- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lannes, Napoleon Auguste - Lannion - Lanolin - Lanosa - Lanoue, Felix Hippolyte - Lansbury, George

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans yngre Broder Gustave Ollivier L.,
Greve af Montebello (1804—75), indtraadte
1830 frivillig i et Rytterregiment for at deltage
i Toget mod Algier. Han tjente her i 10 Aar og
blev Eskadronschef, 1847 Oberst og 1851
Adjutant hos Prinspræsidenten Louis Napoleon;
medvirkede ved Statskuppet og blev til Løn
Brigade- og 1855 Divisionsgeneral. Han førte
1862—65 Kommandoen over de fr. Tropper i Rom
og blev 1867 Senator. — Gustave Louis L.,
Greve af Montebello (1838—1907), en Søn
af Napoleon Aug. L., indtraadte 1858 i den
diplomatiske Tjeneste og blev 1880 Chargé
d’affaires
i München, 1882 Sendemand i Brüssel,
1886 i Konstantinopel og 1891—1902 i Petrograd.
E. E.

Lannion [la’niå], By i det nordlige Frankrig,
Dept Côtes-du-Nord, Arrond. L., ligger 55 km
VNV. f. St Brieuc nær ved Floden Léguers’
Munding, som danner en god Havn. (1911) 6174
Indb. Den har et Lærerindeseminarium, stort
Hospital, Mineralkilde, driver Fabrikation af
Lærred, Hatte og Papir samt Handel med
Landbrugsprodukter.
N. H. J.

Lanolin (Lanolinum Adeps lanæ), Uldfedt,
er et fedtlignende Stof, der udsondres af alle
Keratinvæv som Hud, Horn, Haar, Fjer o. s. v.
og er et saakaldet Cholesterinfedtstof.
Udgangsmaterialet til dets Fremstilling er Faareuld, af
hvilken det indvindes i Uldvaskerierne.
Tidligere opkøbtes Faareulden altid til Dels renset
(vasket), indtil man blev opmærksom paa de
betydelige Værdier, som gik til Spilde ved
Vaskningen; i den senere Tid opkøbes Ulden
derfor alm. i uvasket Tilstand, og Rensningen
sker nu i særlige »Uldvaskerier«. Til
Indvinding af L. anvendes forsk. Metoder, der næppe
er fuldt kendte i Detaillerne; men
Fremstillingen sker i Hovedsagen paa den Maade, at det
af Vaskevandet med Syre udskilte raa Uldfedt
(Uldsved), der bestaar af L., fri Fedtsyrer o. a.
Urenheder, behandles med Alkali- ell.
Potaskeopløsning, hvorved de fri Fedtsyrer forsæbes,
medens L. med Sæbeopløsningen giver en
Emulsion (Lanolinmælk), af hvilken det atter
udskilles ved Centrifugering. Det herved vundne raa
L. er endnu blandet med Sæbe. Ved
Behandling med Klorkalcium omdannes Sæberne til
Kalksæber, hvorfra L. skilles ved Udtrækning
med Acetone og faas efter Afdestillation af
denne som rent vandfrit L. (Lanolinum
anhydricum
), der ved Sammenæltning med 25 %
Vand giver det i Handelen alm. forekommende
L. Dette Produkt er en næsten lugtfri,
gullighvid, salveagtig, noget sej Masse af neutral
Reaktion. L. er uopløseligt i Vand, men kan ved
Sammenæltning med dette optage indtil sin lige
Vægt uden at miste den salveagtige Konsistens.
Det er letopløseligt i Æter, Kloroform, Benzin,
Acetone, kun til Dels opløseligt i Vinaand. L.
bestaar af sammensatte Æterarter af forsk. fede
Syrer med Cholesterui og Isocholestrin og er
saaledes i kem. Forstand ikke noget Fedtstof.
Fra Fedtstofferne adskiller det sig i øvrigt ved
ikke at kunne forsæbes med vandig
Kaliopløsning og ved ikke at blive harsk. L. egner sig
særlig som Grundlag for Salver og finder som
saadant udstrakt Anvendelse i Medicinen, især
ved Hudsygdomme; det resorberes let af Huden
og gør denne blød og smidig uden at irritere.
Endvidere anvendes det til kosmetiske
Præparater som Pomader o. l. L. var kendt allerede
i Oldtiden. Under Navn af Oesypus anvendte
Grækere og Romere et ildelugtende, olieagtigt
Stof, der ikke var andet end urent Uldfedt,
det blev anvendt baade som Lægemiddel og til
kosmetisk Brug. Homer beretter om Oesypus;
en Daase af dette Stof var en uundværlig
Toiletgenstand for de fornemme Athenienserinder.
Dets Brug kan efterspores til 18. Aarh., da det
pludselig forsvinder for i Slutn. af 19. Aarh.
atter at dukke op i renset Tilstand som et
værdifuldt Lægemiddel og Kosmeticum.
(A. B.). E. K.

