- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lethière, Guillaume - Letitschev - Letland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lethière [lo’tiæ.r], Guillaume (egentlig
Guillon), fr. Maler (1760—1832), Elev af
Doyen, var en i sin Tid særdeles anset
Historiemaler, i hvis stærkt søgte Atelier en
Mængde Kunstnere uddannedes i klassisk
Maleri efter de David’ske Formler. Hans »Brutus
dømmer sine Sønner til Døden« (1801), i hvis
nøgne Skikkelser man mærker Studierne efter
rom. Skulpturer, vandt stort Bifald, vel ogsaa
p. Gr. a. dets republikanske Tendenser; et
Billede af lgn. Aandsindhold (ligesom det forrige
nu i Louvre-Saml.) er »Virginia’s Død«, der
først udstilledes 1831 og da i sit klassicistiske
Tilsnit stak stærkt af mod de nyere
Kunstretninger. L. var 1811—20 Direktør for det fr.
Akademi i Rom, 1825 blev han Professor ved
École des beaux-arts. Billeder af ham i
Versailles, Mus. i Amiens (»Aineas og Dido« [1819]),
Bordeaux (»Den hellige Ludvig besøger en
Pestsyg« [1822]) o. a. St.
A. Hk.

Letitschev [liti’t∫åf], By i det sydvestlige
Rusland, Guv. Podolien, ligger ved Bug og har
c. 8000 Indb., hvoraf Halvdelen Jøder.
N. H. J.

Letland (Latvia, Latvija), Republik
ved Østersøen i den vestlige Del af det østeurop.
Lavland, omfattende det tidligere russ. Guv.
Kurland, de 4 sydlige Distrikter (Wenden,
Wolmar, Walk og Riga) af Guv. Livland samt de
3 vestlige Distrikter (Dvinsk, Reshitza og
Luttin) af Guv. Vitebsk. Mod N. grænser L. til
Estland, og Grænsen, der mod V. gaar S. f.
Øsel, følger her i Hovedtrækkene Grænsen
mellem Ester og Letter; mod Ø. støder L. op til
Rusland, og Grænsen, der gaar omtr. N.—S.,
følger fl. Floder paa større ell. mindre
Strækninger — særlig Lsha — for halvvejs mellem
Priduisk og Drissa at naa Düna. Denne Flod
følger Sydgrænsen paa en mindre Strækning
mod Polen, men falder ellers hovedsagelig
sammen med Kurlands gl. Guvernementsgrænse
mod Kovno. Arealet angives (1922) til 65791,4
km2 med 1850622 Indb., altsaa 28 pr km2.

Kysten er meget fattig paa Indskæringer,
hvoraf der saa at sige kun findes den store
Riga-Bugt, der ved Indløbet S. f. Øsel er meget
lavvandet, men dog i den indre Del naar en
Dybde af 53 m. Som en Følge af denne
Kystform findes der kun ganske faa gode Havne,
særlig Riga samt Windau, Libau og Polangen.
Riga-Bugtens Kyster er lave og for største
Delen optaget af Skov- og Mosestrækninger,
men heller ikke den øvrige Kyst er meget
afvekslende. Ud mod Østersøen findes Klitter, og
Kysten her hjemsøges ofte af Flyvesand, som
har anrettet stor Skade. Fra 1835 er man
begyndt at tage Kampen op mod det. Til stor
Gene for Skibsfarten er de lange Sandbanker,
som løber parallelt med Kysten, undertiden i
en Afstand af 10—15 km.

