Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsredskaber - Landbrugsselskaber - Landbrugsselskaber - Landbrugsskoler - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordbearbejdningsredskaber, saasom Plov, Grubber, Harve,
Tromle m. m.
(H. D.-P.). A. C-n.
Landbrugsselskaber, se
Landboforeninger og Landbrugsforeninger.
Landbrugsselskaber kaldes i Norge de
Selskaber, som har til Opgave at arbejde for
Landbrugets og dets Binæringers Fremme. Det
tidligere Navn var Landhusholdningsselskaber. I
hvert af Rigets 18 Landfylker findes der et
saadant L., hvis Virkemidler hidrører dels fra
Medlemskontingent, dels og hovedsagelig fra
Distrikts- og Statsbidrag. Alle L. staar som
Underafdelinger af Det kgl. Selskab for Norges
Vel (se Selskab f. N. V.).
K. O.
Landbrugsskoler. Den teoretiske
Landbrugsundervisning er grundlagt ved Beg. af 19. Aarh.
og er en Frugt af Bestræbelserne for at give
Landmanden Kendskab til de Naturlove, der er
raadende for Agerdyrkning og Kvægavl. I lange
Tider stod Skolen paa Möglin (se
Landbrugsakademi) som Forbillede for L. i de
fleste civiliserede Lande, idet man holdt paa
en Forening af Teori og Praksis og derfor
oprettede L. paa Landejendomme, hvor Eleverne
samtidig med teoretiske Kundskaber kunde faa
Indsigt i den praktiske Landbrugsgerning. Dette
Princip er i Nutiden delvis forladt; de højere
L. er mange Steder i Udlandet knyttede til
Univ., men det fastholdes dog endnu bl. a. i
Sverige paa de to store Statsinstitutter
Alnarp og Ultuna, og i Norge ved den af
Staten oprettede L. paa Aas.
I Danmark var Spørgsmaalet om Oprettelse
af L. allerede paa Bane under den levende
offentlige Diskussion, som den vaagnende
Interesse for Landbrugsforholdene fremkaldte i den
sidste Trediedel af 18. Aarh. Tanken optoges af
den kendte Generalmajor J. F. Classen, der
i sit Testamente bestemte, at en Del af det af
ham oprettede Fideikommis’ Midler skulde
anvendes til et »Agerdyrkningsseminarium« for 10
unge Bondesønner. Efter hans Død 1792 skred
man til Udførelse af Planen; den senere Prof.
i Statsøkonomi O. C. Olufsen valgtes til at
forestaa Ledelsen og sendtes i dette Øjemed paa
en treaarig Udenlandsrejse, og 1799 stod L. paa
Næsgaard paa Falster fuldt færdig med
Bygning og Avlsgaard. Men Eleverne udeblev.
— Tiden var ikke moden, og Sagen maatte
stilles i Bero; den optoges atter med bedre Held
1849, og Virksomheden er fortsat siden da; den
er beregnet for Sønner af mindre Jordbrugere
og giver i et to-aarigt Kursus baade teoretisk
og praktisk Uddannelse. — Samme Skæbne som
Næsgaard havde en af Staten 1830 oprettet L.
paa Mørup ved Sorø, der maatte ophæves
efter faa Aars Forløb af Mangel paa Elever.
Det var først med den af N. B. Krarup 1837
stiftede L. paa Frisendal i Jylland, at L. slog
Rod i Danmark; den flyttedes 1840 til
Haraldslund og fortsattes under Fætteren J. B.
Krarup først paa Skaarupgaard (1855—67) og
derefter paa Daugaard, indtil den ophævedes 1874.
— I dette Tidsrum stiftedes endvidere
Instituttet paa Hofmansgave paa Fyn (1845—55) og det
teoretiske Landvæsensinstitut i Odense
(1855—1903).
