- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Jens - Lassen, Julius Severin Vilhelm - Lassen, Lorentz Fjelderup - Lassen, Niels Kjeldgaard Poulsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham. Han kunde ikke faa de Summer, han
havde til gode hos Kronen, og Rentekamret
gjorde 1681 Udlæg i en Del af hans fynske
Gods for Skatterestancer. Som Godsejer var
han ret ilde lidt p. Gr. a. sin nærige og
hensynsløse Optræden. Da han døde, var hans
betydelige Ejendomme stærkt reducerede. Hans
Slægt lever endnu paa Mandslinien og skriver
sig Lasson.
L. L.

Lassen, Julius Severin Vilhelm,
dansk Retslærd, f. paa Bisgaard paa Samsø 4.
Juli 1847, Student 1865, Cand. juris 1871,
Volontær i Justitsministeriet, Studieophold i
Udlandet 1875—77, 1877 Assistent i
Justitsministeriet, Dr. juris 1879, Fuldmægtig i
Justitsministeriet 1880, efter Konkurrence Prof. ved
Univ. 1881—1918, Censor ved de jur. Eksamina
1918, Dr. juris h. c. i Kria 1911, i Lund 1918,
Regensprovst 1896—1918. L. debuterede som
Kriminalist — Disputatsen »Om Betingelserne
for Forsøgets Strafbarhed« (1879) —, men det
blev hans Forgænger Aagesen’s Værk, baade
paa Romerrettens og navnlig paa dansk
Formuerets Felter, som han kom til at
fortsætte. Som Erkendelsesteoretiker og
Systematiker udgik L. fra Goos og Aagesen; direkte
følger han den af Evaldsen indslaaede Vej; han
har større Interesse for og gaar mere ind paa
Undersøgelser af de formueretlige
Grundproblemer end Gram, men ligesom denne har han
sat Hovedmaalet i at give en paa Praksis
bygget objektiv Fremstilling af den gældende
danske Formueret. I sin »Haandbog i
Obligationsretten. Alm. Del« (1892, 3. Udg. 1917—20.
Foreløbig Udg. af den alm. Del, 1883, 3. Udg.
1887, af den spec. Del, 1. Afd. 1884—85, 3.
Udg. 1889. Med Tillæg 1881 og 1889), »Speciel
Del« (1897, ny Udg., I, »Gave, Køb og Bytte«,
sammen med Henry Ussing, 1923), og
»Lærebog i Obligationsrettens specielle Del« (1912,
2. Udgave ved Henry Ussing 1919, med
Tillæg 1921) har L. skabt et Værk, som
næsten virker med Lovbogens Autoritet, og
som har udøvet en bestemmende Indflydelse
paa hele Nordens Retspraksis og dannet
Hovedbasis for den nyere fællesnordiske
Lovgivning. Vigtige formueretlige Spørgsmaal har L.
drøftet i Konkurrenceafh. »Handlinger paa
fremmed Formueretsomraade i romersk og
dansk Ret« (1880) og i en lang Rk. Anmeldelser
og Afh., saaledes »Løfte og Akcept« (»Tidsskr.
f. Retsvid.«, I 1888), »Nogle Bemærkninger om
Proforma og Omgaaelse« (»Ugeskr. f. Retsv.«,
1890), »Nordisk Checklovgivning«
(Forhandlingsemne paa 8. nordiske Juristmøde i Sthlm 1896),
Universitetsprogrammerne »Nullitet og
Anfægtelighed« (1899) og »Vilje og Erklæring ved
Afgivelse af formueretlige Tilsagn« (1905),
»Kunstig Kreditorbegunstigelse« (»Tidsskr. f.
Retsvidenskab«, XXX, 1917), »Nogle Bemærkninger
om Definitioner i Retslitteraturen« (»Festskrift
för friherre R. A. Wrede«, 1921) o. m. a. Paa
Romerrettens Omraade har L. forfattet »Om
Retshandeler i Alm. efter rom. Ret« (1892),
»Forelæsninger over rom. Privatret« (1904) og
»Lærebog i rom. Privatret« (1904, 2. Optryk
1911). Vidtrækkende Bet. har L.’s legislative
Virke haft. Med V. C. Thomsen udarbejdede
han 1895 Forslag til Checkloven; i sin Tale ved
Univ.’s Reformationsfest 1899 slog han kraftig
til Lyd for en Kodifikation af Privatretten, helst
paa skandinavisk Grundlag; han har haft
væsentlig Andel i Tilblivelsen af Købeloven af 6.
Apr. 1906, behandlet af ham i Bogen »Køb og
Salg« (1906, 3. Udg. 1917), af Lov om Aftaler
o. a. Retshandler paa Formuerettens Omraade
og det dertil sig sluttende Lovkompleks. Som
Universitetslærer og Regensprovst var L.
ualmindelig afholdt. Foruden Retsvidenskab har
L. ogsaa dyrket Botanikken. Særlig om Samsøs
Flora har han samlet et stort og værdifuldt
Materiale af Iagttagelser. (Litt.: Frantz
Dahl
i »Tilskueren« [1917], S. 70—77; E.
Marks von Würtemberg
i »Sv.
Juristtidring«, II [1917], S. 257—62; Frantz Dahl
i »Juridiske Profiler« [Kbhvn 1920], S. 61—70).
Fz. D.

