Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lepra - Leprince, Jean Baptiste - Lepsina - Lepsius, Karl Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejder vakte Lægernes Interesse for L. og
dens Behandling. 1880 opdagede
Armauer-Hansen i Bergen, at Sygdommen skyldtes en
bestemt Bacil, Bacillus Lepræ, og i de senere
Aar har Læger fra alle Lande, saaledes
Hutchinson i London, Neisser i Breslau o. m. a.,
gjort sig fortjente ved lgn. Studier. Der
fandtes efterhaanden ikke faa hidtil ukendte
Steder, hvor Sygdommen endnu holdt til,
saaledes i de russ. og preuss. Østersøprovinser,
i Sverige; paa Island har den danske Læge
Ehlers ved fLere Rejser bestemt Sygdommens
Udbredelse, og der er her oprettet et
Spedalskhedshospital. Nutidens livlige Forbindelse
med fjerne Lande medfører, at der nu og da
indslæbes Tilfælde til Kbhvn ligesom til andre
større Byer og Havnestæder, Tilfælde, som
dog endnu ikke synes at have medført Fare
for Smitte.
L. opstaar sandsynligvis ligesom Syfilis og
Tuberkulose ved Smitte, ved at Bacillen ad en
ell. anden Vej bringes ind i Legemet; denne
Vej kendes endnu ikke, bl. a. fordi
Inkubationstiden, Tiden mellem Smitten og de alm.,
synlige Udbrud, synes at være meget lang,
vistnok fl. Aar. I Reglen viser de første
Udbrud sig som uregelmæssige, brunlige ell.
rødlige Pletter paa Huden, ofte forbundne med
Anæstesi (Følesløshed) paa begrænsede
Partier. Tillige findes oftest alm. Svækkelse og
Ildebefindende, Mathed, daarlig Ernæring.
Udviklingsgangen kan være meget forsk.; man
skelner mellem den knudrede og den glatte
Form. Den knudrede Form (L. nodosa) viser
sig først som haarde, ophøjede, rødlige
Knuder ell. Fortykkelser af Huden, der ofte
begynder i Ansigtet, over Øjenbryn og Kinder,
hvorved Ansigtet faar et ejendommeligt,
ligesom løvelignende Udtryk (Leontiasis). Senere
breder disse Knuder ell. Lepromer sig til store
Partier af Huden og til andre Organer; de
falder hen og danner Saar og Defekter, som i
høj Grad bidrager til at give Sygdommen dens
afskrækkende Udseende, ligesom de, naar de
angriber Struben, Svælget, Øjnene o. s. v.,
hindrer disse Organers Funktioner og gør de
Syges Tilstand i høj Grad beklagelsesværdig.
Efterhaanden angribes saa mange Organer, og
Almentilstanden lider saa stærkt, at Livet
udslukkes, ell. en Lungebetændelse gør Ende paa
den sørgelige Tilværelse. Hele Forløbet varer
i Reglen 10 à 15 Aar. I de Tilfælde, som
kaldes den glatte Form (L. lævis), er Forløbet
endnu mere kronisk. Her karakteriseres
Sygdommen mindre ved Hudlidelser og mere ved
Nervelidelser, som medfører udstrakte
Anæstesier af store Partier af Legemet, hvorfor
den ogsaa benævnes den anæstetiske Form.
Ekstremiteterne kan blive fuldstændig
følesløse, og saavel af denne Grund som p. Gr. a.
den daarlige Ernæring fører ethvert Saar,
Stød e. l. til Substanstab og Saar. Fingrene
krummer sig, bliver klolignende, kan falde af
Led for Led, ja Hænder og Fødder kan
fuldstændig mistes (L. mutilans). Ogsaa her fører
de svære lokale Tilfælde sammen med
tiltagende alm. Svækkelse og daarlig Ernæring til sidst
til Døden, i Reglen dog først efter en Tid, som
gennemsnitlig kan sættes til 20 Aar fra
Sygdommens Begyndelse.
I Pletterne, Saarene, Knuderne, i Nerverne
og Blodet findes Bacillerne i store Mængder,
hvad der kan lette Diagnosen, men desværre
hidtil ikke har haft nogen Bet. for
Sygdommens Behandling. Det er endnu ikke lykkedes
at finde nogen sikker Helbredelse for denne
sørgelige Sygdom.
Desto vigtigere er det naturligvis ved
Profylaksen at skærme Samfundet mod dens
Indbringelse og Udbredelse. Som det væsentligste
Forebyggelsesmiddel maa nævnes de Syges
Isolation, der jo i Middelalderen og nu senere i
Norge har givet saa udmærkede Resultater;
Der oprettes derfor nu overalt efter norsk
Mønster Spedalskhedshospifaler ell. Kolonier,
hvor de Syge interneres, saa snart
Sygdommen er erkendt. Nødvendigst er dette
selvfølgelig under Forhold, hvor de hygiejniske og
sanitære Vaner lader meget tilbage at ønske,
idet Samlivet her naturlig medfører de største
Smittefarer. De andre Faktorer, som man har
villet anføre som Aarsager, til L., saaledes
Nydelsen af Fisk, har næppe nogen virkelig Bet.,
i hvert Fald kun som utilstrækkelig Ernæring
og altsaa mangelfuld Hygiejne. Under gode
sanitære Forhold og civiliserede Leveformer
synes Leprasmitten vanskelig at kunne faa
Fodfæste; der kendes i alt Fald ikke vel
konstaterede Eksempler paa, at de importerede
Tilfælde af L., som i Hundredevis findes i London
og Paris, ell. de til Amerika indførte Tilfælde
af norsk L. har givet Anledning til videre
Udbredelse, endsige Epidemier. Der er derfor
næppe Grund til nogen overdreven Smittefrygt
lige over for slige isolerede Tilfælde under
ellers gode hygiejniske Forhold, selv om der
ganske vist i Betragtning af Sygdommens
frygtelige Karakter er Grund til især fra det
Offentliges Side at have et aabent Øje for,
hvad der kan gøres for at undgaa Ulykker.
(E. P-n.). C. Rch.
Leprince [lö-’præ.s], Jean Baptiste, fr.
Historiemaler og Raderer (1734—81). L., Elev
af Boucher, virkede en Tid i Petrograd, hvor
han udførte forsk. dekorative Arbejder for det
kgl. Slot. Af hans Malerier er »Corps de garde«
kommet til Louvre, »Russisk Koncert« til Mus.
i Angers. Som Akvatintastikker er L. paa en
Maade banebrydende; hans tekn.
Fremgangsmaade købtes af Akademiet; hans
Akvatintablade (efter egne Kompositioner) gengiver
fornemmelig russ. Folkeliv. (Litt.: Biografi ved
Hédou [1879]).
A. Hk.
Lepsina, Eleusina, Landsby i det gr.
Nomos Attike og Bøotia, ligger 18 km NV. f.
Athen. L. er Oldtidens Eleusis og har nogle
faa Ruindynger af den berømte Helligdom.
C. A.
Lepsius [’læpsios], Karl Richard, tysk
Ægyptolog, f. 23. Decbr 1810 i Naumburg, d.
10. Juli 1884 i Berlin. L. studerede Filologi og
gik efter sin Disputats, De tabulis Eugubinis
(1833), til Paris, hvor han bl. a. lagde sig efter
Ægyptisk, og hvor Instituttet prisbelønnede et
Par Afh. af ham om »Palæografiens Bet. for
Sproggranskning« (1834, ny Udg. 1842), om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