L. er gennemgaaende Lavland; men
gennemskæres fra N.—S. af forsk. Højdedrag. Saaledes
kommer et ned fra Estland i L., og længere
mod S. mellem Floderne Ewst og den
livlandske Aa ligger et andet Plateau, Aa-Plateauet,
som mod S., i de sydlivlandske Højder, naar
313 m i Gaisingkolns, L.’s højeste Punkt. Bl.
de særlig smukke Partier maa nævnes
»Livlandsk Schweiz« S. f. Wenden, et meget
malerisk Landskab, hvor de skovklædte Højder
spejler sig i hundredevis af Søer. Mod Ø. skifter
Landet Karakter; Højderne aftager i Antal og
Højde, og Overfladen bliver flad ell. jævnt
bølget, medens store Strækninger optages af
umaadelige Sumpe og talrige Søer. S. f.
Aa-Plateauet er en bred Indsænkning, hvor Düna
har gravet sin ofte meget smukke Dal ned,
men mod V. hæver Landet sig saa atter i
Kurland i forsk. Højderygge, hvoraf den mest
betydelige følger Dünas venstre Bred og
danner Vandskellet mellem denne Flod og den
kurlandske Aa. Adskilt fra denne Højderyg ved
Mitau-Sænkningen følger en Højderyg Windau
og fortsætter sig ud i Kurlands nordligste Punkt
Domesnäs; her findes »Kurlands Schweiz«, et
skovbevokset Bakkeland med mange Søer.
Hovedfloden er Düna (lettisk Daugava), som
udmunder i Riga-Bugtens inderste Del. I Bugten
udmunder endvidere Salis, der danner
Burtneker-Søens Afløb, samt den livlandske og den
kurlandske Aa, der som Dünas Biflod Ewst er
delvis sejlbare; den eneste større Flod til
Østersøen er Windau. L. er overordentlig rigt paa
Søer; der findes over 1200, og deraf er de
betydeligste Usmaiten (42 km2), L.’s smukkeste Sø,
samt Strandsøerne Papen (18 km2) og
Libau-Søen (40 km2) ved Østersøkysten og Angern (50
km2) ved Riga-Bugten. Mod Ø. maa særlig
nævnes Lubahn- og Burtnecer-Søerne. Søerne
(fraregnet de ganske smaa) dækker 897 km2.

L.’s Underlag dannes næsten udelukkende af
Devonaflejringer, hvis nedre Del er Sandsten,
medens den øvre er Mergel og Kalksten med
mange fossile Muslinger. Ved den kurlandske
Aas og Windaus nedre Løb findes
Juraaflejringer, og over det hele findes glaciale og
postglaciale Aflejringer; erratiske Blokke fra
Finland findes spredt overalt, og ofte ses Aase ell.
»eskers« med Retningen NV.—SØ., særlig mod
Ø. findes talrige Levninger af uddøde Dyr,
samt af Stenalder- og Jernalderbebyggelse, f.
Eks. Jernaldergravhøje.

Klimaet er temmelig ensartet, men bliver mod
N. og Ø. mere kontinentalt. M. H. t.
Vindforholdene har Kurland Vest- og Østvind,
temmelig ligelig fordelt, medens Livland har mest
Vestvinde, der ved Kysten dog drejer mod
SV. og S. Særlig om Vinteren er Sydvinden
hyppig og afløses om Sommeren af Nordvinden;
paa denne Aarstid er Vindforholdene dog
meget skiftende. Nedbøren er gennemsnitlig 55
cm med Maksimum i Juli—Aug. I klimatisk
Henseende er Kurland mest begunstiget med
mildere Klima, medens Vinteren mod N. og Ø.
bliver mere raa. Taage er hyppig p. Gr. a.
den store Luftfugtighed ved de mange Søer
og Sumpe. For at give et Billede af
Temperaturforholdene kan anføres, at Libau for Jan.
gennemsnitlig har ÷ 2,7° og for Juli 16.7°,
medens Riga har Jan. ÷ 5,2° og Juli 18,0°.

Planteverdenen bestaar særlig af
mellemeuropæiske Plantearter, skønt der her
ogsaa findes Former, som hører hjemme i
vestligere Egne, saaledes som Vedbend (Hedera
helix
) og Taks (Taxus baccata), som her naar
Nordgrænsen. Klimaet er udmærket for
Skovdannelse, men Jordbundsforholdene gør, at kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free