Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Légende - Legendre, Adrien Marie - Legendre, Louis - Legentil de la Galaisière - Leger - Leger, Louis Paul Marie - legere - legeret Blik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold og ofte Møntmesteren. I Reglen er fl.
elL færre af de enkelte Ord givne i stærkt
forkortet Form, paa ældre Tids Mønter ofte kun
ved det første Bogstav.
H. A. K.
Legendre [lö’зã.dr], Adrien Marie, fr.
Matematiker, f. i Toulouse 18. September 1752,
d. i Paris 10. Jan. 1833. D’Alembert blev
opmærksom paa hans store mat. Evner og
skaffede ham en Lærerstilling ved en milit. Skole;
senere ansattes han ved École normale, ved
Bureau des longitudes og (1816) ved École
polytechnique. 1787 udførte han sammen med
Cassini og Méchain et vigtigt astronomisk
Arbejde, som han har beskrevet i Exposé des
opérations faites en France en 1787 pour la
conjonction des observatoires de Paris et de
Greenwich (1792). 1783 blev han Medlem af
Akademiet. L. har beskæftiget sig med den
elementære Geometri i sin mønstergyldige
Lærebog Éléments de géométrie (1. Udg. 1794, 12.
1823) samt i Nouvelle théorie de parallèles
(1803); han har givet et meget interessant
Bidrag til Belysning af Parallelaksiomet (se
Aksiomer) og det dermed sammenhængende
Aksiom om Vinkelsummen i en Trekant ved at
godtgøre, at denne Vinkelsum ikke er større
end 180°. Ved Siden heraf hviler hans
Berømmelse især paa hans to store Værker: Traité
des fonctions elliptiques et des intégrales
eulériennes (1827—32) og Théorie des nombres
(1830). I det første af disse reducerer han alle
elliptiske Integraler til tre Normalformer, og
udvikler, støttet paa det af Euler fundne
Additionsteorem, deres Teori videre ved, at
behandle deres Transformation og numeriske
Beregning; i Talteorien har han foruden en
ordnet Fremstilling givet adskilligt vigtigt nyt,
saaledes Reciprocitetssætningen om de
kvadratiske Rester. I L.’s Nouvelle méthode pour la
determination des orbites des cométes (1805)
findes den første Anvendelse af de mindste
Kvadraters Metode. Foruden det nævnte har
L. i Recueils de l’académie des sciences
skrevet forsk. Afhandlinger, især om homogene
Sfæroiders Tiltrækning, Talteori og
Integralregning.
Chr. C.
Legendre [lö’зã.dr], Louis, fr. Politiker,
(1752—97), var ved Revolutionens Udbrud
Slagter. Han spillede under alle
Folkebevægelserne en særdeles fremtrædende Rolle og han
blev da ogsaa Medlem af Konventet, hvor han
stemte for Kongens Død og vakte betydelig
Opmærksomhed ved sin store naturlige
Veltalenhed. Han var Dantonist, men inddroges ikke i
sin Førers Skæbne. Efter Robespierre’s Fald,
mindedes han, at Jakobinerne havde fældet
Danton, og vendte sig med stor Voldsomhed
mod dem. Siden øvede han ikke nogen
Indflydelse af Bet.
P. M.
Legentil de la Galaisière [löзã’ti-d-la-galæ
’ziæ.r], Guillaume Hyazinthe Joseph
Jean Baptiste, fr. Astronom (1725—92),
var fra 1753 Assistent ved Observatoriet og
sendtes 1760 af Akademiet til Pondiehéry for
at observere Venus-Passagen 1761. P. Gr. a.
den fr.-eng. Krig blev han hindret i at komme
tids nok frem, han bestemte sig derfor til at
oppebie den næste Venus-Passage 1769, men
p. Gr. a. Skyer fik han ikke Anledning til at
observere denne. Sin Rejse har L. beskrevet i
Voyage dans les mers de l’Inde etc.
J. Fr. S.
Leger, Spillemand (oldn. leikari, sv. lekare)
er den gl. Betegnelse for Spillemand og for
Gøgler; forekommer tidligst i Vikingetiden (ved
Harald Haarfager’s Hof), men faar langt større
Bet. ned i Middelalderen ved det store Antal
af udenlandske L., der lejlighedsvis vandrede
gennem de nordiske Lande. Ved Hofferne fik
de fra 12. Aarh. stærkt Indpas, ligeledes ved
Markeder og ved alle større Gilder; Gaverne
til dem kunde være ret betydelige, »der var
ikke Guld for L. spart«, hedder det ofte i
Folkeviserne. Paa den anden Side var deres
Stilling hverken tryg ell. anset; at banke en L.
medførte ikke Straf, og selv Bøderne for L.’s
Drab ell. Saar var forsvindende smaa,
undertiden nærmest skæmtende. En Uvilje mod L.
kommer tidlig til Orde fra Vennerne af det gl.
Kæmpeliv (Sagnene om Starkad og Kong
Hugleik, og hos Sakse o. fl. isl. Skjalde i 12. Aarh.),
men hindrede ikke deres stigende Yndest. Det
har været fremhævet i nyere Tid, at L.
spillede en Rolle som Overførere af den fr. og
tyske Ridderdigtning til Norden. Men selve de
nordiske Kilder antyder intet i den Retning,
»L.« og »Sanger« er bestemte adskilte
Begreber; og L.’s Samfundsstilling svarede ikke til
de bedste fr. jongleurs ell. tyske spïlmänner.
Ned imod Middelalderens Slutn. var L. dog af
indført Byrd og foredrog Helgenviser og
Folkepoesi ved Gilderne. (Litt.: Axel Olrik,
»Middelalderens vandrende Spillemænd« [i
»Smaaskrifter af det filol. Samfund« 1886]; H.
Schück, »Lekare och ballader« [i
»Samlaren« 1892]).
(A. O.). G. K-n.
Leger [lö’зe], Louis Paul Marie, fr.
Slavist, f. 1843 i Toulouse, fra 1885 Prof. i
slaviske Sprog og Litteratur ved Collège de
France. L. har gennem sine Studier og ved
hyppige Rejser erhvervet sig et grundigt
Kendskab til de slaviske Folk, deres Sprog og Litt.,
og han søger i sine; Skr at vække Interesse og
Forstaaelse hos sine Landsmænd for den
slaviske Verden. Bl. hans Værker kan nævnes:
Cyrille et Méthode (1868), Le monde slave (1873,
2. Série 1902), Chrestomathie russe (1877),
Grammaire russe (1878), Histoire de
l’Autriche-Hongrie (1879), Recueil de contes populaires
slaves (1882), La chronique: de Nestor (1884,
Overs. med Anm.), La renaissance tchéque au
19. siècle (1911). Nogle Erindringer særlig fra
sine Rejser har han meddelt i Souvenirs d’un
slavophile, 1863—1897 (1905).
H. C-e.
legere (lat.), udsende, indsætte en som
Afsending (Legat), skænke et Legat; (af lat.
ligare) sammensmelte et Metal med et andet (se
Legering). I Køkkensproget: at jævne lyse
Supper, Sovse o. l. med raa Æggeblommer.
R. H.
legeret Blik er Staalblik med indtil 0,1
% C og 1—4 % Si, der i udglødet Tilstand
bruges til Opbygning af Transformatorkerner.
Indtil 4 % Si forringer ikke den magnetiske
Blødhed, og Silicium gør Gavn ved at forringe
Staalets elektriske Ledeevne og dermed, det
Energitab, der finder Sted ved Hvirvelstrømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
