- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
744

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levitskij, Dmitri Grigorjevitsch - Levitter - Levkosia - Levkøj - Levn - Levnedsmiddelkontrol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl.), Akademimedlem 1769, var en fremragende
Portrætmaler, der bl. a. malede Katharina II
og Alexander I som Barn.
A. Hk.

Levitter, se Levi.

Levkosia, Nikosia, Hovedstaden paa Øen
Cypern, ligger i Midten af Øen, omgivet af
gl. venetianske Fæstningsmure og har (1911)
16052 Indb., hvoraf Halvdelen er Grækere. Den
har fl. Kirker og Moskeer, Bazarer og
Karavanhuse, Militærhospital og gr.
Præsteseminarium; den er Sædet for en gr. Ærkebiskop
og den eng. High Commissioner. Fabrikation
af trykt Katun, Silketøjer og Læder.
M. V.

Levkøj (Matthiola R. Br.), Slægt af
Korsblomstrede, enaarige ell. fleraarige,
halvbuskagtige Planter med hele ell. fjersnitdelte Blade;
de er graalig behaarede af Stjernehaar.
Blomsterne har udposede Bægerblade og violette,
hvide ell. skidengule Kroner. Skulpen er lang
og temmelig cylindrisk. I Frøene ligger Roden
langs Randen af Kimbladene. C. 50 Arter, de
fleste i østlige Middelhavslande. Alm. L. eller
Vinter-L. (M. incana [L.] R. Br.) er en
velkendt Prydplante; en Afart
Sommerlevkøj (M. annua [L.] Sw.) dyrkes ligeledes.
A. M.

Saavel Sommer- som Vinterlevkøj er alm.
dyrkede p. Gr. a. dens Blomsters Vellugt og
livlige Farver. Af Sommerlevkøjer findes en
stor Mængde Varieteter, der for Oversigtens
Skyld kan henføres til særlige Grupper efter
deres Højde og Voksemaade. Bl. saadanne
Grupper kan nævnes 1) Engelske, lav, busket.
2) Storblomstrede, noget højere og med
større Blomster end de foregaaende. 3)
Storblomstrede pyramidale, meget høj
med regelmæssig Forgrening og
pyramideformet Vækst. 4) Dværg Buket, meget lav,
blomsterrig, og Blomsterne samlede i en
pyramidal Buket. 5) Viktoria, høj, men
sluttet omvendt pyramideformet Vækst og store
Blomster. Hver Gruppe har Blomster i forsk.
Farver fra hvidt, gult, rødt til violet. Frøet af
Sommerlevkøjer saas i Marts ell. April i Potter
ell. i Bænk, og ikke for tæt, overbruses let med
en fin Bruse og dækkes derpaa med 1/4 cm fint
sigtet, og let sandblandet Jord. Vanding, efter
at Spiringen har fundet Sted, maa helst
undgaas; derimod gives der rigelig Luft. Naar de
unge Planter har 2—4 Blade, prikles de, og
senere udplantes de med fra 15—30 cm’s
Afstand efter Højden.

Sommerlevkøjen blomstrer i Forsommeren, og
til Afløsning af denne bruges den med denne
nær beslægtede Høstlevkøj, hvoraf der
ligeledes findes Varietetsgrupper. 1)
Tidligblomstrende Høstlevkøj, c. 40 cm
høj, udmærker sig ved, at den blomstrer
allerede sidst i Aug., naar den saas først i Marts.
2) Kejserlevkøj bliver knap saa høj som
foregaaende, men har en mere sluttet Vækst
og større Blomster. Foruden til Udplantning kan
Høstlevkøjen ogsaa anvendes til Pottekultur og
vil, indplantet i Potte, kunne give en smuk Flor
i Novbr ell. efter frostfri Overvintring i et lyst
og luftigt Lokale i April.

