Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbygningernes almindelige Brandforsikring - Landdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Justitsministeriets) Bestyrelse og fik Selvstyre under
Justitsministerens Tilsyn, c. 770 1/2 Mill. Kr. Med
sin nuv. indtegnede Forsikringssum (31. Marts
1922: 6380 Mill. Kr) er L. a. B. langt den
største af Landets samtlige
Bygningsbrandforsikringer.
Allerede 1857 gjordes der — samtidig med at
der gennemførtes en klassificeret Præmietarif
og ansattes Sognevurderingsmænd — et Skridt
i Retning af Selvstyre for L. a. B., idet der da
dannedes et i Ledelsen deltagende
Repræsentantskab, men først fra 1. Apr. 1872 (L. af 23.
Apr. 1870) gik den besluttende Myndighed helt
over til Foreningens Repræsentantskab, idet der
dog stadig til Forandringer i
Brandforsikringens Vedtægter og Tarif saa vel som til
Ændringer i de for Repræsentantskabets Valg og
Sammensætning gældende Regler kræves
Justitsministerens Samtykke. Det lovbefalede
justitsministerielle Tilsyn med Foreningen udøves
gennem en af Ministeriet Tilforordnet, som har
Ret til at overvære Repræsentantskabets Møder
og til at deltage i Forhandlingerne her og
eventuelt stille Forslag.
Efter de for L. a. B. nu gældende Vedtægter
har Foreningen en tredelt Bestyrelse, der
bestaar af 1) et Repræsentantskab paa 103
Medlemmer, der (sammen med lige saa mange
Suppleanter) vælges kredsvis af Interessenterne (de
forsikrede) i 27 Valgkredse, der falder sammen
rred Landets 25 Amtsraadskredse, Kbhvn’s
Forstæder med indlemmede Distrikter og
Frederiksberg Kommune, 2) Repræsentantskabets
staaende Udvalg (Tilsynsraadet) paa 12
Medlemmer, der vælges af og bl.
Repræsentantskabets Medlemmer, og 3) en Direktion paa »indtil
tre« — for Tiden to — Medlemmer, der
administrerer Foreningen under Ansvar over for
Repræsentantskabet. Endelig kan anføres, at
Tilsynsraadet af sin Midte vælger et Udvalg
paa tre Medlemmer (»Kontrolraadet«), hvoraf
de to skal repræsentere
Landbrugsforsikringerne og den tredje Kbhvn’s Forstæder og
Frederiksberg. Udover Landet varetages
Foreningens Interesser — foruden af Repræsentanterne
— af de saakaldte Branddirektører, der vælges
af Direktionen paa Tilsynsraadets Approbation
og bl. a. har til Opgave at lede de vanskeligere
Vurderinger (ved Indtegninger til Forsikring og
ved Brandskader), medens de
Indtegningsforretninger, som ikke frembyder Vanskeligheder
udover det almindelige, foretages af de i hver
Sogneraadskreds (Vurderingskreds) ansatte
Sognevurderingsmænd, der vælges af og blandt
Vurderingskredsenes valgberettigede
Interessenter (forsikrede).
Som Bygningsbrandforsikringsselskaber i Alm.
(L. af 12. Apr. 1889) har L. a. B. for
tilgodehavende Præmier legal Panteret næst efter
Statsskatter, og Udpantning for Restancer kan
foretages uden foregaaende Dom ell. Forlig.
Præmierne opkræves to Gange om Aaret (1.
Apr. og 1. Oktbr) forud for det flg. Halvaar,
for Provinsens Vedk. af Amtsstuerne sammen
med Skatter m. m. og for Kbhvn’s Forstæders
Vedk. af Rodemestrene. L. a. B.’s
Virkeomraade er Kongeriget Danmark med Undtagelse af
de Byer, Kvarterer og Distrikter, der
udelukkende hører under Kbhvn’s og Købstædernes
Brandforsikringer (Kbhvn’s Forstæder —
»Broerne« —, de indlemmede Distrikter og
Frederiksberg hører under L. a. B.).
