- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lens, Andreas Cornelisz - Lensadel - Lensch, Paul Albert - lense, Lenseport - Lensgreve - Lenskontoret - Lenskontrollen - Lensmand (se Lensvæsen) - Lensmand (i Norge) - Lensmandsskøn - Lensnævnet - Lensret - Lensvik - Lensvæsen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

klassicistiske Retning, han selv var blevet
Tilhænger af, særlig i Rom. I Michaels-Kirken i
Gent ses L.’s »Forkyndelsen«, i
Magdalena-Kirken i Lille »Den hellige Magdalena’s Historie«,
andre Værker i Mus. i Bryssel m. m.
A. Hk.

Lensadel, se Lensvæsen.

Lensch [læn∫], Paul Albert, tysk
Socialist, f. 31. Marts 1873 i Potsdam, tog
Doktorgraden i Strasbourg, arbejdede som Journalist
i Alsace, senere ved »Leipziger Volkzeitung«
og ledede fra 1908 som Hovedredaktør dette
indflydelsesrige Partiblad i udpræget radikal
Retning. Ogsaa i Rigsdagen, hvor han indvalgtes
1912, tilhørte han sit Partis yderste Venstre.
Snart efter Verdenskrigens Udbrud maatte han
fratræde Redaktørstillingen, fordi han nu var
blevet afgjort nationalistisk sindet; i Ugebladet
»Die Glocke« og i Skriftet »Die
Sozialdemokratie, ihr Ende und ihr Glück« forherligede
han det imperialistiske Tyskland som det
sociale Demokratis forjættede Land. Efter
Sammenbruddet var hans Rolle udspillet.
P. L. M.

lense, Lenseport, se lens.

Lensgreve, se Lensvæsen.

Lenskontoret udøver Kontrollen med Len,
Stamhuse, Fideikommisgodser og
Pengefideikommisser; Udgifterne derved fordeles paa
Besidderne. Kontoret blev 1914 udsondret fra
Justitsministeriet; det ledes af Lenssekretæren.
Jfr Lensvæsen.
Kr. E.

Lenskontrollen, se Lenskontoret.

Lensmand, se Lensvæsen.

Lensmand er i Norge en underordnet
administrativ Statstjenestemand (Bestillingsmand)
paa Landet. Stillingen og Titlen kendes helt
fra 13. Aarh. L. var opr. Sysselmandens
Betjent og drev ind alle offentlige Oppebørsler.
Navnet kommer af lén, her i Bet. af
Modtagelse og Inddrivelse af Skatterne og andre
offentlige Indtægter i et Len (en Syssel). Da
der fremkom mange Klager over L.’s
Optræden lige over for Befolkningen, søgte
Lovgivningen at indskrænke Antallet til 2 i hvert
Fylke (1280), en Bestemmelse, som dog synes
at være blevet et dødt Bogstav. 1293 blev det
paabudt, at der til L. skulde tages forstandige
Bønder af god Æt.

L. er nu først og fremmest Politibetjent.
Dernæst har han Ret og Pligt til at gøre Tjeneste
som Hovedstevnevidne i sit Distrikt; Lov om
Domstolene af 13. Aug. 1915 § 63. Iflg. Lov om
Tvangsfuldbyrdelse af s. D. er L.
Namsmand: han udfører Tvangsforretningerne
(tager Udlæg, holder Udpantninger og
Tvangsauktioner, foretager Udkasteiser m. v.). L. bestyrer
en Mængde forsk. Slags Skønsforretninger,
Lensmandsskøn (s. d.). Han er
Mandtalsfører og fast Medlem af Valgstyret baade
ved Stortingsvalg og kommunale Valg. For
Statsskattens Vedk. fungerer L. som
Skatteopkræver under Skattefogden. Paa
Skifterettens (Herredsdommerens) Vegne modtager han
Dødsanmeldelser, og afholder regelmæssig alle
Registrerings- og Forseglingsforretninger. L.
beskikkes af Fylkesraadet bl. 3 af
Kommunestyret foreslaaede Mænd. Der er f. T. 474
Lenemandsdistrikter; i det store og hele taget falder
disse sammen med Herrederne.
K. Ø.

