Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laios - Laird - Laird, John - Laird, Macgregor - Lairesse, Gerard de - Lais (se Dan) - Lais (gr. Hetæer) - Laischev - Laiseion - Laisse - laissez aller - laissez faire, laissez passer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undgaa Orakelordets Opfyldelse, fra Korinth
drog til Theben, traf han L. uden for Byen,
kom i Strid med ham og dræbte ham. Plataiai’s
Konge, Damasistratos, begravede ham. Sagnet
er ofte behandlet af de gr. Tragikere, se
Oidipus.
H. A. K.
Laird [£æ.əd], den skotske Form for Lord.
Laird [£æ.əd], John, eng. Skibskonstruktør,
f. 1805, d. 29. Oktbr 1874. L., der i en tidlig
Alder indtraadte i Bestyrelsen af sin Faders,
William L.’s Skibsbyggeri, har gjort sig meget
kendt som den første, der anvendte Jern til
Skibsmateriale. 1829 byggede han det første
Jernskib, der har flydt paa Vandet, en Lægter,
bestemt for de irske Kanaler. 1833 overtog han
selvstændig sin Faders Forretning. S. A. løb det
første eng. Jernpassagerskib (Lady Lansdowne)
af Stablen paa hans Værft, Aaret efter det
første amer. (John Randolph). Bl. a. Skibe, L. har
konstrueret, kan nævnes Transportdamperen
»Birkenhead«, kendt ved sin sørgelige
Undergang 1861 med Tropper og Besætning. S. A.
trak L. sig tilbage fra sin ovenn. Virksomhed,
valgt til Parlamentsmedlem for Birkenhead
(konservativ)) og beholdt denne Plads til sin
Død.
C. W.-S.
Laird [£æ.əd], Macgregor (1808—61),
eng. Afrikarejsende. L. rejste 1832 med Richard
Lander til Niger-Floden og var virksom med at
bringe Ekspeditionen i Stand. Denne beskrev L.
i Narrative of an expedition up the river Niger
og udfoldede senere i sit virksomme Liv stor
Interesse for den transatlantiske Dampskibsfart,
for Oprettelsen af Dampskibsforbindelse med
Afrikas Vestkyst og for Handel paa
Niger-Floden. Han oprettede African Steam Ship
Company og afsendte med Støtte af Regeringen
Ekspeditioner til Niger-Floden, hvor han oprettede
Handelsstationer.
(O. I.). C. A.
Lairesse [læ’ræs), Gerard de, holl. Maler,
f. i Liège 1641, d. 1711 i Amsterdam. L. var
Elev af sin Fader, Reinier de L. (1596—1667),
og B. Flémalle i Liège; han dyrkede først
Portrætkunst, rejste til Herzogenbusch, senere til
Utrecht og Haag (1684 Medlem af denne Bys
Gilde), men virkede især i Amsterdam. Hans
mange, hist., mytologiske og allegoriske
Billeder vidner om megen kunstnerisk Dannelse
og om ikke ringe Lærdom; de er forstandige,
vel formede og komponerede, men lader, meget
akademiske (stærkt paavirkedé af Poussin),
Beskueren kold. Dygtige Værker af L. findes i
Louvre-Samlingen, i Amsterdams Rijksmuseum
(»Diana og Endymion« og 6 andre), i Berlin,
Braunschweig, Kassel o. m. a. St.; i Moltke’s
Galeri i Kbhvn ses hans allegoriske Billede
»Rom« (1671), i Kria Mus. »Kekrops’ Døtre«, i
Sthlm’s Mus. 2 om Achilleus; Han udmærkede
sig ogsaa som Baderer: »Syndefaldet«, »Josef
genkendes af Brødrene«, »De 4 Aarstider«,
Portræt af Vilhelm III etc. (Kobberstiksamlingen i
Kbhvn ejer c. 30 af hans Raderinger). Sin
Navnkundighed skylder L. dog især det
litterære, med Kobbere forsynede Arbejde: »Het
groot schilderboek« (2 Bd, 1707, nyt Opl. 1712,
fl. Overs. paa, fremmede Sprog), der blev til
efter hans 1690 indtraadte Blindhed og udgaves
af hans Søn; de heri nedlagte, for den flg. Tid
smagsbestemmende Tanker om Kunst fremsatte
han for det Malerselskab, han fik samlet om
sig under sin Blindhedstilstand.
