- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Jakob - Lange, Jakob Emanuel - Lange, Johan Martin Christian - Lange, Johann Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sandsynligvis for at drage til Paven. Han døde 17.
Oktbr 1297.
J. O.

Lange, Jakob Emanuel, dansk
Skolemand og Botaniker, f. 2. Apr. 1864 i Flensborg.
Efter i 1884 at være blevet Havebrugskandidat
og paa Rejser til London og Paris at have
modtaget videre Uddannelse blev L. 1888
Lærer ved Dalum Landbrugsskole, hvor han
virkede til 1918, da han overtog Ledelsen af Fyns
Stifts Husmandsskole. L. har udgivet en meget
stærkt benyttet »Plantelære« (1891, 8. Udg.
1919), »Vilde Planter i Have, paa Mark og
Eng« (1913), »Frøukrudt« (med
Bestemmelsesnøgle, 1916) og desuden en Lærebog i Fysik
for Landbrugsskolen. Af rent videnskabelig Art
er: Studies in the Agarics of Denmark, I—IV,
1914—21, Dansk bot. Arkiv), en med fortrinlig
farvelagte Tavler illustreret Beskrivelse af
Danmarks Bladhatte. L. har desuden været stærkt
optaget af sociale og politiske Interesser, især
samlende sig om Georgeismen. Af Henry
Georges Værker har L. oversat »Arbejdets
Kaar« (1898) og Hovedværket »Fremskridt og
Fattigdom« (1905), og sine egne
socialøkonomiske Grundsynspunkter har han udformet i
Bogen »Socialøkonomi« (1909, 2. Udg. 1912).
1910—20 var han Formand for Den danske
Henry George-Forening.
A. M.

Lange, Johan Martin Christian,
dansk Botaniker, f. 20. Marts 1818 paa
Ødstedgaard ved Fredericia, d. i Kbhvn 3. Apr. 1898.
Han blev Student 1836 og bestemte sig for
Teologien; men da
hans allerede
fra
Barndommen vakte
Kærlighed til
Planteriget
naturligvis i
høj Grad fik
Næring, idet
han som ung
Student kom i
Huset hos
Botanikeren J.
W.
Hornemann, hans
Moders
Morbroder, forlod
han, til Dels
ogsaa efter
Tilskyndelse af
Geheimeraad
Collin, det nævnte Studium for helt at hellige sig
til Botanikken. Det blev særlig Systematikken,
Plantebeskrivelsen og Floristikken, hvormed han
kom til at sysle, og i hvilke Videnskabsgrene
han senere blev en betydelig og frugtbar Forf.
Efter i nogen Tid at have været Lærer i
kjøbenhavnske Skoler o. a. St. blev han
1846—48 konstitueret Lektor ved Sorø Akademi og
var 1851—58 Assistent og Bibliotekar ved Univ.’s
bot. Have. Da Liebmann døde (1856), blev L.
konstitueret som Havens Direktør, en Stilling,
som han havde i 20 Aar, og i hvilken han var
virksom ved Anlægget af den ny bot. Have;
1876 blev han, tilsyneladende meget vilkaarlig,
afskediget med 3 Ugers Varsel, og Posten
overdroges af daværende Kultusminister Fischer til
Professoren i Botanik Didrichsen. Imidlertid
havde L. fra 1858 virket som Lærer ved
Landbohøjskolen, først som Docent, senere som
Professor, indtil en Øjensvaghed, der ganske vist
noget lindredes ved en Stæroperation, tvang
ham til at tage Afsked 1893. 1865 var L. blevet
Medlem af Videnskabernes Selskab, og 1877 blev
han Æresdoktor ved Univ. i Upsala. Han har
foretaget mange bot. Rejser, i Sverige, Belgien,
Holland, Tyskland og Norditalien; men den
betydningsfuldeste er den, som han 1851—53
foretog i Spanien og Sydfrankrig, og som endte med
et halvt Aars Ophold i Paris, hvor han kom i
personlig Berøring med mange af Datidens
bekendte fr. Botanikere. Men foruden disse Rejser
i Udlandet gennempløjede han sit Fædreland
i floristiske Formaal; han samlede Materiale til
en dansk Flora, der skulde være en Afløser af
Hornemann’s noget gammeldags Plantelære, og
han lærte sit Lands Flora at kende som faa ell.
ingen anden. L.’s Hovedværk blev »Haandbog
i den danske Flora« (1. Udg. 1851; 4. Udg.
1886—88), der har spillet og endnu spiller en stor
Rolle for Kendskabet til Danmarks
Plantedække. Et andet, vigtigt Skrift er Bearbejdelsen af
Materialet fra den sp. Rejse, dels i mindre
Arbejder, dels sammen med Prof. Willkomm i
Prag som Prodromus Floræ hispanicæ
(1861—80). Fremdeles var L. Udg. af det store
Billedværk Flora danica, som var begyndt 1761, og
som L. sluttede 1883. Han behandlede ogsaa
det fra Grønland af forsk. Samlere tilvejebragte
Materiale, og hans Hovedarbejde her er
Conspectus floræ Groenlandicæ (1880). Som bot.
Haves Direktør beskrev han mange ny Arter;
især har han leveret gode dendrologiske
Bidrag, af hvilke Revisio specierum generis
Cratægi
(1892) kan nævnes. Bortset fra et Par
mindre Arbejder er saa godt som hele L.’s
Produktion af floristisk og deskriptiv Art, hvorved
han ogsaa har leveret en Mængde fænologiske
o. l. Iagttagelser. Hovedinteressen hos L. var
stedse knyttet til Studiet af Fædrelandets Natur.
Til dettes Fremme stiftede L. allerede 1840
sammen med fl. Jævnaldrende en Forening, der 1844
blev til »det naturhistoriske Selskab«, og
hvorfra Dansk bot. Forening, for hvilken L. næsten
bestandig har været Formand, og hvori han
ved sin Afgang som saadan blev optaget som
Æresmedlem, egl. er udgaaet. Det vigtigste af
L.’s litterære Produktion er allerede nævnt; her
kan endnu tilføjes Nomenclator floræ danicæ
(1887), men i øvrigt henvises til Fortegnelsen
over hans yderst talrige Skr i Warming’s »Den
danske bot. Litt.« (»Botan. Tidsskr.«, 12. Bd)
og Carl Christensen, »Den danske bot. Litt.
1880—1911«. (Litt.: O. G. Petersen, »Til
Minde om Joh. L.« i Botan. Tidsskr., 22. Bd,
1898).
(V. A. P.). A. M.

J. M. C. Lange.
J. M. C. Lange.


Lange, Johann Peter, reformert tysk
Teolog, f. 10. Apr. 1802 i Sonnborn ved
Elberfeld, d. 8. Juli 1884 i Bonn. Han studerede
Teologi i Bonn og begyndte sin Løbebane med
praktisk Præstegerning, men blev 1841 Prof. i
Teologi i Zürich i St f. Strauss, hvis Kaldelse
p. Gr. a. Folkets Modstand blev taget tilbage.
Herfra kom han 1854 til Bonn og virkede her
som Prof. til sin Død. Han tilhørte nærmest
Formidlingsteologien og var en livlig bevæget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free