Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levinsen, Georg Marius Reinald - Levinsohn, Anna Henriette - Leviratsægteskab - Levis (svag Accent) - Levis (By) - Levison, Ferdinand Emanuel - Levisticum - Levita, Elias - Levitskij, Dmitri Grigorjevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zoologisk Museums 2. Afdeling. 1896 fik han
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille for et
Arbejde om Bryozooerne i den danske
Kridtformation. Af hans Arbejder, som i mange
Henseender har udvidet vort Kendskab til den
nordiske Havfauna, kan nævnes:
»Systematisk-geografisk Oversigt over de nordiske Annulata,
Gephyrea, Chætognathi og Balanoglossi
(»Videnskabelige Medd. fra nat. Forening«,
1882—83), »Mosdyr« (i Zoologia Danica, 1894, Folio,
9 Tavler), samt en Rk. Afh. i »Det
videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden Hauch’s Togter«
(1891—93). Hans Hovedværk blev imidlertid
det af 27 Tavler ledsagede Arbejde:
Morphological and systematical studies on
Cheilostomatous Bryozoa, der utvivlsomt vil være af
Bet. for kommende Tiders Forskere.
(C. W.-L.). R. H. S.
Levinsohn, Anna Henriette, f.
Andersen, dansk Operasangerinde, f. i Kbhvn
8. Jan. 1839, d. smst. 22. Marts 1899. Efter at
have været ansat kort Tid i det kgl. Teaters
Kor og samtidig modtaget Undervisning af C.
Helsted, debuterede L. 20. Decbr 1860 som
Nannette i »Den lille Rødhætte«, og hendes
sjælden klare og rene Mezzosopran med den
indtagende Klang i Forbindelse med et
ualmindelig sympatetisk og vindende Ydre
skaffede hende straks Publikums Yndest, som hun
beholdt i stigende Grad, lige indtil hun 1879
trak sig tilbage fra Scenen. Hendes Repertoire
var meget alsidigt, men omfattede dog nærmest
Soubrettefaget og de dermed beslægtede
Partier; det muntre Ansigt med det skælmske
Smil var da ogsaa som skabt til Udførelsen af
Rosina i »Barberen«, Pagen og Susanna i
»Figaros Bryllup«, Papagena i »Tryllefløjten«,
Anna i »Jægerbruden«; med en egen uberørt
Ynde fremstillede hun unge Drenge- og
Pigeskikkelser som Benjamin i »Joseph og hans
Brødre«, Siebel i »Faust«, Zerlina i »Don Juan«;
som Marie i »Regimentets Datter«, den Rolle,
i hvilken hun tog Afsked med Publikum,
indtog hun ved Frejdighed og varm Følelse. Men
ogsaa i Partier som Dronningen i »Hans
Heiling«. Venus i »Tannhäuser« o. fl. fyldte hendes
Personlighed sin Plads. 1866 blev hun kgl.
Skuespillerinde, ved sin Afgang kgl.
Kammersangerinde.
S. L.
Leviratsægteskab, Svogerægteskab (af levir,
lat.: Svoger). Denne Institution, der forekommer
hos mange Folk, er paalagt Israelitterne 5. Mos.
25, 5—10. Det hedder, at hvis en Mand dør
sønneløs, skal hans Enke ægtes af en af sin
Mands Brødre, hvis han er der paa Stedet.
Hendes Førstefødte skal da bære og opretholde
den Afdødes Navn. Forudsætningen for denne
Lov er, at Manden lever i sine Efterkommere,
og ved at skaffe ham Afkom værger Broderen
ham mod Udslettelse. Naar Pligten netop
paahviler Broderen, er det dels fordi han er mest
forpligtet mod den Afdøde, dels fordi han bedst
kan handle paa hans Vegne; men det kan
ogsaa være en anden Nærstaaende, der træder
til, saaledes Faderen (1. Mos. 38) ell. endog
en fjernere Slægtning (Rut’s Bog). Hvis
Broderen nægter at øve denne Kærlighedsgerning
mod den Afdøde, kan Enken, som derved
hindres i at fuldbyrde sin Opgave i Livet, stævne
ham for de Ældste og brændemærke ham ved
at spytte ham i Ansigtet og fratage ham den
ene Sandal. Denne Ceremoni (chaliza) er i den
senere jød. Lovgivning blevet nærmere bestemt
og bl. a. i visse Tilfælde gjort til Pligt, hvis L.
vilde stride mod andre Ægteskabslove.