Til Belysning af Omfanget af Foreningens
Virksomhed kan nævnes, at Antallet af de pr
31. Marts 1922 i L. a. B. indtegnede
Forsikringer var 238157 med en samlet Forsikringssum
af c. 6380 Mill. Kr, hvoraf de 4642 Mill. Kr
faldt paa de egl. Landdistrikter, medens de
1738 Mill. Kr faldt paa Kbhvn’s Forstæder og
Frederiksberg. I Regnskabsaaret 1921—22 havde
Foreningen en Indtægt af Kontingenter
(Præmier) paa c. 13,3 Mill. Kr og en Renteindtægt
af c. 924000 Kr; »andre Indtægter« udgjorde c.
272000 Kr og Kursavancer var c. 558000 Kr.
Som Erstatninger udbetaltes c. 12,9 Mill. Kr og
til Reassurance afgaves c. 1,5 Mill. Kr
(Reassurandørernes Andel i Aarets Skader var c. 1,8
Mill. Kr. Administrationsomkostningerne lagde
Beslag paa c. 1,4 Mill. Kr, og Aarets
Overskud var c. 659000 Kr, der overførtes til
Foreningens disponible Fonds, der herefter
udgjorde 14,4 Mill. Kr. Erstatningsreserven
(indtrufne, men endnu ikke betalte Skader) var
c. 8,4 Mill. Kr. Foreningen havde pr 31. Marts
1922 en Obligationsbeholdning af c. 8,8 Mill.
Kr og Kontantbeholdninger i Banker, ved
Amtsstuer og i Hovedkontorets Kasse paa
tilsammen c. 12,1 Mill. Kr.
Chr. T.
Landdag betegnede i ældre Tid i Tyskland
de stænderske Repræsentationer inden for de
enkelte Smaastater, opr. nærmest Stændernes
Forsamlinger eller Møder, senere
Institutionen mere i Alm. Ofte kaldtes denne dog
simpelthen »Landstände« ell. »Landschaft«.
Politisk Indflydelse begyndte Stænderne
allerede at udøve i 14. Aarhundrede, men det var
dog først siden Udgangen af Middelalderen, at
L. opnaaede en fastere Organisation. Den
omfattede nu som Regel i det mindste to
Stænder, Adel eller Ridderskab og Købstæder,
hvilke hver dannede sin Kurie, der
forhandlede og stemte for sig. Hvor det, som i
Württemberg, var lykkedes Adelen at blive
rigsumiddelbar, kunde Ridderskabet dog helt
mangle paa L., og denne talte heller ikke altid
Repræsentanter for Gejstligheden (Prælaterne),
som, hvor de fandtes, dannede en tredie Kurie,
der dog spillede en mindre Rolle end de to
andre. Kun rent undtagelsesvis var Bønderne
repræsenterede. Adelen mødte i Reglen
personligt, saaledes at Retten og Pligten til Møde
(»Landslandschaft«) var knyttet til
Besiddelsen af bestemte Godser. I Købstæderne,
af hvilke i Reglen kun de større var
repræsenterede, tilkom Repræsentationsretten Raadet,
der sendte Delegerede. Hvorledes der skulde
forholdes, naar Stænderne ikke var enige,
havde man ingen faste Regler om, men i mange
Tilfælde, f. Eks. ved Skattebevilling, kunde
den enkelte Stands Beslutning faa Gyldighed
for sig. Hvad L.’s Kompetence angaar,
vekslede denne meget efter Tid og Sted og beroede
i høj Grad paa de forhaandenværende politiske
Forhold. Vigtigst var Skattebevillingsretten, d.
v. s. Retten til at bevilge de ekstraordinære
Skatter, som Fyrsten behøvede ud over sine
faste Indtægter af Domæner, Regalier o. l.,
hvilke Skatter navnlig var bestemte til militære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
