- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langen, Johann Georg von - Langen, Joseph - Langenau - Langenbeck, Bernhard Rudolph Konrad von og Konrad Johann Martin - Langenberg - Langenbielau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sig blev hugget og paa ny tilkultiveret paa
eet Aar. For at kunne bestemme disse
Aarshugsters Størrelse opmaalte og kortlagde L.
Skovenes Areal, og for at kunne give Oplysning
om Udbyttet af Skovdriften optalte han alle
Træerne over en vis Størrelse med Tilføjelse
af deres Fordeling i 3 Størrelsegrupper. Til
Hjælp ved Udførelsen af disse Arbejder havde
L. dels 2 af sine Landsmænd, som var fulgte
med ham til Danmark, dels 8 unge danske
Forstmænd, som havde søgt Uddannelse i
Tyskland bl. a. ogsaa i Braunschweig hos L.;
Arbejdet blev da ogsaa omtr. fuldført for alle
Nordsjællands Statsskove i Løbet af et Par Aar. —
L.’s største Bet. for Danmarks Skovbrug ligger
dog ikke i den administrative Ordning, han
gennemførte, thi den blev forholdsvis hurtig
opgiven, men derimod i, at han for denne
Ordnings Skyld indførte bl. a. de i Landet hidtil
ikke dyrkede Naaletræer, som siden hans Tid
har bredt sig til alle Egne af Landet; L. boede
paa Jægersborg, og hans første Kulturer
udførtes i Dyrehaven, hvor mægtige Ædelgraner
endnu bærer Vidner om ham. (Litt.: A.
Oppermann
, »Tidsskr. f. Skovbrug«, Bd X;
Chr. Lütken, »Den Langen’ske
Forstordning«, 1899]).
C. V. P.

Langen, Joseph, gammel-katolsk Teolog,
f. 3. Juni 1837 i Köln, d. 13. Juli 1901. Han
studerede i Bonn, blev præsteviet 1857 og 1864
Prof. i kat. Teologi i Bonn. Han vilde ikke
underkaste sig det vatikanske Kirkemødes
Bestemmelser om Pavens Ufejlbarhed (1870) og
blev derfor 1872 ekskommuniceret. Han sluttede
sig nu ivrig til den gammel-katolske Bevægelse;
men da denne ophævede Cølibatstvangen, trak
han sig tilbage fra den, uden dog at gaa tilbage
til den rom. Kirke. Han blev 1894 valgt til
Medlem af Akademiet i München, men dette Valg
blev ikke stadfæstet af Regeringen. Bl. hans
Skr kan nævnes »Einleitung in das N. T.« (2.
Opl. 1873), »Das Vatikanische Dogma in seinem
Verhältniss zum N. T. und der patristischen
Exegese« (2. Udg. 1876), »Gesch. d. röm. K. bis
Innocenz III«, I—IV (1881—93).
(J. P. B.). A. Th. J.

Langenau [’laŋəna^u], By i den
württembergske Donau-Kreds ved Donaus Biflod Nau
og Jernbanelinien Aalen—Ulm, har (1910) 3716
hovedsagelig evangeliske Indb.; Forelfangst,
Garveri, Bryggeri og Mølledrift. 1377 blev L.
solgt til Ulm og kom 1810 til Württemberg. 1150
holdt Kejser Konrad III her en Rigsforsamling.
N. H. J.

