- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lex - lex Alamannorum - lex Angliorum et Werinorum - lex Aquilia - lex Baiuwariorum - lex Burgundionum - lex commissoria - Lexell, Anders Johann - lex Falcidia - lex fori - lex Frisionum - lex Heinze - Lexington (Byer i Kentucky, Missouri og Virginia, U. S. A.) - Lexington (By i Massachusetts, U. S. A.) - Lexis, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undtagelse herfra dannede de, navnlig fra
Stænderkampens Tid kendte, højtidelig besvorne
Beslutninger af Folket ell. Plebs (f. Eks. l.
Valeria Horatia
, 305—449), de saakaldte leges
sacratæ
. — Forsk. fra disse leges rogatæ (ell.
latæ) var leges datæ, hvorved betegnedes de
af de højeste Magistrater, senere af Kejseren
iflg. en særlig Bemyndigelse af Folket og paa
dettes Vegne i legislativ Form og med samme
Virkning som en l. publica (pop. Rom.) udstedte
Forordninger om Tildelelsen af Borgerret, og
Municipal- og Provincialforfatninger.

Den vigtigste l. publica pop. Rom. er de 12
Tavlers
Love, l. XII tabularum, ogsaa slet
og ret kaldet l., der blev og indtil de seneste
Tider vedblev at være det faste Grundlag for
den nationale rom. Privatret (jus. civile) og
dens videre Udvikling: Antallet af væsentlig
privatretlige leges er i øvrigt yderst ringe. Fra
Republikkens Tid kan nævnes l. Aquilia c.
467—287, l. Cincia 500—254, der gav de
første Retsregler om Gaver, l. Voconia
585—169 om Legaters Omfang og Kvinders Arveret
og fra Principatet l. Ælia Sentia 4 e. Kr. om
Begrænsningen i Retten til Frigivelse af Slaver,
l. Julia (de maritandis ordinibus) et Papia
Poppæa
(s. d.). De fleste leges angaar offentlige —
processuelle, strafferetlige, sociale og politiske
— Forhold. Største Delen af leges kendes nu
blot gennem de ældre rom. Forfattere og de
bevarede Fragmenter af Juristskrifterne. Kun
enkelte er — fragmentarisk — umiddelbart
overleverede gennem Indskrifter paa
Kobbertavler. De vigtigste af disse leges findes
gengivne i Fontes iuris Romani antiqui, ed. C. G.
Bruns, Tubingae
1860 (7. Udg. 1909 ved
Gradenwitz, I, S. 15 ff.), Paul Frédéric
Girard
, Textes de droit romain (Paris 1889—90,
4. Udg. 1913, S. 9 ff.).
C. W. W.

lex Alamannorum, se leges
Alamannorum
.

lex Angliorum et Werinorum, se lex
Thuringorum
.

lex Aquilia (lat.). se Aquilia lex.

lex Baiuwariorum (lat.), Bajuvarernes ell.
Bayrernes Lov, er en ved officiel
Foranstaltning tilvejebragt Optegnelse af den gl. bayerske
Folkeret, tilhørende Aarene 743—48. Den viser
stærk Paavirkning af vestgotisk Ret og er ogsaa
direkte ell. indirekte beslægtet med Lex
Alamannorum
. Udgivet af Merkel i Monumenta
Germaniæ historica Leges
III, 183 flg.
P. J. J.

lex Burgundionum, se Burgundiske
Lovbøger
.

lex commissoria (lat. Forfaldsklausul)
kaldtes i den ældste rom. Form for
Pantsætning (den fiduciariske Retshandel, pactum
fiduciæ) den Aftale, at Fordringshaveren, naar
Skyldneren ikke i rette Tid opfyldte sin
Forpligtelse, var berettiget til at tilegne sig selve
Tingen i St f. Fordringen. Ved en Lov af
Kejser Konstantin blev en saadan Aftale erklæret
for ugyldig. Se den hist. Udvikling af den rom.
Panteret under Hypotek. — L. c.
kaldtes endvidere i den klassiske rom. Rets formløse
Overenskomster (pacta) den
Tillægsbestemmelse til en Kontrakt om Køb og Salg, at
Sælgeren, naar Køberen ikke i rette Tid
erlagde Betaling, kunde træde tilbage fra
Handelen.
C. W. W.