Lassen, Lorentz Fjelderup, dansk
Søofficer, f. 28. Novbr 1756, d. 27. Juli 1837.
L. blev Officer 1779 og naaede efterhaanden
frem til Kommandør. I sine yngre Aar gjorde
han en Del Sørejser til Orlogs og Koffardis,
1791—92 var han ansat ved Indrulleringen i
Bergen, 1793 blev han Interimsekvipagemester
og to Aar senere Viceekvipagemester paa
Nyholm, desuden (1797) Medlem af Khbvn’s
Havnekommission. Sin Berømmelse vandt L. først
i Slaget 2. Apr. 1801 paa Kbhvn’s Red, hvor han
under Olfert Fischer førte Kommandoen over
det raserede Linieskib »Prøvesten« paa 58
Kanoner. Hans Skib, der laa sydligst i Linien,
aabnede Kampen, under hvilken han blev
angrebet af de eng. Linieskibe »Russell« og
»Polyfemus« foruden af en Fregat og en Brig. Med
glimrende Tapperhed forsvarede han sig mod
den knusende Overmagt, indtil han havde
mistet omtr. 100 Mand som døde og saarede af
sin 500 Mand stærke Besætning; da han paa
dette Tidspunkt kun havde to brugelige
Kanoner tilbage, forlod han med en Del af
Besætningen sit Skib og lod sin
Næstkommanderende overgive det værdiløse Skrog, der senere
maatte opbrændes, da det var alt for forskudt
til at kunne bortføres. Eskadrechefen, saavel
som den offentlige Mening, tilkendte ham Prisen
som den tapreste af alle Skibscheferne. Efter at
have gjort nogle Togter traadte L. 1806 ud af
den aktive Tjeneste og blev Indrulleringschef i
Fredrikshald; men da Krigen Aaret efter paa
ny brød ud, forlod han atter denne Tjeneste for
at tage Kommandoen over Kystforsvaret ved
den sv. Grænse. Ved denne Virksomhed — som
udførtes med stor Iver og Dygtighed — forblev
han indtil Fredsslutningen 1814. Reduktionen
det paafølgende Aar foranledigede hans Afsked,
hvilken han fik med Kontreadmirals Karakter.
Sine sidste Leveaar tilbragte L. i Kbhvn, hvor
han med sin beskedne Karakter kun lidet
forstod at gøre sig gældende, uagtet han efter 1801
havde været Dagens Helt.
C. W.-S.

Lassen, Niels Kjeldgaard Poulsen,
dansk Retslærd, født i Nykøbing paa Mors
2. Januar 1848, død 21. Februar 1923,
Student 1865, Cand. jur. 1870, samme Aar
Sekretær ved Kommissionen ang. en ny Sø- og
Handelslovgivning, Volontær i Justitsministeriet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free