- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Johann Peter - Lange, Johanne Marie - Lange, Julius - Lange, Julius Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og digterisk begavet Natur. Bl. hans talrige Skr
kan fremhæves hans »Leben Jesu nach den
Evangelien«, I—III (1844—47), mod Strauss,
hans »Christliche Dogmatik«, I—III (2. Udg.
1870) og hans store »Bibelwerk«, som han i
Forbindelse med adskillige Medarbejdere udgav
1857—77, foruden adskillige aandelige Digte,
hymnologiske Arbejder og polemiske Skrifter.
(J. P. B.). A. Th. J.

Lange, Johanne Marie, f. Nick, se
Spindler.

Lange, Julius, tysk Maler, Broder til
nedenn. Arkitekt L. L., f. 17. Aug. 1817 i
Darmstadt, d. 25. Juni 1878 i München. L., der gerne
malede Alpelandskaber, skylder især sin Lærer
Schirmer i Düsseldorf og Rottmann’s Kunst
meget i sin Udvikling. Der gaves ham forsk.
Opgaver fra fl. ital. Akademier. 1857 tog han til
Meksiko som Tegnelærer for Kejserinde
Charlotta; hjemkommet til München blev han stærkt
sysselsat af Kong Maximilian og senere (1867
Hofmaler) af Kong Ludvig II. To af hans
Landskaber findes i Münchens ny Pinakotek.
A. Hk.

Lange, Julius Henrik, dansk
Kunsthistoriker, Broder til ovenn. C. G. og F. L., f.
19. Juni 1838 i Vordingborg, d. 19. Aug. 1896 i
Kbhvn. I Forældrenes fint dannede Hjem —
Faderen,
ovenn. F. O.
L. var
filologisk og
pædagogisk Forf.,
Moderen en
Søster til
Digteren og til
Historikeren
Paludan-Müller —
samledes en Del af
Danmarks
kunstneriske
og
videnskabelige
Intelligens. Baade
kunstneriske
og
videnskabelige
Interesser gjorde sig
ogsaa tidlig gældende hos Drengen; han gjorde
Forsøg paa den praktiske Kunstnerbane, men
opgav denne, blev saa Student 1858 og slog ind paa
Filologien, men blev ogsaa Høyen’s flittige
Tilhører og førtes mere og mere over mod
Kunsthistorien. I en lille Kreds af aandelig interesserede
Unge dyrkede han Æstetik og Filosofi, og især
kom han i en lang Aarrække til at leve i en
yderst frugtbar og ansporende Omgang med
den unge Georg Brandes. Et første Ophold i
Italien (1861—62) gjorde L. klar paa sit Kald,
og efter Hjemkomsten skrev han
Kunstanmeldelser i »Fædrelandet«, tog 1866
Magisterkonferens i Kunsthistorie og rejste derefter ud
paa en længere Studierejse til England, Frankrig
og Italien. Kort efter hans Hjemkomst banede
Høyen’s Død ham Vejen til Docentposterne i
Kunsthistorie baade ved Akademiet (1870) og
ved Univ (1871), og hans Livsvirksomhed havde
derved faaet sin Bane afstukket. — Som
Docent (1888 blev L. Prof.) udfoldede L. i de flg.
Aartier stadig voksende Evner og samlede
efterhaanden betydelige Tilhørerkredse; hans
myndige og vederhæftige Personlighed, hans fri og
sikre Foredrag kunde gøre stor Virkning fra et
Kateder. I sine yngre Aar skrev han dernæst
hyppig i den periodiske Presse Artikler om
samtidig dansk og udenlandsk Kunst (samlede
i »Nutidskunst« [1873], »Strejftog i
Verdensudstillingen 1873« og »Billedkunst« [1884]). I disse
var han en kraftig Talsmand for det folkelig
fædrelandske Genre- og Landskabsmaleri, der
som en frisk og gemytfuld Realisme var
blomstret frem i 1850’erne og 60’erne under Høyen’s
Ægide med Navne som Exner, Vermehren og
Skovgaard. Senere vurderede han ogsaa den
fr. Kunsts tekn. Overlegenhed og den ny
radikale Realisme, der i 1870’erne brød frem i
Danmark, men han kom dog snart til at staa
som den konservative, der advarede imod at
kaste Kunstens nationale Traditioner bort i
Efteraben af fremmede Moderetninger (»Vor
Kunst og Udlandet«, 1879), og lige saa
betænkelig var han over, at den radikale
Naturalisme aabnede Døren for megen aandløs og
upersonlig Eftergøreise af et tilfældigt Stykke
Virkelighed (»Om Kunstværdi«, 1876,
»Erindringens Kunst« i Bogen »Bastien Lepage o. a. Afh.«
1889). Fra den hjemlige Kunsts og
Nutidskunstens Omraade søgte L. imidlertid tidlig med sin
inderligste Interesse bort til Fortidens store
europ. Kunst, og det var de store Højdepunkter
i Kunstens Historie, Parthenons-Tiden og
Michelangelo-Tiden, Gotikken ell. den flamske og
sp. Naturalisme i 17. Aarh., som han straks
søgte til, og hvortil han atter og atter vendte
tilbage. Han forsømte vel ikke Arkitekturens
Historie (»Den ioniske Kapitæl«, 1877), og i sit
Foredrag om »Roskilde Domkirkes Alder og
Stil« (1891) fremsatte han skarpsindige
Gisninger og Fingerpeg om Bygningens Oprindelse
og Forbilleder. Men Billedkunsten blev dog L.’s
egl. Omraade, og han samlede efterhaanden
sine Studier om den mægtige Opgave at følge
Menneskeskikkelsens Fremstilling gennem hele
Kunstens Historie. Det var jo gennem almene
humanistiske Interesser, L. var kommet ind
paa Kunststudiet, og han stod temmelig
fremmed over for megen af den moderne tekniske
Kunstkritik; det var en Aabenbaring af
Menneskets skiftende Opfattelse og Forstaaelse af
sig selv, Kunsten betød for ham, og Kunstens
Historie blev for ham i væsentlig Grad hist.
Psykologi, hist. Etik — en stor væsentlig Side af
Historiens Filosofi. I en Rk. Monografier over
Renaissancemestre, i Bogen »Sergel og
Thorvaldsen« (1886) samt i forsk. Afh., der aandfuldt
følger enkelte Legemsstillingers og
Legemsudtryks Historie i Kunsten, har L. givet spredte
Bidrag til sin Opgaves Løsning. Men den store,
samlede Fremstilling naaede ikke at blive fuldt
færdig fra hans Haand. 1. Del af
»Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen«
udkom 1892, behandlende Tiden til den gr. Kunsts
Højdepunkt. 2. Afsnit, omhandlende »Den gr.
Kunsts første Storhedstid«, forelaa ved L.’s Død
færdigt til Trykning og udgaves 1898. Resten
af Værket, der omfattede den senere Oldtid,
Middelalder og den nyere Tid indtil
Thorvaldsen’s Tid, forelaa derimod kun i fragmentarisk

J. H. Lange.
J. H. Lange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free