Vinterlevkøjen blomstrer først Aaret
efter Udsæden og anvendes til Udplantning ell.
Pottekultur. Blomsternes Farve er den samme
som hos de foregaaende, Højden 50—60 cm;
men man har Dværgformer, der kun bliver
omtrent halvt saa store. Frøet saas sidst i April
paa samme Maade som Sommerlevkøjen, de
unge Planter prikles og udplantes først i Juni
med 50 cm’s Afstand. De indplantes enkeltvis i
Potter i Oktbr og skygges lidt i den første Tid.
Efter Overvintringen i lgn. Lokale som ovf.
angivet for Høstlevkøjer kan de udplantes først
i Maj i Grupper paa Friland, hvor de vil
blomstre til midt i Juni. Anvendes Pottekultur, kan
Blomstringen begynde først i April.
(L. H.). P. F.

Levn (engelsk survival ell. rudiment, tysk
»Überreste«) kaldes i Folkemindeforskningen
tilbageblevne Rester af svundne Tiders Skik
ell. Tænkemaade, naar den opr. Mening er
gaaet i Glemme (»uforstaaet L.«) ell. den opr.
Sammenhæng er bristet (»misforstaaet L.«).
Baade Dagligliv og Folkedigtning, saavel som
Talesproget indeholder L. fra Fortidens
Kultur i overraskende stor Mængde. Man taler f.
Eks. om, at man vil »ramme en Pæl« igennem
en ell. anden Udtalelse e. l., og man aner ikke,
at vi her har et L. af en ældgammel
Jordfæstelsesskik, anvendt mod Selvmordere,
Troldmænd o. a. fjendske Døde. Navnlig Børnenes
Lege (se Leg) og Folkets Overtro (se
Folkeminder) er vrimlende fulde af L. For
Digtningen, især for Folkedigtningen, spiller L. en
stor Rolle. Folkesagnene f. Eks. kan i ret stor
Udstrækning forklares som L. af Fortids Tro
ell. Skik. Som L. af den lige omtalte
Jordfæstelsesskik har vi i Danmark en Mængde Sagn om
Nedmaninger af Genfærd, hyppigst knyttet til
bestemte navngivne Præster. Disse
Nedmaninger ender hyppigt med, at der rammes en Pæl
ned paa Genfærdet, som ved Præstens
Maning er sunket i Jorden. (Litt.: A. Olrik,
»Nogle Grundsætninger for Sagnforskning«
[1921], S. 103—105).
H. El.

Levnedsmiddelkontrol. I den moderne
Stat føres der en ret omfattende Kontrol med
Fremstilling og Salg af Levnedsmidler. I dansk
Lovgivning findes saaledes foruden Speciallove
ang. Kontrol med Margarine, Kød, Smør og
fremmede Landbrugsprodukter og foruden de
i de lokale Sundhedsvedtægter indeholdte
Kontrolbestemmelser en alm. »Lov Nr 108 af 18.
Apr. 1910 om Undersøgelse af Levnedsmidler
m. m.«, hvorefter Politiet skal sørge for, at
der af Levnedsmidler, der falbydes offentlig,
til gangbar Pris udtages Prøver, hvilke
indsendes til Undersøgelse i et kem. ell. fysiol.
Laboratorium. Loven fastsætter derhos Straffe
for den, som i Afsætningsøjemed bedragerisk
eftergør ell. forfalsker Levnedsmidler ell.
underkaster fordærvede Levnedsmidler en
Behandling, som skal skjule deres Tilskud,
saavel som for den, der uden at være i god Tro
falholder en slig Vare som Næringsmiddel,
medmindre han ved et tydeligt og forstaaeligt
Mærke ell. paa anden Maade udtrykkelig har
angivet Varens særlige Beskaffenhed. Endvidere
kan Justitsministeren forbyde til
Levnedsmidler, der er bestemt til Falholdelse, at tilsætte
Stoffer, der ved fortsat Nydelse kan medføre
skadelige Virkninger, hvorhos Loven giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free