- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagrange, Joseph Louis - Lagrange-Chancel, Joseph de - La Granja - Lagrée, Ernest Marc Louis de Gonzague de - Lagrenée - Lagrette

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa har grundlagt de lineære partielle
Differentialligningers Teori. L.’s berømte Værk
Mécanique analytique (1788) er støttet paa hans
Princip for de virtuelle Hastigheder. I sine
Additions à l’Algébre d’Euler har han bl. a.
givet en Simplifikation og Almindeliggørelse af
Teorien for de ubestemte Ligninger af 2. Grad.
Ogsaa de algebraiske Ligningers Teori skylder
L. mange af sine Resultater; han har saaledes
vist, at den Metode, der havde tjent til Løsning
af Ligninger af 3. og 4. Grad, ikke kan
anvendes ved Ligninger af højere Grader, samt givet
en approksimativ Løsning af numeriske
Ligninger ved Kædebrøk. L.’s talrige Afh., der
overvejende findes i de tidligere nævnte periodiske
Skr, omhandler foruden Matematik ogsaa mat.
Fysik og Astronomi. I sidstnævnte Fag har L.
foruden de allerede nævnte Arbejder givet en
ny Løsning af Trelegemersproblemet og anvendt
denne paa Jupiter’s og Saturn’s Teori, hvorved
han kom til et Resultat for disse Planeters
midlere Bevægelse, som stemte bedre med
Observationerne, end hvad Euler havde fundet;
han har vist, at Planeternes midlere Afstand
ikke er underkastet sekulære Variationer, og at
Planeternes Inklinationer svinger omkr. en
midlere Værdi. I sin Afh. Sur l’équation séculaire
de la lune
(1776) indfører han
Perturbationsfunktionen. Hans samlede Værker er udgivne
af Serret og Darboux 1866—92; en Biografi af
ham med en Fortegnelse over hans Skr findes
i »Tidsskrift for Matematik« 1877.
Chr. C.

Lagrange-Chancel [la-’grã.з-∫ã’sæl], Joseph
de
, fr. dram. Forf. (1677—1758), digtede
allerede i en Alder af 14 Aar Tragedien »Jugurtha«,
blev Page hos Prinsessen af Conti og vakte
Racine’s Opmærksomhed for utrolig tidlige Løfter
om poetisk Talent. Desværre skuffede han
senere disse Forventninger. Han ansattes ved
Hertuginden af Orléans’ Hof og skrev en stor
Mængde middelmaadige Tragedier i talentløs og
slavisk Efterligning af Racine. De taaleligste af
dem er Ino et Mélicerte og Amasis (1701, med
samme Emne, som Voltaire siden behandlede i
Mérope). Om Forfatterskabet til en Tragedie
kom han i heftig Strid med Hertugen af La
Force og skrev en Rk. Satirer, Philippiques,
hvori han ogsaa rettede Angreb paa Regenten,
Hertugen af Orléans. Efter Offentliggørelsen af
de tre første blev han kastet i Fængsel, undveg
senere til Spanien og Holland og skrev en
fjerde og femte Filippika. Først efter Regentens
Død vendte han tilbage til Paris. Philippiques
udgaves gentagne Gange, sidst af Labessade
(1875). 1886 offentliggjordes i Reims en
Philippique inconnue. 1878 Poésies inédites. Hans
Œuvres complètes udkom 1758 i 5 Bd, Œuvres
choisies
1811 og 1830.
S. Ms.

La Granja [la-’granka] ell. San Ildefonso
By i den sp. Prov. Segovia, 11,5 km SØ. f.
Segovia, (1920) 5000 Indb., med det 1724—27
byggede pragtfulde Slot, Hoffets Sommerresidens.
Vtxi »Revolutionen af L. G.«, 13. Aug. 1836, blev
Maria Christina tvungen til at genindføre
Forfatningen af 1812.

