Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamettrie, Julien Offroy de - Lamey, August - Lamhed - Lami, Muhammed ibn Osman - Lami, Eugène Louis - Lamia - Lamia textor - Lami'i - lamina - Laminaria, Laminariaceæ - Laminektomi - laminere - Lamingske Masse - lamiske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medicinere, berøvede ham ikke blot hans
Stilling, men Forargelsen drev ham i
Landflygtighed, først til Holland, og siden, da et nyt
Skrift gjorde hans Ophold her umuligt, til
Preussen, hvor han fandt gæstfri Modtagelse
hos Frederik den Store, hvis Forelæser og
Læge han blev. Her døde han som Følge af
Forgiftning ved Mad, en Ulykke, der gav
Bagvaskerne Anledning til at fortælle, at Døden
skyldtes Umaadelighed. L.’s Hovedværker er
L’Homme machine (1748) og Histoire naturelle
de l’âme (1745), med fl. mindre Skrifter
samlet under Titlen Œuvres philosophiques og udg.
1751. Udgaaet fra med. og
naturvidenskabelige Studier hævder L. i Tilslutning til en enkelt
Side af den cartesianske Filosofi, at der kun
findes en Substans, Materien, hvis Væsen vi
ganske vist ikke kan give nogen Bestemmelse
af, men hvis Egenskaber lægger sig for Dagen i
dens Virken. Erfaringen viser os, at ikke blot
Fornemmelserne, men ogsaa alle andre
saakaldte sjælelige Ytringer staar i nøje
Forbindelse med Bevægelser og Forandringer i
Organismen, og at der følgelig ikke er Plads for
nogen særlig Sjælesubstans og ikke er Grund
til at antage nogen Væsensforskel mellem
Mennesker og Dyr. L.’s Materialisme, der er
konsekvent gerinemført, og i sine Enkeltheder
indeholder originale Tanker, som foregriber
senere Tiders Evolutionslære, blev, hvor smædet
ban end var i sin Samtid og nærmeste Eftertid,
Udgangspunktet for væsentlige Linier i Aarh.’s
fr. Filosofi og har navnlig stærkt paavirket
Helvetius og Holbach. Saavel i de
naturfilosofiske Lærdomme som i sin absolutte Ateisme
er L. i øvrigt paavirket af den antikke
Epikuræisme, som gennem Lucretius’ Læredigt og
Gassendi’s Værk havde fundet ivrigt Studium i
Frankrig. De ubetydelige moralske Skr, L.
udgav, kan ikke frikendes for fræk Sanselighed
og skyldes vistnok mest hans Lyst til at udæske
Kritikken; hans Karakter og Livsvandel bliver
i øvrigt godt omtalt af uhildede Dommere.
(Litt.: Du Bois Reymond, »L.« [Berlin
1875]; Poritzky, »J. O. d. L.« [Berlin 1900]).
W. N.
Lamey [’la.ma^i], August, tysk Statsmand
(1816—96). Han var 1849—56 Sagfører i
Freiburg, blev derefter Prof. ved Univ. smst.
1848—52 sad han i Badens andet Kammer og blev
Apr. 1860 Første- og Indenrigsminister. Som
saadan gennemførte han Loven om Stats og
Kirkes indbyrdes Forhold samt den ny
Forvaltningsordning, men gik af Juni 1866, da Baden
stillede sig fjendtlig mod Preussen. Han var
1866—71 samt paa ny 1875—92 Medlem af andet
Kammer (siden 1876 dettes Formand) og
1871—73 af den tyske Rigsdag og hørte til det
nationalliberale Parti.
E. E.
Lamhed, se Lammelse.
Lami (ɔ: den straalende), Muhammed
ibn Osman, berømt tyrk. Digter, d. i Brussa
1531. Hans Digte, af hvilke nogle er oversatte
af Pfizmaier (»Die Verherrlichung der Stadt
Bursa« [1839]), udmærker sig ved stor
Farverigdom og Prunk i Udtrykkene, men er i øvrigt
som al ældre tyrkisk Poesi væsentlig
Efterligninger af pers. Forbilleder. L. udgav ogsaa en
fortrinlig tyrk. Overs. af Perseren Djami’s
Digte.