J. P.
Levis (lat., »let«) bruges undertiden som
Benævnelse for svag Accent (svagt Tryk),
saaledes især af den sv. Sprogforsker Ax. Kock,
der skelner mellem L. som paa sidste Stavelse
af sv. tala, levior som paa sidste Stavelse af
pojkarna, og levissimus som paa sidste
Stavelse af sv. huset (se »Svenska
Landsmålen«, XIII. 11).
O. Jsp.
Levis [’£a^ivi. ell. ’£evis], By i den kanadiske
Provins Quebec paa den sydlige Bred af St
Lawrence, lige over for Quebec, (1910) 7452
Indb.
G. Ht.
Levison [’le.visån], Ferdinand Emanuel,
dansk Hygiejniker, f. 9. Novbr 1843 i Kbhvn,
d. 27. Juni 1907. L. blev cand. med. 1868,
Reservemedikus ved Frederiks Hospital 1872—75,
Dr. med. 1873 (»Om Fostervandet og den
abnorme Forøgelse af dettes Mængde«) og
praktiserede derefter i Kbhvn, hvor han 1887 blev
Kredslæge. Han kæmpede ivrigt for Indførelsen
af Ligbrænding i Danmark og naaede, efter at
han 1881 havde stiftet Foreningen for
Ligbrænding og været dens Formand fra 1884, en
international Berømmelse i denne Henseende,
saa at han blev Æresmedlem af en stor Del
udenlandsk« Foreninger af lgn. Art. L. var
Borgerrepræsentant 1905—07.
J. S. J.
Levisticum, se Løvstikke.
Levita, Elias, med Tilnavn Bachur, en
af de mest kendte jød. Sproglærde fra den
senere Middelalder, f. i Bayern c. 1470, d. i
Venedig 1549. Han opholdt sig en Tid i Padua
som Lærer og skrev her en Kommentar til
Moses Kimchi’s Værk »Mahalāk«; den udkom
i lat. Overs. ved Seb. Münster i Basel 1531—36.
Efter Paduas Ødelæggelse kom han til Rom,
hvor han en Aarrække opholdt sig hos
Kardinal Ægidius af Viterbo, hvem han lærte
Hebræisk samtidig med, at han selv lærte Græsk;
her skrev han et grammatisk Værk, Sefær
habachūr (1518). Efter Roms Ødelæggelse 1527 blev
han Korrekturlæser hos Bogtrykker Bomberg i
Venedig. Et masoretisk Værk blev herfra sendt
til Paris, men blev ikke trykt og ligger som
Manuskript i Bibliothèque Nationale, nemlig
Sefær ha-Zikrōnōt. I et nyt Værk, Masōræt
hamasōræt (1538) paaviste han bl. a., at de hebr.
Vokaler stammer fra Masoreterne i 5. Aarh.
Det blev paa ny trykt i Basel 1539 med lat.
Oversigt af Seb. Münster. Et Leksikon, Tishbi,
forklarer 712 Ord i Talmud og Midrash (1541).
L. tilhører den middelalderlige Sprogvidenskabs
Epigontid, men fik ved sit Forhold til Kristne
stor Bet. for de hebr. Studiers Opvaagnen i
Europa i Renaissancetiden. (Litt.: Bacher, »E.
L.’s wissenschaftl. Leistungen« i »Zeitschr. der
deutschen morgenl. Gesellschaft«, Bd 43 [1889]
og The Jewish Encyclopedia, Bd 8, 46 ff.).
J. P.
Levitskij [lji’vitskij], Dmitri
Grigorjevitsch, russ. Maler (1735—1822), uddannet
paa Petrograd-Akademiet (under Lagrenée m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