Lexell [£æ’ksæ£], Anders Johann, russ.
Astronom og Matematiker (1740—84), er mest
kendt ved den Komet, der bærer hans Navn
(se Komet).
J. Fr. S.

lex Falcidia, se Falcidisk Lov.

lex fori (lat.), Processtedets Ret, se
international Privatret.

lex Frisionum, se frisisk Ret.

lex Heinze [-’ha^intsə], populær Betegnelse
for en tysk Rigslov af 25. Juni 1900, der
indeholder nogle Forandringer i den tyske
Straffelov, særlig: Skærpelse af Straffen for Rufferi,
Straffebestemmelser mod »Alfonser« samt
Udvidelse af Straffebestemmelserne mod utugtige
Skr, Afb. m. m. Bl. a. findes optaget en
Bestemmelse om Straf for den, der for Betaling
overlader ell. tilbyder Personer under 16 Aar
Skr, Afb. ell. Fremstillinger, »der uden at
være utugtige groft krænker
Blufærdighedsfølelsen«. Et Lovforslag i denne Retning var
allerede 1892 fremsat af Regeringen, men førte
den Gang ikke til noget. 1898 genoptog
Centrum Sagen og stillede da langt videregaaende
Forslag og da navnlig om i Alm. at belægge
kunstneriske Frembringelser, der kan betegnes
som ovenangivet, med Straf. Denne
»Kautsjukparagraf«, der gav Kunstens Frihed ganske i
Straffedommerens Haand, fremkaldte
lidenskabelige Protester i hele Tyskland og senere i
Rigsdagen en systematisk Obstruktionspolitik
mod Lovforslaget, indtil Centrum til sidst lod
den falde. — Berlinerne har opkaldt Loven
efter et Ægtepar Heinze, der spillede en
fremtrædende Rolle bl. de Anklagede i en
opsigtsvækkende Straffeproces, hvis Afsløringer
foranledigede Regeringen til at fremsætte
Forslaget af 1892.
E. T.

Lexington [’leksiŋtən], 1) Hovedstad i
Grevskabet Fayette (Kentucky), Baneknudepunkt,
(1920) 41534 Indb., ligger i en meget frugtbar
Egn, den saakaldte »blue grass region«, og
har stor Handel med Tobak, Hamp, Korn og
Kvæg. Der afholdes store halvaarlige
Hestemarkeder. L. er Sæde for et Statsuniversitet
og en protestantisk Biskop. 2) Hovedstad i
Grevskabet Lafayette (Missouri), ligger paa den
sydlige Bred af Missouri River og har store
Teglværker. I Nærheden brydes Kul. (1910)
5242 Indb. 20. Septbr 1861 maatte en
Hærafdeling af Nordstaternes Tropper overgive sig
ved L. til en af Sydstaternes Hære. 3)
Hovedstad i Grevskabet Rockbridge (Virginia). Her
findes det af Washington grundlagte
Washington-Lee-College og det virginske Militærinstitut.
Lee og Jackson ligger begravne i L. (1910) 2931
Indb.
G. Ht.

Lexington [’leksiŋtən], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 18 km NV. f. Boston.
(1910) 4918 Indb. Det var ved L., at de eng.
og amer. Tropper havde deres første
fjendtlige Sammenstød 19. Apr. 1775. L. har et
Monument for denne Begivenhed.
G. Ht.

Lexis [’lækses], Wilhelm, tysk
Nationaløkonom og Statistiker (1837—1914), studerede i
Bonn Matematik og Naturfag, i Paris
Nationaløkonomi. 1872 Prof. i Strasbourg, derefter ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free