J. Ø.
Lami [la’mi], Eugène Louis, fr. Maler
f. 12. Jan. 1800 i Paris, d. 19. Decbr 1890 smst.
L., Elev af Gros og H. Vernet, var et smidigt,
alsidigt, gennem vidtstrakte Rejser udviklet
Talent. Hans Slagmalerier bragte ham først i
Ry; til de kendteste hører »Slaget ved
Hondschoote« (Mus. i Lille), »Slaget ved Alma«
(1855), det sidste et Resultat af Studier under
Krim-Krigen. Under et længere Ophold i
England udviklede han sin Vandfarveteknik til ens
saadan Højde, at han hørte til sin Tids
betydeligste og eleganteste fr. Akvarelmalere. Han
malede i øvrigt (i Olie- ell. Vandfarve) snart
romantisk-historiske Stykker (»Karl I paa Vej
til Fængslet« [Luxembourg-Mus.], »Maria Stuart
ved Darnley’s Lig«, »Fieschi’s Attentat«
[Versailles] etc.), snart russ. Genrescener, snart
Livsbilleder fra de højere Samfundskredse,
saaledes »Maskebal i den store Opera« og »Souper
i Versailles’ Festsal« (denne sidste Akvarel,
ligesom »Kirkeinteriør«, i Luxembourg-Mus.).
I Akvarelsuiter illustrerede han forsk. litterære
Værker, saaledes efter A. de Musset, endvidere
Gil Blas m. m., var ogsaa knyttet til
illustrerede Blade og udgav fl. Samlinger Litografier;
han stod i det hele højt som Litograf, raderede
ogsaa. I Hertfordhouse i London findes 7 af L.’s.
Akvareller. (Litt.: A. Lemoisne, L’œuvre
d’ E. L. [Paris 1914]).
A. Hk.
Lamia, Oldtidsby i Landskabet Malis i
Grækenland, gunstig liggende ved Hovedvejen fra
Thessalien til Mellemgrækenland, en
Omstændighed, der gav Byen en ikke ringe milit. Bet. (se
lamiske Krig). I Middelalderen hed den
Zeituni, men har i den nyeste Tid faaet sit
antikke Navn tilbage.
H. H. R.
Lamia textor [’tæks-], se Træbukke.
Lami’i, d. s. s. Lami, M. i. O.
lamina (lat.), en tynd Plade af Metal, til
Indgravering af Indskrifter.
Laminaria, Laminariaceæ, se Alger, S. 496.
Laminektomi er en Operation, ved hvilken
Rygradens Buer og Torntappe i større eller
mindre Udstrækning bliver fjernede, saa at man
faar Adgang til Rygmarven og dens Hinder. L.
anvendes særlig ved Svulster, der trykker paa
Rygmarven.
K. H. K.
laminere (fr.), stryge, strække.
Laminerstol, se Spinding.
Lamingske Masse, en Rensemasse, der har
været benyttet i Gasfabrikationen.
(O. C.). R. K.
lamiske Krig kaldes en Krig, som
umiddelbart efter Alexander den Store’s Død førtes
mellem forsk. gr. Stater og Makedonien
(323—22 f. Kr.). Da Alexander var død, gav den
herskende Misfornøjelse med Makedonernes
Overmagt sig straks Udslag, især i Athen og
Ætolien. Atheneren Leosthenes, som var Fører for
nogle Lejetropper, der havde tjent under
Alexander, besatte Thermopylai, o. fl. gr. Stater
baade i Mellemgrækenland og paa Peloponnes
sendte Tropper til Hjælp. Statholderen i
Makedonien, den gl. Antipatros, som rykkede imod dem,
blev slaaet og maatte trække sig ind i Lamia,
som Grækerne dernæst belejrede. Hærføreren
Leonnatos, som kom ham til Hjælp, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
