Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latude, Jean Henri de - Latun ell. Lattun - Latus rectum - Latvia - Latværge - Lau, Hans Emil - Lau, Olga - Lauag - Laub - Laub, Ernst Christian Clausen - Laub, Ferdinand - Laub, Hardenack Otto Conrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nød; 1749 fandt han paa den Udvej at
forfærdige og tilstille Hoffet en Maskine med
eksplosive Stoffer, idet han samtidig selv anmeldte
denne Tilsendelse for saaledes at faa Udseende
af at have opdaget et Attentat. Sammenhængen
oplystes imidlertid, og L. sattes i Bastillen.
Herfra flygtede han i de flg. Aar Gang efter
Gang, men blev stadig atter fanget, og han
tilbragte saaledes næsten hele Tiden til 1784 i
Fængsler ell. Sindssygeanstalter. Efter 1784,
da han var blevet fri, opfandt han alle Slags
mærkelige Historier om sine Oplevelser og
udkastede en Mængde forvirrede og besynderlige
Ideer. Saaledes udgav han 1790 Le Déspotisme
dévoilé ell. Mémoires de Henri Masers de L.,
en højst upaalidelig Skildring af hans
Fængselsliv, og 1799 udgav han to forvirrede Pjecer,
en om Midlerne til at bringe Orden i de fr.
Finanser, en anden om den fr. Republiks Frelse
fra alle Farer.
P. M.
Latun ell. Lattun, af sp. latón, fr. laiton,
nu forældet Betegnelse for Messing, navnlig i
Plade, heraf Latunhytte, Latunslager o. s. v.
Carl J.
Latus rectum (mat.), d. s. s. Parameter
(se Ellipse, Hyperbel, Parabel).
Latvia, se Letland.
Latværge (Electuarium) betegner i
Farmacien en særegen Form for Dispensering af
Lægemidler til indvortes Brug. L. er i Reglen
en Blanding af Pulver med Honning,
Sukkersaft ell. Frugtmos og er af Konsistens som en
tyk Ekstrakt ell. en Grød. L. blev tidligere
anvendt meget, hyppigere end nu;
verdensberømt var i sin Tid Theriak.
(A. B.). E. K.
Lau, Hans Emil, dansk Astronom, f. 16.
Apr. 1879 i Odense, d. 16. Oktbr 1918 i Kbhvn,
blev Student 1898 og tog Magistergraden i
Astronomi 1906. L. var en Tid ansat som
Kalkulator hos Prof. Thiele, arbejdede 1902—04
paa Universitetsobservatoriet og fra 1905 en Tid
paa Urania-Observatoriet i Kbhvn. I de sidste
Aar arbejdede L. paa et lille privat
Observatorium i Hørsholm. 1905 fik han Univ.’s
Guldmedaille for en Kritik af Teorierne om de ny
Stjerner. I Fagtidsskrifter har L. publiceret
talrige Observationer af foranderlige Stjerner,
Dobbeltstjerner, Solpletter, Pletterne paa Mars’
og Juppiter’s Overflade, Saturnringen, ved
Siden af Studier over en mulig Planet uden for
Neptun.
J. Fr. S.
Lau, Olga, dansk Malerinde, f. i Næstved
11. Marts 1875, Elev af Akademiet 1894—1904
og der stærkt paavirket af Viggo Johansen.
Udstillede første Gang 1900. Solgte 1908 et
Billede til Kunstmuseet. Har faaet Akademiets
Stipendier og 1920 det Ancher’ske Legat til en
Række Ophold i Udlandet, navnlig i Italien.
P. J.
Lauag, se Laoag.
Laub, en fra Augsburg stammende Slægt,
der føres tilbage til Førstepræst ved Skt
Ulrich’s Kirke i samme By Georg L. Sønnen,
den ansete Læge, Dr. med. Hieronymus L.
(1684—1753), kom under Pesten 1711 til Kbhvn,
hvor han fik en udbredt Praksis. Han blev
Etatsraad og kgl. Livlæge. Hans Sønnesøn,
Sognepræst til Frørup Hieronymus L.