Lanosa, se Sneskimmel.

Lanoue [la’nu], Felix Hippolyte, fr.
Landskabsmaler, f. 14. Oktbr 1812 i Versailles,
d. 21. Jan. 1872 i Ivry. Paa École d. beaux-arts
vandt han 1841 den store Rom-Pris for
»Uddrivelsen af Paradiset«, men han kastede sig
snart over Landskabsmaleriet, i Beg. dyrkende
dette efter det klassiske Landskabs Recept,
medens han senere stilede mod større
Naturtroskab og fremstillede sit Fædrelands og
Italiens Egne; særlig hans Landskaber fra den
rom. Kampagne nød Ry for deres storslaaede
Formgivning og smukke Linievirkning i
Forbindelse med ikke ringe Lyskraft. I
Louvre-Samlingen i Paris ses to af hans bedste
Værker (fra Italien): »Fyrreskov ved Gombo« og
»Udsigt over Tiber fra Aqua Acetosa« (1864).
A. Hk.

Lansbury [’£änzbəri], George, eng.
Arbejderpolitiker, f. 21. Febr 1859, arbejdede først
som Kuldrager og et Aar som Nybygger i
Queensland, gik derefter over i
Bogtrykkerfaget, hvad der medvirkede til, at han 1912 fik
Ledelsen af Englands eneste Arbejderdagblad
The Daily Herald, der uden at være
Arbejderpartiets officielle Talerør øver betydelig
Indflydelse. Han hører til de parlamentariske
Statssocialister, men til deres yderste venstre
Fløj i Kraft af sin Tro paa nære og store
Samfundsomdannelser og paa Storstriker med
politisk Formaal. Han regnes for velmenende og
paa sin Vis dygtig; hans impulsive, religiøst
farvede Idealisme gør ham stundom ildeset hos
moderate Partifæller. 1910—12 repræsenterede
han en londonsk Kreds i Underhuset, men
nedlagde sit Mandat for at genopstille sig med
Kvindevalgret som Eneprogram, hvorved
Kredsen blev vundet af de Konservative. Efter et
fire Ugers Ophold i Rusland som
Sovjetregeringens Gæst gav han en lovprisende Skildring af
dennes Virksomhed (What I saw in Russia
[1920]); kort efter fremkom der Meddelelser
fra den eng. Regering om, at hans Blad
understøttedes med bolschevistiske Penge, og L.
fragik i alt Fald ikke, at han selv regnede en
saadan Støtte for tilladelig. Han har spillet en
Hovedrolle i sit Distrikt, Poplars, Lokalstyre;
1921 agiterede han for Nægtelse af
Kommuneskat og Husleje som Protest mod, at de
fattigste Distrikter maatte udrede størst
Arbejdsløshedshjælp, og han var en Tid fængslet. 1922
fratraadte han sin Redaktørstilling; kort efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free