- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
478

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Las Cases, Emmanuel Augustin Dieudonné og Emmanuel Pons Dieudonné, Markis de - Lascelles, Frank - Lasch, Karl Johann - lasciate ogni speranza - lasciv - Lasègues Fænomen - Laser - lasere - La Serena - Lasering - Laserpitium - La Seyne-sur-Mer - Lasiocampa - Lasionit - Lasistan - Lasithi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Europa. Først 1821 vendte han hjem til
Frankrig, og her udgav han nu umiddelbart
efter Napoleon’s Død den berømte Mémorial
de Sainte-Hélène
(1822—23, 2. Udg. 1843).
Denne Bog var væsentlig et Referat af Samtalerne
paa St Helena med Napoleon og har da Værdi
til Forstaaelse af de Stemninger, som besjælede
Napoleon derovre, hvorimod Beretningerne om
de tidligere Begivenheder er højst tendentiøse
og lidet paalidelige. Som et Led i hele den
Napoleon’s Litteratur, der nu efter hans Død
blomstrede frem, vakte L. C.’s Mémorial
umaadelig Opsigt og gjorde stor Virkning; saa stort
var Salget, at Overskuddet derved regnes til 2
Mill. frc. 1831 o. fl. Gange siden valgtes L. C.
til Deputeret, og han sluttede sig i Kamret til
yderste Venstre. Allerede 1819 havde han udg.
sine egne Erindringer: Mémoires d’ E. A. D.
de L. C.


2) Emmanuel Pons Dieudonné,
Greve de, fr. Politiker, ovenn.’s Søn, f. 8. Juni
1800, d. 8. Juli 1854. Som 15-aarig fulgte han sin
Fader til St Helena, hvor han udførte en Slags
Sekretærtjeneste for Napoleon. Han sendtes
tilbage til Europa sammen med Faderen og
bevarede siden et dybt Nag til Hudson Lowe. Da
denne efter Napoleon’s Død var kommet hjem
til England, tog L. C. til London og gav her en
Dag paa Gaden Hudson Lowe et kraftigt
Næveslag i Ansigtet; mod Forventning udfordrede
denne ham imidlertid ikke, og L. C. maatte for
at undgaa Straf som alm. Voldsmand flygte
til Frankrig. Her var han 1825 Genstand for et
Attentats og da Hudson Lowe samtidig opholdt
sig i Paris, rettedes Mistanken derfor mod
ham, skønt der ingen Grund kan anføres for
denne Mistanke. 1830 blev L. C. Deputeret, og
han vedblev nu at virke som Politiker i
Ludvig Filip’s Tid. 1840 var han med paa det Skib,
som hjemførte Napoleon’s Lig fra St Helena,
en Rejse, han har beskrevet i sin Journal écrit
à bord de la frégate la Belle-Poule
(1841).
Under Napoleon III blev han 1852 Senator.
P. M.

Lascellesa’se£z ell. ’£äsə£z], Frank, eng.
Diplomat, f. 23. Marts 1841, d. 2. Jan. 1920,
beklædte Gesandtstillinger i Bukarest 1886—91,
Teheran 1891—94 og Petrograd 1894—95 og
repræsenterede sluttelig sit Land i Berlin
1895—1908. Han tiltraadte sin Post, just som Kejser
Vilhelm’s udfordrende Sympatitelegram til
Præsident Krüger vanskeliggjorde Forholdet
mellem Tyskland og England; men baade da og
under de flg. kritiske Aar viste han Takt og
Maadehold uden vistnok at høre til dem, der
holdt Udenrigspolitikkens Hovedtraade i sin
Haand.
P. L. M.

