejlede de Dømmende. Da L. herved
i Virkeligheden blev den egl. afgørende,
fortrængte hans Orskurd paa Landet i stor
Udstrækning Bygdetingets Domme, medens hans
Deltagelse i Købstædernes Bymøde bevirkede,
at man derfra lod Appellen forbigaa det ligeledes
af L. ledede Lagting og indbragte den direkte
for Kongens Raad. Kun i de mindre Byer, hvor
ingen L. boede, appelleredes fra Bymødet til
L. paa Lagtinget. Først ved Frd. 6. Aug. 1607
blev det forbudt L. at sidde til Doms paa
Bytinget med Borgemester og Raad, hvorved der
da banedes Vej for en ordnet Instansfølge fra
»Raadstueretten« til L. Paa Landet var en
tilsvarende Instansfølge allerede tidligere kommet
i Stand derved, at L. havde trukket sig tilbage
fra at give Orskurd i 1. Instans og indskrænket
sin dømmende Virksomhed til Lagtinget. Efter
det norske Rigsraads Ophævelse 1536 fungerede
Adelen og Lagmændene som den vigtigste
Repræsentation for Norges Riges Interesser over
for Unionskampen og det danske Rigsraad.
Afskaffet blev Stillingen ved Frd. 11. Aug. 1797.
Paa Island, hvor Embedet fra Øens
Underkastelse under den norske Konge havde været
organiseret som i Norge selv, for det meste
med 2 L. for hver sin Del af Øen, bortfaldt
det ved Frd. af 11. Juli 1800. I Norge er
imidlertid Titlen ved L. 1. Juli 1887 genoptaget (se
Lagmandsret). — De svenske L. blev
i den senere Middelalder ansete som saa
højtstaaende Mænd, at de regelmæssig havde Sæde
i Rigets Raad. Herved droges de bort fra deres
egl. Kald, hvis Udførelse de overlod til slet
lønnede Vikarer (»Lagläsare«), medens
Stillingen selv gik over til en Præbende for en ell.
anden Rigsraad. Denne Udvikling paaskyndedes
ved, at L.’s dømmende Virksomhed fra 15.
Aarh. af ved Landstingenes Tilbagegang i det
væsentlige var blevet overført paa de herredsvis
afholdte »Lagmandsting«. Endelig blev det 1680
forbudt at ansætte som L. andre end dem, der
med Bosted i Distriktet selv var i Stand til at
udføre Embedets Forretninger.
»Lagmandstingere« bestod som Melleminstans indtil 1849.
(Litt. ang. de hidhørende, til Dels stærkt
debatterede Spørgsmaal findes angivet i E.
Hertzberg
’s »De nordiske Retskilder«
[»Nordisk Retsencyklopædi«, Kbhvn 1890];
Oscar Alb. Johnsen, »De norske Stænder«
[Vidensk. Selsk. Skr II Kl., 1906, Nr 5, S. 93 f.]).
(E. H.). Abs. T.

Lagmandsret, se for Strafferettens Vedk.
Straffeproces (Norge). Formanden i
L. benævnes Lagmand, hans Embede
Lagstol, hans Embedsdistrikt Lagdømme, de
enkelte Retskredse Lagsogne, og
Retsmøderne for disse Lagmandsting. De
retskyndige Meddommere er Lagdommere.

Lov om Domstolene 13. Aug. 1915 anordner
L. ogsaa i civile Sager. Under L. hører her:
1) Anke i Tvistemaal, som er behandlet ved
Herreds- ell. Byret ell. ved andre Domstole,
som sættes med Enedommer eller bare har
en retskyndig Dommer. 2) Kæremaal mod
Kendelser og Beslutninger i Tvistemaal af de
Domstole, som er nævnt under 1). Tvistemaal kan
bringes ind for L. i St f. Herreds- ell. Byretten,
naar begge Parter forlanger det, undtagen hvis
Kravet angaar faste Ejendommes Grænser m.
v. ell. en Formueværdi under 250 Kr. I den
enkelte Sag sættes den civile L. med Lagmanden
og to Lagdommere. Under Hovedforhandlingen
tilkaldes Domsmænd (i Alm. 4, men i
Ekspropriationstvister 6), naar nogen af Parterne
forlanger det, ell. Retten finder det ønskeligt,
desuden i en Række specielle Sager, som Loven
regner op.
K. Ø.

Lagmandsting, se Lagmandsret.

Lagny [la’nji], By i det nordøstlige Frankrig.
Dept Seine-et-Marne, Arrond. Meaux, ligger 28
km Ø. f. Paris ved venstre Bred af Marne og
har (1911) 5548 Indb. Den har en gl Kirke,
St-Pierre, der ec Koret af en stor Kirkebygning
fra 13. Aarh., Ruiner af et Abbedi og et
Bibliotek. Marmorbrud og Handel med Ost
(Fromage de Brie).
N. H. J.

Lago (ital. og sp.), Sø, Indsø.

Lagoa Mirim [la’goa-’miri], Lagune ved
Sydgrænsen af den brasilianske Stat Rio Grande
do Sul.

Lagoa Santa [la’goa-’santa], Landsby i den
bras. Stat Minas Geraës. Trods sin Lidenhed
har denne Plet en ganske særlig Interesse for
Danske som Opholdssted og Undersøgelsesfelt
for Naturforskerne P. W. Lund, J. Th.
Reinhardt
og Eug. Warming. Det er P. W.
Lund, der opr. gjorde L. S.’s Navn
videnskabelig berømt ved sine omfattende og
epokegørende Udforskninger af de omgivende
Campos-Egnes talrige Kalkstenshuler med deres
mange Rester af uddøde Dyreformer. En
Skildring af Stedet og en Fortegnelse over den til
L.-S.-Egnens naturvidenskabelige Undersøgelser
knyttede rige Litteratur findes i Warming’s
plantegeografiske Værk »L. S.« (»Vid. Selsk.’s
Skr« 1892).
G. Ht.

Lago di Ceresio [-t∫e’resio], se Luganer Sø.

Lago di Como, se Como-Sø.

Lago di Garda, se Garda-Sø.

Lago d’Iseo [-d-i’sæo], se Iseo-Sø.

Lagoftalmus, Hareøje, oculus leporinus,
er den Tilstand, hvor Øjet ikke kan lukkes.
Navnet hidrører fra den gl. Tro, at Haren
sover med aabne Øjne. Aarsagen er enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free