Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Balthazar - Lange, Carl Georg - Lange, Christian Christoph Andreas - Lange, Christian Lous
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Uranienborg Kirke er bygget efter L.’s med
1. Præmie belønnede Konkurrenceprojekt. I
sine yngre Aar deltog L. ivrig og med Held i
de arkitektoniske Konkurrencer, og han har
været en meget benyttet Jurymand.
(Harald Aars.). Wt. K.
Lange, Carl Georg, dansk Nervelæge,
f. 14. Decbr 1834 i Vordingborg, d. 29. Maj 1900
i Kbhvn. L. tog med. Eksamen 1859, gjorde den
sædvanlige Kandidattjeneste og sendtes 1863 til
Grønland for at undersøge Sundhedsforholdene
der. Han var Reservemedikus ved Frederiks
Hospital 1863—66 og assisterende Læge ved Alm.
Hospital 1866—67, men rejste saa udenlands for
at studere Mikroskopi og Nervesygdomme.
1869—71 holdt han Forelæsninger over
neurologiske Emner og konstitueredes 1875 som
Docent i patologisk Anatomi, indtil han 1877 blev
Lektor og, 1885 Prof. Lunds Univ. udnævnte
ham til Æresdoktor 1893. L. var meget nøje
knyttet til Kbhvn; fra 1872—76 var han
Distriktslæge der, senere Kommunelæge 1872—76,
og fra 1883 var han Borgerrepræsentant. Hans
betydelige administrative Evner og hans rige
Initiativ viste sig ved Organiseringen af flere
Udstillinger, f. Eks. de to hygiejniske 1887 og
1888. Han var Medstifter af Silkeborg
Vandkuranstalt og af Selskabet til Sundhedsplejens
Fremme og Medlem af en stor Række
Komiteer, delvis af international Art. Som Sekretær
ved Lægekongressen 1884 bidrog han i høj Grad
til det udmærkede Resultat. Som
Universitetslærer hørte L. til de bedste, som vort Land har
haft; selvstændig til det yderste, som han var,
og udstyret med en udpræget kritisk Sans blev
hans Arbejde af overordentlig Værdi for de
Studerende, skønt han ikke var nogen
fremragende Taler. Hvad han manglede her,
erstattedes ved hans glimrende Stil, der gav hans
ofte overraskende Synspunkter noget
bestikkende. Typisk for ham er »Om Sindsbevægelser«
(1885). Af Lærebøger udgav han
»Forelæsninger over Rygmarvens Patologi« (1871—76),
»Bidrag til Kundskab om den kroniske
Rygmarvsbetændelse« (1874), »Erindringsord til
Forelæsninger over alm. patologisk Anatomi«, 2. Udg.
(1896), »Speciel patologisk Anatomi og
Patogenese«, I (1883—93), samt en Mængde mindre
Afh., navnlig i »Hospitalstidende«, hvis
Redaktør han var 1866—92. Berømte er ogsaa hans
Bog »Om periodiske Depressionstilstande og
deres Patogenese« (1886 og 1895) og »Bidrag
til Nydelsernes Fysiologi som Grundlag for en
rationel Æstetik« (1899).
