- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapidarskrift - Lapidarstil - Lapidær - Lapilli - Lapis - Lapis infernalis - Lapis Lazuli - Lapistryk - Lapither - Laplace, Cyrille Pierre Theodore - Laplace, Pierre Simon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oldtidens Stenmindesmærker, og som af Hensyn
til Materialet og Bearbejdningen maatte have
en mere simplificeret Skikkelse end de skrevne
(Capitales). I Typografien henføres de latinske
Skriftformer, der ligesom paa Oldtidens
Indskrifttavler mangler de vandrette korte
Afslutnings- ell. Tværlinier (tysk
»Schraffierungen«, fr.-eng. serifs) over og under de lodrette
Grundlinier, under Artsbetegnelsen L. ell.
Stenskrift. Fr. Skriftstøbere kalder L. Grotesque,
eng. Gothic. Mere specialiseret efter
Bogstavbilledernes Udstrækning og Kraftudfoldelse
kaldes Skr i L. smalle, brede, fede, halvfede, ofte
ogsaa med forsk. velklingende Navne, der ikke
har noget Fællesskab med Artsbetegnelsen L.
E. S-r.

Lapidarstil, af lat. lapis, Sten, betyder kort
og fyndig Udtryksmaade, som brugtes i de gl.
rom. Indskrifter; overført om en Stil, hvis
Kendemærke overhovedet er noget vist pompøst og
monumentalt. Ordet har hyppig en satirisk
Biklang.
E. G.

Lapidær (fr. lapidaire), en af Urmagere
brugt Slibe- og Poleremaskine.

Lapilli kaldes i Alm. de løse vulkanske
Udbrudsprodukter, hvis Dimensioner er som Grus
ell. Smaasten: for det meste har de Konsistens
som slaggeagtig Lava ell. Pimpsten. L. og de af
dem opstaaede, mere ell. mindre sammenkittede
Tufmasser danner ofte store Dele af
Vulkankeglen.
O. B. B.

Lapis (lat.), Sten. Lapis calaminaris, Galmej.
L. cancrorum, Krebseøjne. L. causticus,
Kalihydrat. L. divinus, Kobberalun. L. Hæmatites,
Blodsten. L. infernalis, Helvedessten. L. Lazuli,
Lasursten. L. Pumicis, Pimpsten. L. Smiridis,
Smergel. L. specularis, Marieglas.
E. K.

Lapis infernalis, se Sølvnitrat.

Lapis Lazuli (Lasurit, Lasursten,
naturligt Ultramarin), en blaa, sjælden
Sten, forekommer i uregelmæssige Smaapartier,
sjældnere Krystaller (regulære), siddende i
Kalksten og Dolomit, hvor den sandsynligvis er
opstaaet ved Kontaktmetamorfose.
Hovedfindestedet er Badachschan ved Koktscha (en Gren af
Amu-darja i Afghanistan); her findes 3
Varieteter: en indigoblaa (som kaldes Nili), en lys
blaa (Asmani) og en grøn (Sabzi). Endvidere
findes den paa fl. St. ved Vestsiden af
Baikal-Søen, i Chile og i ringe Mængder undertiden i
Kalkstensstykker, der er udkastede af
Vulkaner (Vesuv). Den er en Blandnig af fl.
Mineraler; den væsentlige Bestanddel er et
svovlholdigt Natriumaluminiumsilikat (sandsynligvis
Na4[NaS3.Al]Al2Si3O12); i øvrigt indeholder den
Diopsid, Hornblende, Svovlkis, Kalkspat o. a.
Haardheden er lidt ringere end hos Feldspat.
De smukt farvede Varieteter skattedes allerede
i Oldtiden meget højt; de anvendes til Vaser
o. a. Dekorationsgenstande, i Mosaik og til
Smaating. I Isaaks-Kirken i Petrograd findes 2,
næsten 5 m høje Søjler, beklædte med L.
Forfalskninger er nu ret hyppige og opdages
vanskelig. — Som Malerfarve er L. nu erstattet af
kunstig Ultramarin.
(N. V. U.). O. B. B.

Lapistryk, den Art Reservagetryk, ved
hvilket Reservagen blandes med en Bejdse for
et andet Farvestof end det, med hvilket Tøjet
er udfarvet (se Farveri, S. 770).
K. M.

Lapither [-tər], et thessalisk Folkeslag. Mænd
af denne Folkestamme nævnes allerede i de
homeriske Kvad og skildres som vældige
Krigere, der urokkelig holdt Stand mod Troerne.
Det synes at have været et hist. Folk med Bolig
i Peneios-Dalen og ved Bjerget Pelion, men
deres Historie og Bedrifter har Sagnene i
Tidernes Løb stærkt udsmykket. Som deres
Stamfader nævnes Lapithes; særlige Sagn beretter
om Ixion og Kaineus; deres berømteste Konge
var Peirithoos. Med Kentaurerne, et andet
nordgræsk Bjergfolk, laa de i stadig Strid. Efter et
Forlig, hvorved et godt Forhold tilsyneladende
var bragt til Veje, indbødes disse til Peirithoos’
Bryllup med Hippodameia, men under
Drikkelaget betoges Kentaurerne af Vildskab og
begyndte at forgribe sig paa Lapithernes Kvinder.
Herved opstod en heftig Kamp, som endte
med, at Kentaurerne bukkede under. Denne
Kamp har jævnlig afgivet Motiver for den
bildende Kunst (jfr Kentaurer). Senere synes
det, at nogle af L. har blandet sig med de
omboende Folk, medens andre skal være
udvandrede, dels til Attike (Theseus var Peirithoo’s
Ven), dels til Korinth.
H. A. K.

Laplace [la’plas], Cyrille Pierre
Theodore
, fr. Søfarer (1793—1875). Som
Fregatkaptajn sejlede han 2 Gange om Jorden,
1830—32 og 1837—40. Han døde som Viceadmiral og
Marinepræfekt i Brest. Han har offentliggjort:
Voyage autour du monde (1833—35) og
Campagne de circumnavigation de la frégate l’Artémise
(1840—50).
C. A.

Laplace [la’plas], Pierre Simon, fr.
Matematiker og Astronom, f. 23. Marts 1749 i
Beaumont-en-Auge (Calvados), d. 5. Marts 1827
i Paris, røbede meget tidlig usædvanlige Anlæg
for Matematik. Han publicerede allerede
1766—69 i de af Lagrange grundede Turin Memoirer
sine Recherches sur le calcul intégral, der
vakte Opsigt
bl. Fagmænd
og skaffede
ham gennem
d’Alembert
Lærerstillingen i
Matematik ved hans
Fødebys
Militærskole, en
Stilling, han
snart efter
opgav for at
blive Eksaminator
ved det
kgl.
Artillerikorps i Paris.
1773 blev L.
Medlem af
Videnskabsselskabet i Paris.
Ved Oprettelsen af École normale 1794 blev han
Lærer i Matematik, ved Stiftelsen af Bureau des
longitudes
1795 Medlem heraf og senere
Præsident, og fra 1816 tilhørte han det fr.
Akademi. L.’s Arbejder er dels strengt mat., dels

P. S. Laplace.
P. S. Laplace.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free