Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ledningsvogn - Ledningsvæv - Ledéchowsky, Mieczislaw Halka - Ledorme - Ledrai - Ledrain, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— sættes helt ud af Virksomhed, saa kun
Ledningerne dertil bliver benyttede, benævnes i
saa Fald L.
G. K.
Ledningsvæv (bot.) kaldes i Histologien det
af visse, ejendommelige, langstrakte Elementer
sammensatte Cellevæv, som danner
Ledningsstrengene og tjener til Ledning ɔ: forholdsvis
hurtig Transport af Vand ell. organiske
Næringsstoffer. De vigtigste Former af L. er Kar,
Trakeïder (s. d.) og Sirør (s. d.). Til L.
henfører nogle Forfattere de hos visse, ret
talrige Familier forekommende
Mælkebeholdere, der ogsaa enkelte Steder synes at staa
paa ejendommelig Vis i Forbindelse med
Assimilationsvævet.
(V. A. P.). A. M.
Ledéchowsky [lædu’kåfski], Mieczislaw
Halka, Kardinal og Ærkebiskop af
Posen-Gnesen, f. 29. Oktbr 1822 i Klimuntow af
fornem polsk Familie, d. 22. Juli 1902. 18 Aar gl
traadte han ind i den gejstlige Stand,
studerede Teologi og Filosofi i Jesuitterkollegiet
i Rom og blev her præsteviet 1845. Han vandt
Pius IX’s Gunst og blev af ham udnævnt til
Husprælat og apostolisk Pronotar og anvendt
ved fl. Lejligheder. Saaledes sendtes han 1856
som apostolisk Delegat til Columbia, men
fordreves herfra 1861 og blev saa udnævnt til
Ærkebiskop af Theben (in partibus infidelium)
og Nuntius i Belgien. 1865 blev han Ærkebiskop
i Posen-Gnesen og søgte først at begrænse den
national-polske Bevægelse. Paa Kirkemødet
1870 var han en ivrig Tilhænger af
Ufejlbarhedsdogmet og bønfaldt s. A. den sejrrige
Preusserkonge i Versailles om at intervenere for
Paven. Da det blev afslaaet, stillede L. sig i
Spidsen for den ultramontane Opposition mod
det tyske Rige og fremmede nu paa alle
Maader de polske Nationalitetsbestræbelser. Under
Kulturkampen blev han dømt til høje
Pengebøder, fængslet og (1874) afsat fra sit Embede.
Men Paven udnævnte ham til Kardinal. 1876
kom han ud af Fængslet og virkede siden i
Rom, hvor han 1885 blev Sekretær for de
pavelige Brever. 1886 gav han Afkald paa sit
Embede, og 1892 blev han Generalpræfekt for
Propagandaen.
(J. P. B.). A. Th. J.
Ledorme (Annelida) opstilles nu sædvanlig
som en særlig Række inden for Dyreriget.
Legemet er næsten altid særdeles langstrakt og
falder navnlig efter den indre Bygning i et
Antal Segmenter ell. Led. Udvendigt beklædes
de med tynd Kutikula, under hvilken der
findes en Hudmuskelsæk; denne Kutikula er
forsynet med Indsnøringer, der udvendig kan
markere Leddelingen (Børsteorme), ell. den
ian være tættere tværrynket, saa der gaar fl.
udvendige »Led« paa eet Segment (Igler), ell.
endelig en udvendig Leddeling kan mangle
(Pølseorme). De fleste Organer gentages i
Segmenterne, saa disse i det hele ligner hverandre,
dog afviger særlig de to første og det sidste
fra de andre. Tarmkanalen deles i et Svælg,
der ofte kan skydes frem, Spiserør,
Mellemtarm og Endetarm; den er lige, hos smallere
Former perlesnorformet delt efter
Segmenterne, hos brede, som Guldmus og mange Igler,
forsynet med parvise Udposninger.
