Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lavsyrer kan de trænge ned i Kalkklippernes
haarde Bund. Saaledes yder Svamp og Alge
hinanden gensidig Hjælp. Men i een Henseende
er Kaarene Ikke ens; thi medens Algen,
ihvorvel dens Udvikling er kraftigere som Gonidie
end i fri Tilstand, i Alm. har mistet Evnen til
at formere sig ved Sværmesporer, saa
fruktificerer Svampen ganske uanfægtet af den
symbiotiske Tilstand. Denne Ulighed har givet
Anledning til, at E. Warming har betegnet
Forfoldet med et særligt Navn, Helotisme,
hvorigennem det betones, at Algen egl. fører en
Art Slavetilværelse inden for Svampens Hyfer.
L.’s Formering sker dels vegetativt, dels
gennem en Forplantning. Paa simplest Vis
formeres en Del L. ved løsrevne Stykker af Løvet,
som af Vinden føres bort, lejrer sig og fæster
sig paa gunstige Voksesteder og vokser ud til
ny Individer; dette er f. Eks. i høj Grad
Tilfældet med Rensdyrlav. En Mængde L. har et
ypperligt vegetativt Udbredningsmiddel i de
saakaldte Soredier ell. Knopkorn; disse
er Gonidiegrupper ell. enkelte Gonidier, som er
omspundne af Hyfer, og som let løsrives fra
Løvet; de viser sig som hvide, pulverformede
Hobe paa Løvets Overflade, er overordentlig
lette og føres af Sted med Vinden som
Blomsterstøv. Under gunstige Omstændigheder vokser de
ud til ny Individer. En rig Udvikling af
Soredier træder hos mange Slægter i St f.
Formering ved Sporer (Bægerlav, Skaallav o. fl.).
Forplantningen er oftest som hos
Askomyceter, idet der udvikles Frugtlegemer,
svarende dels til Kernesvampenes, dels til
Skivesvampenes. Frugtlegemerne fremkommer
af lange og flercellede Askogonietraade i
Løvets Indre, og disse Traade ender med en frit
fremragende Trikogyncelle, der opfanger de
hanlige Kønsceller, Spermatierne. Disse
dannes i særlige Beholdere,
Spermagonier, som er nedsænkede i Løvet og kun naar
til Overfladen med deres Mundinger, der viser
sig som mørke Punkter. De stavformede
Spermatier er for øvrigt tidligere blevet opfattede
ikke som Kønsceller, men som Konidier.
Befrugtningen, hvis Enkeltheder ikke er kendt,
resulterer i Dannelse af Frugtlegemer, der
vokser ud til Overfladen, dels Perithecier (hos
Kernesvamplaverne), dels Apothecier (hos
Skivesvamplaverne); se Fig. 6 og 7. Frugterne
har ofte en helt anden Farve end Løvet.
Sporernes Bygning og Farve er meget forsk. og
benyttes meget ved den systematiske Inddeling.
Ved Spiringen dannes en Spiretraad (Forkim,
der ved Berøring med Algen grener sig for
omsider at kunne omspinde den ganske [se
Fig. 8]). Paa Forkimen opstaar det egl. Løv,
medens den selv gaar til Grunde.
Antallet af L. kan vanskelig angives nøje,
da Opfattelsen af Arter, Varieteter og Former
er saa forsk. hos de forsk. Forfattere. Dog
overstiger det næppe 4000 Arter, hvoraf 1500 i
Europa. I den nordlige Halvkugles kolde Egne
er Antallet af Arter og Individer størst; dette
hænger sammen med L.’s store Nøjsomhed og
Evne til at udholde meget lave Temperaturer;
de kan vokse under Forhold, hvor ingen andre
Planter kan friste Livet, saavel paa de højeste,
snefri Bjergtoppe som i de allernordligste
undersøgte Polaregne. L. danner den første
Vegetation paa de nøgne Klipper. Ofte bedækker de
store Strækninger, f. Eks. de nordiske
Tundraer som mægtige Tæpper; enkelte Arter af
Bægerlav, Cetraria og Stereocaulon er i saa
Henseende særlig dominerende. Efter
Underlaget, hvorpaa L. lever, kan man skelne mellem
Jord-, Sten- ell. Fjeld- og Epifytlaver; disse
sidste vokser især paa Barken af Træer ell.
Buske. Paa disse udøver L. ingen direkte
Skade; Hyferne trænger ej ret dybt ned i
Barken, vokser kun ind mellem deres Celler og
optager ikke Næring fra dem. Naar udgaaede
Grene af Træer ell. Buske ofte er ganske
overvoksede med L., skyldes deres Død ikke L.,
men andre Aarsager; L. har ved Løvets
Fjernelse faaet en gunstigere Vokseplads end
tidligere. Paa Fjeldvægge og løse Stene af
forskellig Art fremkalder L. Forvitringsfænomener,
hvorved de danner en for Mosser og højere
Planter mere gunstig Jordbund; og saaledes
forbereder L. i Virkeligheden al anden
Vegetation, hvilket er saa meget mærkeligere, som
Svumpe ellers er afhængige af en forudgaaende
organisk Verden.
Anvendelse. Enkelte L. er spiselige;
mest anvendte til Føde, Fremstilling af Brød,
 |
| Fig. 6. Lodret Snit gennem Apotheciet af Physcia ciliaris. Paa Overfladen ses Sporelejet. |
 |
| Fig. 7. Lodret Snit gennem et Stykke af Sporelejet af Physcia cilioris. I fire Sporesække ses Sporer i forsk. Udviklingsgrad (1—4). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