Det var dog først efter Oprettelsen af
Landbohøjskolen (s. d.) 1858 og med den aandelige
Vækkelse, der skyldes Folkehøjskolerne, at
Landbrugsundervisningen tog Opsving og i
stedse rigere Maal søges af Ungdommen paa
Landet. Folkehøjskolerne indretter
Landbrugskursus ved Siden af de alm. Fag, og der opstaar
rene L. omkr. i Landet, der som oftest er
forbundne med mindre Landbrug, der tjener som
Demonstrationsfelt. Kursussets Længde er 6—9
Maaneder, og Fagene er hovedsagelig
Grundelementerne af Kemien og Fysikken,
Agerdyrknings-, Jordbunds- og Plantelære, Husdyrbrug
og Husdyravl, Mejerilære, Regnskabsføring og
Landmaaling. Der fandtes i det egl. Danmark
ved Udgangen af 1921 27 alm. Landbrugs-,
Mejeri- og Havebrugsskoler og 24 blandede
Landbrugs- og Folkehøjskoler, hvis Elever for
en stor Del er udgaaede fra Gaardmands- og
Husmandsstanden. Som de L., der har øvet
størst Indflydelse, kan nævnes
Landboskolen ved Lyngby (1867), Tune L. (1867),
begge paa Sjælland, Ladelund L. (1876) og
Malling L. (1889) i Jylland og Dalum L.
(1886) paa Fyn.
A. Bing.
I Norge blev den første L. oprettet af en
Privatmand, Overlærer Jacob Sverdrup, paa
Sem i Borre (Vestfold). Han fik i nogle Aar
Statsbidrag til Skolen; da dette blev inddraget,
fortsatte han dog Skolen for privat Regning.
I 1840’erne blev der igen givet Statsbevilling til
Oprettelse af L., først til en i hvert
Bispedømme, senere til en i hvert Fylke. Især fra Midten
af 1880’erne har saa L.’s Antal været stigende.
Der er nu i ialt 39 Fylkeslandbrugsskoler; af
disse er 2 Vinterlandbrugsskoler og 8
Smaabrugerskoler Siden 1893 bærer Staten 3/4 af
Udgifterne, Distriktet kun 1/4. Regelmæssig er
disse Skoler knyttet til Gaardbrug, saa der ved
Siden af den teoretiske Undervisning tillige
bliver givet Vejledning i det praktiske
Gaardarbejde. Kursus’erne er i Alm. 1 1/2—2 Aar. —
Vinterlandbrugsskolen i Kria er oprettet 1886 af
Olav Sendstad og Bastian R. Larsen; det er
fremdeles en privat Anstalt, men med
Statsbidrag. Skolen er helt teoretisk, men forbundet
med et praktisk Lærlinge væsen, saa at Praksis
læres ude paa Gaardene hos dygtige Landmænd.
— Statens Smaabrugerlærerskole paa Sem i
Asker er oprettet ved Stortingsbeslutning af 3.
Juli 1914. Der er 2-Aars Kursus for Agronomer
og Gartnere, og 6 Maaneders Kursus for
Landbrugskandidater. — Norge har 4
Havebrugsskoler samt Statens Gartnerskole i Kria. Af
Mejeriskoler er der 4 for Kvinder (Stange, Jæderen,
Ørland, Vefsn) og Statens Mejeriskole for
Mænd og Kvinder i Levanger. — Man har 2
Vandrelærere for Smaabrugere, 1 i Bjørgvin
og 1 i Haalogaland Bispedømme. Aas højere L.
begyndte sin Virksomhed 1. Oktbr 1859. Fria
Høsten 1907 er og hedder den Norges
Landbrugshøjskole (s. d.).
K. O.
Landbrugsstatistik. Ved L. forstaas den
Del af Erhvervsstatistikken, som giver sig af
med talmæssig at fremstille de Faktorer, der
medvirker i Landbrugsproduktionen, samt selve
dennes Organisation, Omfang og Resultater.
Sammenhængende og systematiske
landbrugsstatistiske Oplysninger foreligger allerede fra
18. Aarh.; som et af de første Lande kan i saa
Henseende nævnes Sverige, hvor Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