(1771—1848), der i sin Ungdom hørte til den
Rahbek’ske Kreds, og som gennem mange Aar
var Biskop Mynster’s nære Ven, blev Fader til
Tvillingbrødrene, Biskop Hardenack
Otto Conrad L. (s. d.) og Redaktør af
»Loll.-Falst. Stiftstid.« Wilhelm Frederik L.
(1805—45), kendt som Forf. af en Rk. Digte,
og til Sognepræst til Langaa Hans Jørgen
Trojel L. (1817—63). Af disse Brødre var
Biskoppen Fader til Generallæge
Hieronymus L. (1838—1910) og til Oberst Wilhelm
Frederik L. (f. 1845), Redaktøren til
Maleren Ernst Christian Clausen L.
(s. d.) og den sidstnævnte Broder endelig til
Organisten Thomas Linnemann L. (s. d.).
P. B. G.
Laub, Ernst Christian Clausen,
dansk Genremaler, f. i Nykjøbing paa Falster
30. Juli 1839, d. i Schweiz 9. Juli 1869,
udstillede efter at være blevet uddannet paa
Kunstakademiet og under V. Kyhn 1858—62 en lille
Række mindre Kompositioner, af hvilke
navnlig »Fattige Børn« (1861) vakte Opmærksomhed,
samt et smukt Portræt af sin Onkel Biskop H.
O. C. L. (1862). De sidste 6 Aar af sit Liv
tilbragte han i Syden, stærkt hemmet i sin
Virksomhed af stedse tiltagende Brystsyge og
væsentlig sysselsat med at tegne; fuld
kunstnerisk Udvikling naaede han aldrig, men i sin
Generation regnedes han bl. de allermest
lovende.
(S. M.). P. J.
Laub, Ferdinand, bøhmisk
Violinvirtuos (1832—75), var Elev af Konservatoriet i
Prag, blev senere Joachim’s Efterfølger i
Weimar og derefter Koncertmester og
Kammervirtuos i Berlin. Fra 1864 gik han paa
Koncertturneer og slog sig til sidst ned som Violinlærer
ved Konservatoriet i Moskva. L., der var en
af sin Tids mest fremragende Violinspillere,
lige betydelig som Virtuos og som Kunstner,
optraadte 1857 i Kbhvn.
W. B.
Laub, Hardenack Otto Conrad,
dansk Biskop, f. 6. Aug 1805 i Frørup paa Fyn,
hvor Faderen var Præst, d. 27. Maj 1882 i
Kbhvn. L. blev 1824 Student fra Roskilde og
1830 cand. theol., til alle sine Eksamener fik
han Udmærkelse. I fire Aar var han Alumnus
paa Borch’s Kollegium, 1834—45 var han
Sognepræst i Ryslinge, 1845—54 i
Brahetrolleborg og Krarup. L.’s Fader var Biskop
Mynster’s nære Ven, og L. var hele sit Liv nøje
knyttet til den konservative kirkelige Retning,
som Mynster grundlagde i den danske Kirke,
uden at han dog nogen Sinde gjorde Afslag
paa sin Personlighed. Han havde større
sympatisk Forstaaelse af Opvækkelsesretningerne
end sine Meningsfæller i Alm. 1854 blev L.
Biskop over Viborg Stift, hvilken Stilling han
beklædte, indtil Sygdom 1878 nødte ham til at
tage sin Afsked. L. er en af den danske Kirkes
mest sympatiske Bispeskikkelser, myndig og
værdig, med kærlig Forstaaelse af store og
smaa, han brevvekslede med sin gl. Røgter
Christian og med Sjællands Biskop Martensen
(»Laub’s Breve«, I—III, 1885—87), og til begge
stod han i fortroligt Venskabsforhold. L.
virkede mest ved Samtaler og Breve, enkelte
Gange udsendte han et Skrift om kirkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