A. Hk.
Lais (Laish), se Dan.
Lais, Navn paa to omtrent samtidige gr.
Hetærer. Den ældste af dem levede paa den
peloponnesiske Krigs Tid; hun stammede fra
Korinth og prises som den skønneste af sine
samtidige; til hendes Beundrere hørte
Filosofferne Diogenes og Aristippos. — Den yngste L.
var Datter af Timandra, f. i Hykkara paa
Sicilien; hun sættes i Forbindelse med Alkibiades.
Senere kom hun til Korinth, hvor Maleren
Apelles blev opmærksom paa hende. Til sidst fulgte
hun Thessalieren Hippolochos til hans
Hjemstavn. Landets andre Kvinder fattede
imidlertid af Misundelse over hendes Skønhed Had til
hende og lokkede hende ind i Afrodite’s
Tempel, hvor de dræbte og lemlæstede hende.
Denne L. var samtidig med Fryne (s. d.) og
kappedes med hende.
H. A. K.
Laischev [’£ai∫æf], Kredsby i det østlige
Rusland, Guv. Kasan, ligger ved Kama og har c.
6000 Indb. Den er af Bet. som Landingsplads
for de til Nishnij Novgorod gaaende sibiriske
Produkter. L. blev anlagt 1557.
N. H. J.
Laiseion [’sæ^i] (gr.) omtales fl. St. i de
homeriske Kvad; det var et Skjold, som var
lettere og følgelig mere bevægeligt end det alm.;
maaske har det været dannet af en raa,
udspændt Hud uden Metalbeslag og været baaret
i af menige Krigere, men derimod ikke af Førerne,
Herodot omtaler hos Kilikerne i Xerxes’ Hær L.,
som var dannede af ugarvet Læder.
H. A. K.
Laisse [læs] er den gl. fr. Benævnelse paa
en Strofe og bruges specielt om de
uregelmæssige Strofer, i hvilke de oldfranske Heltedigte
(Les chansons de geste) var inddelte. En episk
L. kunde være af højst forsk. Længde; i de
lothringske Digte findes L. paa over 500 Linier,
medens paa den anden Side Huon de
Bordeaux fremviser L. paa 3 ell. 4 Linier; i Alm.
varierer Versliniernes Antal dog mellem 15 og
50, men nogen bestemt Regel findes ikke. Alle
Versene i en L. assonerede i de ældste Digte
paa den samme Vokal; i de yngre Digte afløses
Assonansen af Rim. (Litt.: L. Gautier, Les
épopées françaises [2. Udg., I, 324 ff.]).
Kr. N.
laissez aller [læ’se-a’le] (fr.), lad gaa, lad
staa til, bruges undertiden i samme Bet. som
laissez faire.
laissez faire, laissez passer [læ’se-’fæ.r,
læ’se-pa.’se] (fr.), Formel for Grundsætningen
em, at det skal overlades det økonomiske Livs
Kræfter at udvikle sig frit ɔ: uden Indblanding
fra Statens Side. Det stærkt forkortede
Udtryk betyder egl.: Lad (Industrien) producere,
lad (Handelen) omsætte, med andre Ord lad
Næringerne faa raade sig selv, giv dem
Spillerum; i sententiøs, prægnant Form fremsætter
altsaa Formlen Kravet paa fuld Nærings- og
Handelsfrihed. paa at Statsmagterne skal
undlade at gribe regulerende ligesom ej heller
beskyttende ind, altsaa: bort med enhver Hemsko
paa den fri Konkurrence. Til Grund for dette
Krav ligger Tanken om, at Samfundets Lykke
og Fremgang lettest og sikrest realiseres ved,
at det tillades de økonomiske Kræfter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
