- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauenburg - Lauenburg - Lauerz - Lauf - Laufach - Laufberger, Ferdinand Julius Wilhelm - Laufen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det 2 Medlemmer (deraf 1 kongevalgt) i
Rigsraadet. Allerede Oktbr 1856, endnu førend de
holstenske Stænder, indgav L.’s »Ritter- und
Landschaft« en Klage til Forbundsdagen over
Fællesforfatningen som krænkende Landets
Selvstændighed og Ligeberettigelse (ɔ: med
Kongeriget Danmark) og gav saaledes det
første Stød til det tyske Forbunds Indblanding i
de danske Anliggender. Sagen var, at
Lauenburgernes Fædrelandskærlighed var aldeles
partikularistisk, og at de nærmest frygtede for
at miste de store Domæner til Bedste for
Helstatens Kasse. Novbr 1858 blev L. ligesom
Holsten udskilt fra Helstatsforfatningen, Decbr
1863 besat af tyske Eksekutionstropper og Oktbr
1864 afstaaet til Preussen og Østerrig. I sin
Afskedshilsen gav Kongen af Danmark dets
Indbyggere en ufortjent Ros for deres — i
hvert Fald kun rent passive — Troskab.
Allerede 1865 solgte Østerrig for 5 Mill. Kr sin
Ret til den preuss. Konge, og fra denne Tid
var det forbi med L.’s Herlighed. Vel holdtes
det i Personalunion og styredes særskilt med
Bismarck som Minister, men dets Forfatning
blev ikke stadfæstet. Optagelsen i det
nordtyske Forbund 1867 og Indlemmelsen i
Toldforeningen medførte store Tab i Indtægter,
og medens det tidligere gav betydeligt
Overskud, kom nu et stort Underskud. En Deling
af Domænerne mellem Kongen og Landet 1871
skilte det ved Godserne i Amtet
Schwarzenbeck, der gaves Bismarck som Dotation, og
Landet maatte selv overtage den Gæld, der
stiftedes 1865 for at udrede Salgsprisen til
Østerrig. Lidt efter lidt ophævedes alle de
særlige gammeldags Indretninger, hvori
Indbyggerne fandt Behag, og Juli 1876 indlemmedes
L. i Preussen som en Kreds af Prov.
Schleswig-Holstein, hvorved dets berømmelige
»Ritter- und Landschaft« sank ned til at blive en
simpel Kredsdag. Til den preuss. Landdag
vælges 1 Medlem og ligeledes til den tyske
Rigsdag. Bismarck fik 1890 Titlen Hertug af L.,
men vilde ikke gøre Brug af den. (Litt.: P.
v. Kobbe
, »Gesch. u. Landesbeschreibung d.
Herzogthums L.« [3 Bd, Altona 1836—37];
Dove, »Mitteilungen zum Staatsgesch. des
Herz. L.« [Ratzeburg 1857]; »Archiv des
Vereins für die Gesch. des Herz. L.«, 1—5 [Mölln
1884—98]).
E. E.

Lauenburg [’la^uənbork], By i preuss. Prov.
Pommern i Regeringsdistriktet Köslin ved Leba,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Stolp-Danzig,
har (1921) 13095 Indb. Her er Filial af
Rigsbanken og en Sindssygeanstalt. Fabrikation af
Tændstikker og Tøndestaver. L. grundlagdes
1285 og fik Stadsret 1341.
N. H. J.

Lauerz, ældre Form Lowerz, Flække i
det schweiziske Kanton Schwyz, 463 m o. H.
ved den øvre Ende af L.-Sø, i Dalen mellem
Rossberg og Rigi, 434 Indb. Septbr 1806
ødelagdes L. ved Bjergskredet fra Goldau (s. d.).
L.-Sø, c. 4 1/2 km lang, c. 3 km2 stor og 18 m
dyb, var før Bjergskredet c. 1/3 større; den har
Afløb til Vierwaldstätter-Søen.
N. H. J.