Nervesystemet bestaar af en dobbelt Hjerneganglie
over Svælget, herfra udgaar to Svælgbuer, der
mødes under dette, hvorpaa de strækker sig
som Bugnervestammer gennem hele Legemet
forsynede med Nerveknuder i hvert Segment.
Undertiden er de helt adskilte, og hvert
Gangliepar da forenet ved en Tværforbindelse, men
ofte ligger de tæt op til hinanden eller er
endog helt sammensmeltede til en enkelt
Streng med en enkelt Rk. Knuder.
Kredsløbsorganerne danner oftest næsten helt lukkede
Baner; en Rygstamme fører Blodet fremefter,
gennem Sidebuer ledes det til Bugkarret, hvor
Strømmen gaar bagud. Dele af Blodbanerne
saavel Ryg- ell. Bugkar som Sidebuerne, kan
være kontraktile og fungere som Hjerter.
Blodvædsken er hyppigst farvet rød; hvor
Karsystemet er adskilt fra Krophulen (de fleste
Børsteorme), indeholder denne en særlig
farveløs Vædske med store Celler. Hos Iglerne
er den opr. Krophule stærkt indsnævret til
adskilte Hulrum, der danner en Del af
Blodbanen. Som Nyre fungerer de ejendommelige
Segmentalorganer; sædvanlig bugtede Rør, der
aabner sig i Krophulen med en fimreklædt
Tragt og udad gennem en Pore forneden paa
Segmentets Side; ofte findes nær den ydre
Aabning en blæreformet Udvidelse. Hos den ene af
Børsteormenes Afdelinger (Polychæterne) tjener
de tillige til Udførsel af Kønsstofferne, medens
der hos Oligochæter og Igler er særlige
Kønsveje til Stede. Kønsorganerne forholder sig i
det hele forsk. hos de forsk. Afdelinger, nogle
er særkønnede, andre Hermafroditter. Af
Sanseorganer findes i Forenden hyppigst Øjne,
oftest ret simple, men i nogle Tilfælde saa
kompliceret byggede, som vi overhovedet finder
dem uden for Hvirveldyrrækken;
Ligevægtsorganer er sjældnere; talrige Føletraade er
alm. hos Polychæterne; se i øvrigt de enkelte
Afdelinger. L. viser paa den ene Side
Tilknytning til Fladormene, navnlig ret nøje til
Nemertinerne, paa den anden Side til Leddyrene.
(Litt.: Se under Børsteorme og Igler).
T. K.
Ledrai [-dra^i], Oldtidsby paa Kypros, der
formodes at have ligget 6 km SØ. f. Nikosia paa
Højen Leondari-Vanó, d. e. »Løvehøjen«, paa
hvilken der i de sidste Aar ved Udgravninger er
blevet fundet mange Oldsager, hvoraf en ikke
ringe Mængde tilhører en tidlig Tid. L. er vistnok
den By Lidir, der af Assyrerne i 7. Aarh.,
saaledes af Assurhaddon og Assurbanipal, omtales
som Kongesæde paa Kypros. I 4. Aarh. e. Kr.
var L. Sæde for en kristen Biskop, men maa
siden være gaaet til Grunde, da Stedet længe
ikke har været beboet.
V. S.
Ledrain [lö’dræ], Eugène, fr. Orientalist,
f. 1844 i Sainte Suzanne i Mayenne, d. Febr
1910 i Paris, traadte ind i den gejstlige Stand
og blev Præst ved L’Oratoire, men dyrkede
samtidig Ægyptologi og semitiske Studier, for
hvis Skyld han til sidst helt opgav sin Stilling.
Han blev derefter Konservator ved
Louvre-Museets asiatiske Oldsagssamling. L. har udg.
Catalogue des monuments araméens et
himyarites du Musée du Louvre, Dictionnaire des
noms propres palmyréniens (1886), Les
Monuments égyptiens de la Bibliothèque Nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