Lensmandsskøn er i Norge iflg. Lov 1. Juni
1917 Skønsforretninger, som styres af
Lensmanden; hvis ikke anderledes er bestemt i nogen
særskilt Lov, skal der være 2 Skønsmænd. I
alle Afgørelser tager saavel Bestyreren som
Skønsmændene Del. Under L. kan Forklaringer
af Parter, Vidner og Sagkyndige bare modtages,
naar de afgives frivillig. Ed ell. Forsikring paa
Ære og Samvittighed kan ikke modtages; den,
som er misfornøjet med et L., kan forlange
Overskøn, som dannes af Herredsdommeren og
4 Skønsmænd (retsligt Skøn).
K. Ø.

Lensnævnet er oprettet efter Loven af 1919
om Lens m. m. Overgang til fri Ejendom (se
Lensvæsen) for at gennemføre de i Loven
indeholdte Bestemmelser. Det bestaar af 5
Medlemmer, hvoraf 3 udnævnes af Staten, 2 af
vedk. Lensbesidder; bl. de første er
Lenssekretæren (se Lenskontoret), der er Nævnets
Formand.
Kr. E.

Lensret, se Lensvæsen.

Lensvik, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke, ved kgl. Resol. af 4. Juni
1904 udskilt af Rissen Herred, (1920) 1078
Indb. Herredet svarer til L. Sogn og
Stadsbygden Præstegæld. Det er et smaakuperet
Skovdistrikt paa Vestsiden af
Trondhjemsfjorden. Fjeldene naar i Hestgrovheia op i 670 m.
De vigtigste Næringsveje er Jordbrug (Fædrift)
og Skovbrug. Af industrielle Anlæg mærkes et
Mejeri, fl. Sagbrug, et Møllebrug, Stenbrud og
Kobbergriiber. Antagen Formue 1921 var 2199400
Kr og Indtægt 284600 Kr. Herredets Areal er
171,7 km2, hvoraf 7,8 km2 Ager og Eng, 15,41
km2 Skov, 11,24 km2 Ferskvand, Resten
Udmark, Snaufjeld og Myr.
M. H.

Lensvæsen. Ved Len (feudum, beneficium)
ell. Lensret forstaar man en udstrakt
arvelig Brugsret til en Ting, oftest et Jordegods,
som hviler paa en Forlening af Ejeren, til hvem
Modtageren af Lenet aflægger en Troskabsed.
Ejeren er Lenets Herre, dominus feudi;
Modtageren kaldes Lensmand ell. Vasal
(vasallus). Ordet Len hænger sproglig sammen med
»laane«, medens Udtrykket feudum er af
tvivlsom Oprindelse; Modsætningen til Len er den
fri, fuldkomne Ejendom, Allodium (s. d.)
(Allodialgodser). Den Lensmanden tilstaaede
Brugsret er saa udstrakt, at den betegnes som
dominium utile, medens den Ejeren forbeholdte
Overherreret kaldes dominium directum. De
Retssamlinger, der ordner Lensforholdet,
kaldes Lensretten.

L.’s Historie. Om L.’s Oprindelse har der
været megen Uklarhed, og tidligere mente man,
at det var opstaaet i Sammenhæng med den
store Folkevandring, som danner Skellet mellem
Oldtiden og Middelalderen; efter de
banebrydende Undersøgelser af Waitz, Sybel, Roth o. a.
er dette dog ganske opgivet, og man har
indset, at L. først udvikler sig i 8.—10. Aarh. og
har sit Hjem i Frankerriget.
Lensforholdet har to Hovedsider, en tinglig, den forlenede
Genstand, og en personlig, det ved Forleningen
stiftede Troskabsforhold fra Lensmandens Side,
hvortil svarer en Værnepligt fra Lensherrens.
Særskilt fremtræder disse to Sider tidlig;
Uddelingen af Jord med Brugsret har vel endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free