Lasch [la∫], Karl Johann, tysk Maler, f.
1. Juli 1822 i Leipzig, d. 28. Aug. 1888 i Moskva.
Hans Uddannelse foregik i Dresden under
Bendermann, i München under Kaulbach og
Schnorr, og i Paris, hvor han under Couture
lagde sig efter Datidens mest søgte maleriske
Teknik. Medens hans første Arbejder
væsentlig hørte til Historiemaleriet, blev hans
Hovedfag, efter at han fra 1860 havde bosat sig i
Düsseldorf, Folkelivsbilledet, nærmest i
Vautier’s og Knaus’ Smag,
humoristisk-»gemüthvoll« og düsseldorf sk: »Lærerens Fødselsdag«
(Berlins Nationalgaleri 1866 etc.). L. vandt
ogsaa Navn som Portrætmaler; i denne Egenskab
var han stærkt sysselsat 1848—57 i Moskva,
senere i Düsseldorf.
A. Hk.

lasciate ogni speranza
[la’∫ate-’onji-spe’rantsa], ital., oversat: lad alt Haab fare,
opgiv alt Haab; fuldstændigt: l. o. s. voi ch’
entrate
(I som træder ind); hyppig citeret
Verslinie af Dante’s Guddommelige Komedie
(Helvede, 3. Sang, V. 9), hvor den er de sidste Ord
af Indskriften over Helvedes Port.
(E. G.). E. M-r.

lasciv (lat.), utugtig, vellystig, slibrig,
uanstændig; Lascivitet, Utugt etc.

Lasègues Fænomen [la’zæks-] er et
Symptom, der findes ved Ischias og bestaar i,
at Benet ikke kan bøjes i Hoften, medens
Knæet holdes strakt, uden at der fremkommer
stærke Smerter.
K. H. K.

Laser, d. s. s. Lazer.

lasere (fr.) betyder i Malerkunsten at lægge
tynde, gennemsigtige Farvelag
(Lasurfarver, Farvelakker) oven paa et Billedes pastose
Lokalfarver, bl. a. for at stemme disse sammen
i samme Farvetone, give dem en flatterende
Glans o. s. v. Den stærke Benyttelse af Lasurer,
et ofte saa vigtigt Led i et Billedes maleriske
Virkning, er dog et tekn. Middel, der kan
rumme Farer for et Maleris Holdbarhed, hvad
Erfaringen i høj Grad viser.
A. Hk.

La Serena [la-sæ’ræna]. Hovedstad i Prov.
Coquimbo, Chile, ved Rio de Elquis Udløb og i
umiddelbar Nærhed af Byen Coqiimbo. (1919)
16191 Indb.
N. H. J.

Lasering, Overtrækning af Glas med et
tyndt, gennemsigtigt, farvet Emaillelag.

Laserpitium, se Foldfrø.

La Seyne-sur-Mer [la-’sæn-syr-’mær],
Havnestad i Sydfrankrig, Dept Var, Arrond.
Toulon, ligger 5 km SV. f. Toulon og havde
(1911) som Kommune 22093 Indb. Den driver
en Del Handel med Olivenolie og har
betydelige Skibsværfter, hvorpaa der bygges
Panserskibe; Tilvirkning af Undervandskabler;
Østersavl.
N. H. J.

Lasiocampa, se Ugler.

Lasionit, se Wavellit.

Lasistan, Landskab ved den sydøstlige Kyst
af det Sorte Hav, bestaar af den smalle
Kyststrimmel mellem de nordlige Randkæder af
Armeniens Højland og Havet. Landet er opfyldt
af lave, skovrige Bjerge, furede af Dale, ad
hvilke de korte Kystfloder baner sig Vej mod
Havet. Klimaet er mildt og fugtigt. Træerne er
gennemgaaende løvfældende; dog findes ved
Kysten enkelte stedsegrønne Buske og
Smaatræer, et enkelt Sted endog en Pinjeskov. Der
vckser mange mellemeuropæiske Frugttræer:
Valnød-, Æble-, Pære- og Kirsebærtræer.
Politisk er L. delt mellem det kaukasiske Guv.
Kutais og det tyrk. Vilajet Trapezunt.
Indbyggernes Hovedmasse er Laser, et kartvelisk
Folkeslag, der p. Gr. a. deres raa Sæder og
romerske Tilbøjeligheder er berygtede baade blandt
Georgiere og Tyrkere. Den nordlige Del af L.
afstodes af Tyrkiet til Rusland ved Freden i
St Stefano (1878).
M. V.

Lasithi [la’siþi], se Dikte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free