J. S. J.
Lange, Christian Christoph
Andreas, norsk Historiker, f. 13. Aug. 1810 paa
Stabæk, d. 10. Maj 1861 i Kria. Fra sin
tidligste Ungdom blev han gennem, sin Slægtning
Rudolph Keyser’s Undervisning betagen af en
Interesse for sit Lands Historie, som han efter
sin Ansættelse som Lærer ved Søkrigsskolen
i Fredriksværn 1834 fik nem Anledning til at
dyrke ved grundige Studier i de lange
Sommerferier. Efter Henrik Wergelands Død blev
han 1845 udnævnt til Rigsarkivar og havde
dermed fundet den rette Anvendelse for sine Evner
og Kundskaber. Først fuldendte han Udgivelsen
af sit litterære Hovedværk »De norske Klostres
Historie i Middelalderen« og godtgjorde herved
sin sjældne Begavelse for en videnskabelig
Tilgodegørelse af utrykte Kilder. Fra nu af ofrede
han sig væsentlig for at lægge Materialier til
Rette for Forskningen, først og fremmest ved
at bringe Arkivet i brugbar Stand, saa vidt
dette i hans Dage lod sig gøre med de usle
Lokaler, det var henvist til paa Akershus
Fæstning. Det lykkedes ham at udvirke en fornyet
Udlevering af norske Arkivsager fra de
kbhvn’ske Arkiver; og med en utrættelig Iver gav han
sig i Kast med at ordne, katalogisere og
organisere de hidtil kun vanskelig tilgængelige
Dokumentmasser. Dernæst var det hans Agt at
skabe et norsk Diplomværk, der ikke skulde
blive liggende utrykt, indtil Samlingen kunde
betragtes som endelig afsluttet; han udkastede
og iværksatte den Plan at udgive Bind for Bind
som en fortløbende Række Supplementer til det
første. Dette første Bind forelaa 1849, udg. af
L. med Bistand af Filologen C. Unger, der
vedblev at være Medudgiver til sin Død 1898; L.
oplevede at se 5 Bd af dette Diplomatarium
Norvegicum færdige og kunde ved sin Død
overgive Arbejdets Fortsættelse til sin Lærling
Huitfeldt-Kaas. For at indsamle Materiale til
dette store Kildeværk foretog L. oftere Rejser
til Danmark, Sverige, Nordtyskland og
Nederlandene. I sine sidste Leveaar grundlagde L.
desuden Udgivelsen af et andet omfattende
historisk Kildeværk, »Norske Rigsregistranter«,
af hvis første Bind han selv var Hovedudgiver
(de efterfølgende 11 Bd’s Udgivelse er besørget
ved det efter L.’s Forslag stiftede
»Kildeskriftfond«). Kortere aktmæssige Bidrag til Norges
Historie besørgede han trykte i to Bd »Norske
Samlinger« (1849—60), hvoraf han var
Medudgiver, samt i sit »Norsk Tidsskrift for
Videnskab og Litteratur« (1847—52), hvor han tillige
skrev meget paaagtede Anmeldelser af ny
Bøger. Stor Fortjeneste indlagde han sig tillige
ved at kompletere og udgive det af J. E. Kraft
samlede »Norsk Forf.-Leks. 1814—56« samt ved
at besørge en ny og revideret Udgave af Jakob
Aall’s »Erindringer«. Til selvstændigt
Forfatterskab i Stil med sine Venner Keyser’s og P. A.
Munch’s fandt L. ikke Tid. Ved sin Død
efterlod han dog en Rk. velordnede og for
Efterslægten særdeles nyttige haandskrevne
Samlinger til Norges Historie.
(C. Br.). Edv. B.
Lange, Christian Lous, norsk
Fredspolitiker, f. 17. Septbr 1869 i Stavanger, cand.
mag. 1893. Efter et længere Studieophold i
Udlandet blev han Lærer ved forsk. højere Skoler
i Kria og har indtil 1906 dyrket pædagogiske
Interesser ved Siden af den Gerning, der skulde
blive hans Livsopgave. 1899 blev han opfordret
til at overtage Stillingen som Sekretær ved den
9. interparlamentariske Konference, afholdt i
Kria 2.—4. Aug. 1899. Herved kom han i
nærmere Berøring med Fredsarbejdets Mænd i og
uden for Norge, og da Nobel-Stiftelsen 1900
begyndte sin Virksomhed, fandtes han selvskreven
til at blive Nobel-Komiteens og senere tillige
Nobel-Instituttets Sekretær, Bibliotekar og
Forretningsfører. Sammen med Minister F.
Hagerup og Stortingsmand J. Grieg
repræsenterede L. Norge ved den
internationale Fredskonference i Haag Sommeren 1907.
Sin indflydelsesrige Stilling ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
