- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanman, Charles Rockwell - Lannaskede - Lannemezan - Lanner, Joseph Franz Karl - Lannes, Jean - Lannes, Napoleon Auguste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre Afh. og Artikler i Tidsskrifter. Som
Lærer og Leder af store videnskabelige
Foretagender har han indlagt sig store Fortjenester;
hans Sanskrit Reader (med Glossar og Noter
[1888] og fl. Opl. senere) er det fortrinligste
Hjælpemiddel, der gives, og den imponerende
Række af Bd, som han har udg. under Titlen
Harvard Oriental Series, vidner om hans store
Evner til at samle de rette Kræfter om vigtige
videnskabelige Opgaver; alle Værkerne i denne
Serie bærer Vidnesbyrd om hans ledende Aand
og store Omhu og Nøjagtighed, som næsten
grænser til det pedantiske; personlig har han i
samme Serie leveret en eng. Overs. til
Rājaçekhara’s Drama »Karpūramañjarī« (udg. af
St. Konow, 1900), samt udg. Whitney’s
efterladte Arbejde, en fuldstændig Overs. med
kritiske Noter af Atharva-Veda (2 Bd, 1905).
D. A.

Lannaskede [’lan.a∫e.də], Hälsobrunn
och Badanstalt
, Kursted i Jönköping Len
i Sverige, oprettet 1781, ligger 208 m o. H.,
omgivet af Skove. Stedet har en kold, radioaktiv
Jernkilde, som anvendes til Drikke og Bade;
søges mest af Patienter med Gigt, Reumatisme,
Nervesygdomme, Anæmi og Katarrer. Sæson 4.
Juni—20. Aug.
E. F.

Lannemezan [lanmö’zã], Flække i det
sydlige Frankrig, Departement Hautes Pyrénées,
Arrondissement Bagnères-de-Bigorre, ligger paa
det af talrige, men overvejende vandfattige
Floder vifteformig gennemskaarne L.-Plateau,
har en romansk Kirke, en milit. Øvelseslejr og
Muldyravl. C. 1700 Indb.
N. H. J.

Lanner [lanər], Joseph Franz Karl,
østerr. Dansekomponist, f. 11. Apr. 1801 i
Oberdöbling ved Wien, d. smst. 14. Apr. 1843.
L. erhvervede sig ved Selvstudium de fornødne
teoretiske Kundskaber og dannede en
Strygekvartet, hvori Joh. Strausz, hans senere Rival,
spillede Bratsch, og for hvilken han
arrangerede Operapotpourrier, Ouverturer o. s. v. og
skrev sine første Danse. Efterhaanden
udvidedes Kvartetten til et helt Orkester, der under
L.’s Ledelse og med hans Kompositioner vakte
uhyre Begejstring i Wien og de østerr. Prov.
Han ledede, afvekslende med Strausz,
Dansemusikken i Redoutesalene og ved Hofballerne,
blev honoris causa udnævnt til Kapelmester ved
et Regiment, blev Æresborger i Wien, og
fulgtes til Jorden af over 20000 Mennesker. L. er
den egl. Skaber af »Wienervalsen«, idet han
udvidede den opr. Valseform, der kun bestod
af nogle faa 8-Takters Repriser, baade m. H. t.
Form og Indhold, melodisk og harmonisk, skrev
desuden Polkaer, Ländler, Marcher,
Potpourrier o. s. v., tilsammen i et Antal af over 200.
Af L.’s 3 Børn traadte Sønnen August
(1834—55) i Faderens Fodspor; en Datter,
Katharina (Kathi) (1831—1908), var en
fremragende Balletdanserinde; hun debuterede paa
Hofoperaen i Wien 1845 og besøgte senere alle
Europas Hovedstæder; i Kbhvn optraadte hun
Vinteren 1867 paa Folketeatret. (Litt.: Sachs,
»J. L., ein Lebensbild« [Wien 1889]).
S. L.

Lannes [lan], Jean, Hertug af Montebello,
Marskal af Frankrig, f. 1769, faldet ved
Esslingen 30. Maj 1809. L., der var Søn af fattige
Forældre, blev Soldat ved Revolutionen, deltog
i et Par Felttog, avancerede meget hurtigt,
saa at han allerede 1795 var General; men ikke
desto mindre blev han afskediget. 1796
indtraadte han atter i Hæren som simpel Soldat,
kæmpede i
Italien, hvor
han snart fik
Lejlighed til
at vise sine
glimrende
Evner, blev
knyttet til
Bonaparte og atter
opnaaede sin
tidligere
Stilling. Han var
med paa
Toget til
Ægypten, hvor han
avancerede til
Divisionsgeneral, tog
virksom Del i
Begivenhederne
18. Brumaire og fulgte fra nu af Napoleon i
samtlige Felttog lige til sin Død. Han forsøgte sig
1802—03 med Held som Gesandt i Lissabon og
blev Marskal 1804. I de flg. Krige førte han
med fremragende Tapperhed og Dygtighed sit
Korps og udmærkede sig ganske særligt ved
Austerlitz og Jena og senere (1808) i Spanien.
I Kampen ved Esslingen og Aspern havde L.
Overkommandoen ved Esslingen, Masséna ved
Aspern. Napoleon maatte trække sig tilbage og
gik over paa Øen Lobau i Donau; efter at
Kampen var forbi, blev L. saaret af en Kugle,
der knuste hans højre Ben. Napoleon’s
berømte Læge, Larey, amputerede Benet, men
Marskallen døde kort efter af Saarfeber.
Napoleon satte stor Pris paa L., der var en af de
faa, der turde sige Kejseren sin Mening. L.
var en glimrende Fører af sit Korps paa
Slagmarken, men fik p. Gr. a. sin tidlige Død ikke
Lejlighed til at vise, om han kunde føre en
større Hær. Hans Titel, Hertug af Montebello,
stammer fra Krigen i Italien 1800, hvor han
som Avantgardefører slog Østerrigerne ved
Montebello. L.’s jordiske Rester hviler i
Panthéon i Paris. (Litt.: Thoumas, Le
maréchal L.
[Paris]).
(A. T. L.). E. C.

J. Lannes.
J. Lannes.


Lannes [lan], Napoleon Auguste,
Hertug af Montebello, foreg.’s Søn
(1801—74). Han blev 1827 Pair, men indtog først 1830
sit Sæde; var opr. Legitimist, men sluttede sig
1833 til det ny Kongedømme og blev
Sendemand, i Kbhvn 1833—34 og i Schweiz 1836—38.
Her tiltvang han sig Udvisning af de politiske
Flygtninge, men havde nær fremkaldt et Brud
ved sin Optræden i Anledning af Prins Louis
Napoleon’s (Napoleon III’s) Ophold. I
Foraaret 1839 var han en kort Tid
Udenrigsminister og derefter Sendemand i Neapel, indtil han
Maj 1847 blev Marineminister. Han fjernedes
ved Februarrevolutionen 1848, sad 1849—51 i
Nationalforsamlingen som Medlem af Højre,
men trak sig derefter tilbage i Privatlivet. 1858
modtog han dog Posten som Sendemand i
Petrograd indtil 1866 og var 1864—70 Senator. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free