- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leding - Ledingen - Ledkapsel - Ledkoraller - Ledmus - Ledning for Elektricitet og Varme - Ledninger, elektriske - Ledningsadskillere - Ledningsevne - Ledningsmodstand, elektrisk - Ledningsstreng - Ledningssystemer - Ledningstraad - Ledningsvogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bondebefolkningen, efterhaanden dog kun paa
Selvejerbønderne, medens Hær og Flaade nu
tilvejebragtes paa helt andre Maader. (Litt.:
E. Arup, »L. og Ledingsskat« i 13. Aarh.«
[Hist. Tidsskr.«, VIII, 5, S. 141 fl.]).
(Ludv. H.). P. J. J.

Uagtet det ogsaa i Middelalderens norske
Love foreskrives, at i Tilfælde af fjendtligt
Anfald enhver vaabenfør Mand (»Thegn og Træl«)
skal møde frem til Krigstjeneste, skelnes der
dog ikke skarpt mellem Landeværn og L., idet
den sidste er den regelmæssige Form ogsaa
for Forsvaret. Ligesom den danske var L. i
Norge udelukkende Skibstjeneste (oldnordisk
leiðangr af leið, »det Følge i Krigstog, som
Undersaatterne skylder Fyrsten« og angr Vig,
Bugt, hvor Flaaden samledes). Den bragtes i
ordnet Skik i 10. Aarh. af Kong Haakon
Adelstensfostre, som inddelte Landets Kystdistrikter
i »Skibreder«, hvoraf hvert havde at udrede et
fuldt bemandet og provianteret Ledingsskib.
Skibredernes og dermed Skibenes Antal
opgives noget forsk., men synes at have været noget
over ell. under 300, efter som et Par Skibreder
undertiden sloges sammen om Bestridelsen af
et større Fartøj end sædvanligt. Skibredet var
igen delt i »Lider«, ogsaa kaldet »Manngerder«,
hvilke Udrustede hver sin Mand. Skibenes
Størrelse angives efter Antallet af Rorbænke (sess),
i Reglen 20 ell. 25, sjældnere 30. Aarernes Antal
var følgelig fra 40 op til 60. Besætningen paa
en »Tyvesesse« var mindst 80 Mand eller to
Mand til hver Aare (»Halvrum«). Iflg. dette
skulde den norske Ledingsflaade under fuld L.
ell., som det hed, »Almenning« ɔ: alm. Udbud
af det ledingspligtige Mandskab, have udgjort
mellem 30 og 40000 Mand. Fuld Almenning
kunde Kongen imidlertid blot Opbyde til Landets
eget Forsvar, og den var ikke forpligtet til at
følge ham længere end til Rigsgrænsen. Det
endnu meget videre gaaende Opbud af enhver
vaabenfør Person forbeholdtes derimod
øjensynlig de rene Nødsfald. Vilde omvendt Kongen
selv gaa angrebsvis frem, havde han alene Ret
til at forlange sig ledsaget af halv Almenning
og dette kun i 2, fra sidste Halvdel af 13. Aarh.
i 3 Maaneder. Helt uafhængig af slige
indskrænkende Bestemmelser var han kun for sine egne
Hirdskibes og de af Lendemænd og Sysselmænd
stillede Fartøjers Vedk. Men Antallet og
Størrelsen af disse vekslede stærkt efter Tid og
Omstændigheder, og de tilhørte ikke L. i egl.
Forstand. Foruden at bygge og vedligeholde
Ledingsskibet med alt Tilbehør og levere den
tilstrækkelige Proviant (til en Værdi af 2 eller
3 »Maaneders Mad« af Mel og Smør) paalaa det
Skibredet at betale for hver Mand om Bord
et vist lidet Pengebeløb. Alt til L. medgaaende
skulde i ældre Tid udredes in natura af
Skibredets Bønder efter Mandtal; fra Magnus
Lagaböter af udlignedes Omkostningerne derimod
efter Formuen til Erlæggelse enten i kurante
Varer ell. Penge. I øvrigt oppebares den Del
af Ledingsudredslerne, der tjente til at bestride
den aarlige 2 (3) Maaneders »Udfærd«, naar ingen
Udfærd blev af, umiddelbart af Kongedømmet.
Med andre Ord, L. gik for saa vidt over til
en Skat paa Befolkningen i Kystdistrikterne, der
i Tilfælde af virkeligt Krigsudbud fik en speciel
Anvendelse. Den paalagdes fra Magnus
Lagaböter af Bønderne i Forhold til Gaardenes
Landskyld (s. d.) og blev herved i Tidens Løb
til en fast Grundbyrde paa disse. I Byerne
bortfaldt den efterhaanden. Iflg. Lov 17. Decbr 1836
kan den i Lighed med visse andre Grundbyrder
afløses ved Indbetaling af et større Beløb een
Gang for alle. I Egenskab af Krigsudrustning
forfaldt L. derimod allerede i 14. Aarh.;
navnlig synes Afbefolkningen ved den sorte Død at
have virket opløsende paa dens Organisation.
Fra 1370 søgtes den, i det mindste
søndenfjelds, erstattet ved tvungen Krigstjeneste til
Hest. (Litt.: Fr. Brandt i norsk »Militært
Tidsskr.«, 34, S. 1—23; Edv. Bull, »L.,
Militær- og Finansforfatning i Norge i ældre Tid«
[1920]).
(E. H.). Abs. T.