Lauf, By i Bayerns Regeringsdistrikt
Mittelfranken ved Regnitz’ Biflod Pegnitz og
Jernbanelinien Nürnberg—Eger, (1910) 2281 Indb.
Mølledrift, Porcelæns- og Terrakottaindustri.
Betydelig Humledyrkning.
N. H. J.

Laufach [’la^ufak], Landsby i Bayern, c. 12
km NØ. f. Aschaffenburg, bekendt p. Gr. a. den
der stedfundne Kamp 13. Juli 1866 mellem
Preusserne under General v. Goeben og
Hesserne under Generalløjtnant v. Perglas.
Hannover og de sydtyske Stater stod som bekendt
1866 paa Østerrigs Side mod Preussen. Efter
Hannoveranernes Kapitulation ved Langensalza
28. Juni gik Preusserne mod SV. for at hindre
de sydtyske Grupper, der stod i Egnen
Frankfurt a. M.—Schweinfurth, i at forene sig.
Goeben havde med sin Division 13. Juli overskredet
Spessart og fortsatte Fremrykningen med den
ene Brigade mod Waldaschaff og den anden
mod L. Paa begge disse Punkter stødtes paa
de forreste Dele af den hessiske Division, der
fra en Opstilling ved Aschaffenburg skulde
rekognoscere Fjendens Fremmarsch. De
fremskudte Dele af Hesserne trak sig efter en kort
Fægtning tilbage til Terrainet V. f. Frohnhofen
(c. 2 1/2 km V. f. L.). Opgaven var for saa vidt
løst, men Hesserne, der bl. a. skuffedes af en
falsk Efterretning om, at Preusserne var
udmattede og uden Ammunition, gik om
Eftermiddagen frem til Angreb mod Preusserne, der
stod dækkede i Udkanten af Frohnhofen. Der
manglede Enhed i Angrebene; disse førtes i
sluttede Formationer frem over aabent
Terrain og afvistes trods stor Tapperhed og Energi
af Ilden fra det preuss. Zündnadelgevær.
Preusserne gik nu over til Offensiven og erobrede
under Forfølgningen en Del af den hessiske
Divisions Bagage. Preussernes Tab var kun 66
Mond, medens Hesserne havde et Tab af 777
Mand, deraf dog 312 Fanger. Kampen
benævnes ofte Fægtningen ved Frohnhofen.
(B. P. E.). E. C.

Laufberger [’la^ufbærgər], Ferdinand
Julius Wilhelm
, østerr. Maler, f. 16. Febr
1829 i Böhmen, d. 16. Juli 1881 i Wien. L.,
der uddannedes paa Prags og Wiens
Akademier (her under Ruben), en Tid i Paris
under Cogniet, har især vundet Navn ved en Del
større dekorative Arbejder i Wien: Forhænget
i det ny Operahus, Loftsbilleder (»Venus
stigende op af Havet«) i det østerr. Mus.,
Sgrafittomalerier paa sammes Facade, »De fire
Kardinaldyder« til Votivkirken m. m. L., der 1868
blev Prof. ved Wiens Kunstindustriskole og
som saadan har indlagt sig megen Fortjeneste
af Byens kunstindustrielle Liv, har foruden
Historiemalerier udført adskillige humoristiske
Genrestykker (ogsaa Illustrationer til »Figaro«
m. m.): »Publikum i Louvre«, »Gammel
Ungkarl« (1860), »Sommeraften i Prater« (1864)
o. s. fr. L. raderede ogsaa.
A. Hk.

Laufen, 1) By i Bayerns Regeringsdistrikt
Oberbayern ved venstre Bred af Salzach,
Hovedstad i Bezirksamt L., (1910) 2529 Indb.;
Kapucinerkloster, fordums Slot, nu Fængsel,
Skibsfart og Skibsbygning. 2) L. i schweizisk
Kanton Zürich, umiddelbart oven for
Rhinfaldet, hvortil man har en prægtig Udsigt fra
Jernpavillonen Fischenz, der er bygget ud i
Faldet ved Foden af Klippen, hvor Slottet L.
ligger (414 m o. H.). Den schweiziske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free