Langenbeck [’laŋənbæk], 1) Bernhard
Rudolph Konrad von
, tysk Kirurg, nedenn.’s
Nevø, f. 8. Nov. 1810 i Padingbüttel, d. 29. Sept.
1887 i Wiesbaden. L. studerede i Göttingen,
hvor han 1838 blev Privatdocent i Fysiologi og
nedsatte sig som Kirurg. Han opgav dog snart
disse Stillinger og rejste til Frankrig og
England for at studere Kirurgi. 1842 udnævntes han
til Prof. i dette Fag i Kiel, men forflyttedes ved
Dieffenbach’s Død til Berlin, hvor han tillige
blev Direktør for den kirurgiske Klinik. Han
deltog som Leder af Sanitetsvæsenet i Krigen
1864, udnævntes derefter til Generallæge, og
var derefter med i Krigene mod Østerrig og
Frankrig. 1882 trak han sig tilbage. L. hørte til
Tysklands største Kirurger og har ved
Indførelsen af de osteoplastiske Operationer bragt
Kirurgien et stort Skridt fremad. Han anviste
ogsaa, hvorledes man ved en subkutan
Osteotomi kunde rette skævt helede Knoglebrud og i
Narkose strække Ledankyloser. Bekendt er,
hvorledes han indførte Resektion i St f.
Amputation som den normale Metode ved Skudsaar
i Leddene, en Metode hvis Resultater bragte
ham i heftig Strid med de danske Læger
(navnlig A. Hannover). I en Mængde Afhandlinger
beskrev L. sine Operationsmetoder: »Die
osteoplastische Resection des Oberkiefers« (»D.
Klinik« 1861, XIII), »Über eine neue Methode der
totalen Rhinoplastik« (»Berl. klin. Wochschr.«
1864), »Die Uranoplastik mittelst Ablösung des
mucös-periostalen Gaumenüberzuges« (»Arch. f.
klin. Chirurgie« 1862), »Über die Endresultate
der Gelenkresektionen im Krieg« (smst. 1874),
»Vorlesungen über Akiurgie« (1888). — L.
grundlagde 1860 »Archiv f. klin. Chirurgie« og
samlede sine Erfaringer fra Krigene i »Chirurg.
Beobachtungen aus dem Kriege« (1874). L.’s Liv
er skildret i Bergmann, »Zur Erinnerung an B.
v. L.« (1888).

2) Konrad Johann Martin, tysk
Anatom og Kirurg, f. 5. Decbr 1776 i Horneburg,
d. 24. Jan. 1851, tog Doktorgraden 1802 med
en Afhandling: Ȇber eine einfache und sichere
Methode des Steinschnittes«, begyndte kort efter
at holde anatomiske Forelæsninger i et af ham
selv bygget Auditorium, blev 1804 ekstraordinær
Prof. og oprettede 1807 et lille klinisk Institut
for Kirurgi og Oftalmologi. 1814 blev L. ord.
Prof. og samtidig Generalkirurg for den
hannoveranske Arme, som han fulgte til Belgien,
og hvor han deltog i Slaget ved Belle-Alliance.
Hjemvendt byggede han 1828—29 det ny
anatomiske Teater. Bl. L.’s væsentligste Værker er
De structura peritonæi (1817), »Von den
Leisten- und Schenkelbrücken« (1821), »Nosologie
und Therapie der chir. Krankheiten« (1822—50,
5 Bd), Icones anatomicæ (1826—41, 8 Bd),
»Handbuch der Anatomie« (1831—47, 4 Bd),
»Mikroskopisch-anatomische Abbildungen«
(1847—50). I »Bibliothek für Chirurgie und
Ophthalmologie« (1806—13) og i »Neue Bibl. f.
Chirurgie und Ophthalmologie« (1815—28)
offentliggjorde han sine Studier over
Øjenoperationerne, navnlig over Stæroperationen og over
Dannelsen af en kunstig Pupil.
J. S. J.

Langenberg [’laŋənbærk], By i preussisk
Rhin-Prov. i Regeringsdistriktet Düsseldorf ved
Jernbanelinien Kupferdreh—Vohwinkel og
elektrisk Sporvej til Neviges og Elberfeld, har (1910)
9542 Indb., en Filial af Rigsbanken samt
betydelig Silketøjs- og Silkebaandsfabrikation,
Maskinfabrikation.
N. H. J.

Langenbielau [laŋən’bi.la^u], By i preussisk
Prov. Schlesien i Regeringsdistriktet Breslau
ved Jernbanelinien
Reichenbach—Oberlangenbielau, strækker sig i en Længde af omtr. 8 km
langs Biele, og har (1910) 18514 Indb. L. har
et Slot samt Bomuldsspinderi, betydelig
Fabrikation af Bomuldstøj og Lærred, Kemikalier,
Sukker og Stivelse, Uldspinderi,
Brændevinsbrænderi og Ølfabrikation.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free