Lagrée [la’gre], Ernest Marc Louis
de Gonzague de
, fr. Søofficer, f. 31. Marts
1823, d. 12. Marts 1868. L. blev Officer 1845 og
avancerede efterhaanden til Fregatkaptajn. 1862
udnævntes han til Resident hos Kongen af
Kambodja (i Bagindien), hvor han lagde
Grunden til det fr. Protektorat over dennes Rige.
1866 foretog han en interessant Opdagelsesrejse
til det indre af det sydlige Kina (Indo-Kina),
hvor han udfandt Floden Mekong’s Udspring og
Løb, men døde undervejs.
C. W.-S.

Lagrenée [lagrö’ne], fr. Kunstnerfamilie. 1)
Louis Jean François, fr. Historiemaler,
f. 1724 i Paris, d. 1805 smst. Han var Elev af
C. Vanloo, blev 1749 Indehaver af Rom-Prisen,
1755 Medlem af, 1758 Professor ved
Akademiet, virkede nogle Aar som Hofmaler
og Akademidirektør i Petrograd, fra 1781 som
Direktør for det fr. Akademi i Rom og endte,
efter adskillige Genvordigheder i
Revolutionsaarene, som Rektor for École d. beaux-arts i
Paris og Konservator ved Louvre. Talrige
Arbejder af L. findes i fr. Museer, i
Louvre-Samlingen »Retfærdighed og Naade« og »Dejaneira’s
Rov«, et Portræt af den russ. Kejserinde
Elisabeth i Museet i Douai, nogle Værker i Sthlm’s
Nationalmus. Han raderede ogsaa. 2) Jean
Jacques
, ovenn.’s Broder og Elev
(1740—1821), kom med Broderen til Rusland, virkede
senere i Rom og ved Sèvres’ Porcelænsfabrik;
et Loftsmaleri »Vinteren« i Louvres
Apollo-Galeri skaffede ham (1775) Værdigheden som
Medlem af Akademiet; senere udnævntes han
til Prof. ved samme. I Louvre hans
»Melankoli«. Mange Raderinger. 3) Anthelme
François
(1774—1832), Søn af ovenn. L. J.
F. L., Elev af Vincent, malede under et
Ophold i Rusland Portrætter for Kejser
Alexander. Ellers var Hesten hans Specialitet. Paa
sine senere Dage dyrkede han fortrinsvis
Miniaturmaleriet.
A. Hk.

Lagrette (oldn. lögrétta) hed paa de gl.
norske Lagting (s. d.) et Udvalg, hvis Opgave
det var at afsige Dom i sidste Instans i alle
forebragte Retssager, hvad enten disse fra
Fylkestinget var henskudt (appelleret) til
Lagretten, fordi Fylketingsmændene ikke kunde
enes om Dommen (þingskat), ell. Parterne
efter Overenskomst havde forelagt Lagretten sin
Sag a prima instantia. Lagretten skulde
dømme efter Loven; »men alt det som Lovbogen
ikke afgør, da skal det gælde i enhver Sag,
som Lagrettemændene bliver enige om og som
er »rettest for Gud« (Frl. I 2). I Magnus
Lagabøter’s Landslov (I 4) blev Afgørelsen henlagt
til den kgl. Lagmand og de Lagrettemænd, som
var enig med ham, hvis ikke Kongen og hans
Raad »finder andet at være mere lovlig«. Om
den norske L.’s Indflydelse paa Lovgivningen
udtaler de gl. Love intet. De siger kun at ny
Love enstemmig bliver vedtagne af alle
Lagtingsmænd. Ifølge den herskende, af
Konrad Maurer udførlig begrundede, Lære
udgjorde Lagretten paa de norske Lagting
et mindre Udvalg paa 36 Mand. Men dette
passer kun for Magnus Lagabøter’s islandske
og norske Landslove, men ikke for de ældre
Provinslove. Den gl. isl. lögrétta talte 144
Medlemmer, Frostatingsloven har en lögrétta paa
400 Medlemmer, og paa Gulatinget synes
Lagretten at have omfattet samtlige valgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free