Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legitimation - Legitimationsbevis - Legitimationspapirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gælder saaledes om Penge, Pengesedler og
Ihændehaverpapirer, og efter Veksellovens § 76
til en vis Grad ogsaa om Veksler (se
Godtroenhedserhvervelser). Om den
ved de saakaldte Legitimationspapirer skabte
særlige L., se Legitimationspapirer.
I Procesretten tales i fl. Tilfælde om L., dels
om en Sagførers L. til Praksis, hvilken han
paa Forlangende maa godtgøre ved at forevise
sin Bestalling, dels om hans L. til den enkelte
Proces, hvilket Bevis føres ved
Fremlæggelse af Ordre fra Øvrigheden ell. Fuldmagt
fra den private Part, dog at hans offentlige Stilling
som Sagfører ogsaa uden Bevis indtil videre
skaber ham L. til at mode for den Private i
den enkelte Sag. Fremdeles tales om
Parternes L. til Sagen, hvilken det eventuelt
paahviler Sagsøgeren at bevise, baade hvad den
aktive L. angaar, hans egen Kompetence til at
gøre den paaklagede Retgældende, og m. H. t.
den passive L. Beviset for, at Sagsøgte er den,
hvem Klagen skal ell. kan gøres gældende mod.
I politimæssig Henseende forstaas ved L. en
Persons Redegørelse for, hvem og hvad han er,
hvilket kan ske ved Forevisning af Pas eller
andre Legitimationspapirer som Vandre- eller
Skudsmaalsbag, Daabsattest e. l. Under
Verdenskrigen blev Pas og tilmed viseret Pas
indført i de fleste Lande, der tidligere havde
afskaffet Pastvang, deriblandt ogsaa i Danmark
ved en Anrd. af 8. Maj 1917. Men selv hvor Pas
ikke er nødvendigt for at komme ind i Landet,
kræves dog i Reglen en L. fra Fremmedes Side,
der vii søge Erhverv i Landet ved Haandværk
ell. andet legemligt Arbejde ell. ved
Virksomhed, der forudsætter Rejse fra Sted tii Sted,
jfr D. L. 15. Maj 1875 §§ 3—12, der forlanger,
at slige arbejdssøgende Personer skal kunne
legitimere sig ved en autoriseret
Opholdsbog, og D. Frd. 8. Juni 1839, der forlanger et
særligt Adgangsbevis for fremmede
Handelsrejsende.
Af det foregaaende vil det ses, at L. og Ret
ingenlunde altid falder sammen. Den, der er
legitimeret til at raade over en Ting, vil vel
oftest være den, der har Retten til den og
altsaa reelt er berettiget til at raade over den.
Men ofte vil det være en Person, der ikke selv
har nogen Ret over Tingen, men kun formelt
ell. udadtil er bemyndiget (kompetent) til at
raade over den, og undertiden vil endog en
Person, der ved Retsbrud er kommet i
Besiddelse af Tingen, være legitimeret til at raade
over den med Retsvirkning. Den legitime
(lovlige) og den blot legitimerede Besidder kan
saaledes komme til at staa som Modsætninger,
og ofte vil den første faktisk kunne komme til
at vige for den sidste. Dette har ogsaa Bet. i
Statsretten og navnlig i Folkeretten, hvor det
er ikke Legitimiteten, men den faktiske
Indehavelse af Statsmagten, der skaber L. til denne,
uanset hvorledes Besiddelsen af Statsmagten er
erhvervet.
I en ganske anden Bet. bruges Begrebet
L. i Familie- og Arveretten. Her forstaas
nemlig ved L. en Akt, hvorved uægte Børn gøres til
ægte (legitime). Efter Romerretten kunde
dette ske paa to Maader: ved efterfølgende
Ægteskab (per subsequens matrimonium) og ved
kejserlig Bevilling (per rescriptum principis).
I den tyske Middelalder kendtes endnu en
tredie Form, nemlig den saakaldte legitimatio
ad honores (l. minus plena, l. germanica), en
ufuldstændigere L., der sigtede til at borttage
den Plet, der ifølge den dagældende Opfattelse
hvilede paa det uægte Barns Ære, og ved
hvilken L. den Paagældende blev egnet til at
optages i Lavene o. a. St., hvortil ægte Fødsel
krævedes. Efter endnu gældende dansk Ret kan
L. af uægte Børn ligeledes ske ved
efterfølgende Ægteskab samt ved Kuldlysning og efter
dansk Ret tillige ved Bevilling. Naar et som
uægte født Barns Forældre senere indgaar
Ægteskab med hinanden, bliver Barnet derved i
samme Øjeblik ægte Barn, jfr D. L. og N. L.
5—2—32, uden at nogen yderligere
Legitimationsakt kræves ud over Forældrenes
Vedkendelse af Barnet som begge deres. At een af ell.
begge Forældrene i Mellemtiden har levet i
andet Ægteskab, udelukker ikke L.; selv Børn,
avlede i Ægteskabsbrud (Horebørn), kan
legitimeres paa denne Maade, derimod ikke et
Barn, hvis Moder i Svangerskabsperioden
bevislig har haft Samleje med flere. Ved denne L.
erhverver Barnet i det bele samme
Retsstilling som andre ægte Børn, vinder f. Eks.
samme Arveret samt i Norge Odelsret, i Danmark
Adelskab og Adgang til Succession i Len efter
de samme Regler, har uden Bevilling Ret til
at bære Faderens Navn o. s. v. Dog kan det
ved særlige bestemmelser i Erektionsbrevene
være udelukket fra Successionen i Stamhuse
og er udelukket fra Tronfølgen efter dansk
Tronfølgelov 31. Juli 1853, Art. II, hvorefter den
til Tronfølgen berettigede endog skal være
avlet i ret, lovligt Ægteskab. Naar i Danmark et
uægte Barn legitimeres ved kgl. Bevilling,
opnaar det vel ogsaa som Regel alle de et ægte
Barn ellers tilkommende Rettigheder, muligt
dog med Undtagelse af Adelskab, men der er
dog intet i Vejen for, at særlige Begrænsninger
opstilles i Bevillingen, f. Eks. en ringere ell.
ingen Arveret Hvad L. ved Kuldlysning, jfr
D. L. 5—2—70 og norsk Lov om Arv af 31. Juli
1854 § 5, angaar, er det af fl. antaget, at den
kun sigtede til at borttage den Plet paa Æren,
der hvilede paa uægte Børn, men ikke i øvrigt
gjorde dem til ægte Børn, jfr den ovf. nævnte
tyske legitimatio ad honores, den herskende
Mening gaar dog nu ud paa, at det kuldlyste
Barn bliver ægte, om end af en ringere
Retsstilling end andre ægte Børn (se i øvrigt
Kuldlysning).
K. B.
Legitimationsbevis, se Legitimation.
Legitimationspapirer kaldes Dokumenter,
der for at undgaa Forveksling af dens Person,
hvem en Ydelse skal erlægges til, udstedes af
Skyldneren, for at han kan kende, hvem han
skal yde til, og for at give den Berettigede en
let Adgang til at legitimere sig som
saadan over for Skyldneren. Som Eksempler paa
L., der spiller en stor Rolle i det daglige Liv,
kan nævnes Garderobemærker, Jernbane- og
Teaterbilletter, Policer, Sparekassebøger,
Lotterisedler, Assistenshus- og Pantelaanersedler.
Den, der har udstedt et saadant Dokument,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