Ledingen, se Leiranger.

Ledkapsel, se Led.

Ledkoraller, se Hornkoraller.

Ledmus, d. s. s. Ledemus.

Ledning for Elektricitet og Varme, se
elektriske Ledere, elektrisk
Ledningsmodstand
og Varmeledning.

Ledninger, elektriske, se elektriske
Ledningsnet
.

Ledningsadskillere, se elektriske
Kraftstationer
, Fig. 24.

Ledningsevne (Elektr.), se elektriske
Ledere
, elektriske Maaleenheder
og elektrisk Ledningsmodstand
(Ledningsfylde).

Ledningsmodstand, elektrisk, se
elektrisk Ledningsmodstand.

Ledningsstreng (bot.) kaldes i Histologien
en Streng af Ledningsvæv. Efter dettes
Beskaffenhed skelner man mellem Hadromstrenge,
der væsentligst bestaar af Kar og tjener som
Vandledninger, og Leptomstrenge, der
væsentligst karakteriseres af Sirørene og tjener til
Ledning af organiske (altsaa tilberedte) Stoffer.
I Reglen er de to nævnte Arter af L. lejrede
sammen og danner de saakaldte Karstrenge,
men Leptomstrenge kan ogsaa (f. Eks. hos
Græskarfamilien) forekomme isolerede. L. af
langstrakte, undertiden om Sirør mindende
Celler, men i øvrigt af langt ufuldkomnere
Bygning findes hos lavere Planter, f. Eks. i
Stænglen af fl., relativt højtudviklede Mosser,
saasom Jomfruhaar.
(V. A. P.). A. M.

Ledningssystemer, se elektriske
Fordelingssystemer
.

Ledningstraad, se elektriske
Installationer
og Installationsmateriel
og elektrisk Ledningsmateriel.

Ledningsvogn betegner i jernbaneteknisk
Henseende saadanne Jernbanevogne, som kun
er forsynet med Ledninger for visse tekniske
Anlæg uden selv at besidde disse, f. Eks. Vogne
med Rørledninger og Koblinger for
Opvarmningen, men uden Varmelegemer og for
gennemgaaende Bremser, men uden
Bremseindretninger, Vogne med elektriske Hovedledninger og
Koblinger, men uden elektrisk Belysning o. s.
v. Ogsaa Vogne, hvis Installationer af
heromhandlede Art midlertidigt — f. Eks. p. Gr. a.
indtruffet Uheld ell. opstaaede Fejl og Mangler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free