Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - liaison - Liakura - Liamone - Lian, Ole Olsen - Liancourt - Lianer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
liaison [liæ’zå] (fr.), Forbindelse,
Kærlighedsforhold.
Liakura, se Parnassos.
Liamone, Flod paa Øen Corsica, udspringer
paa Monte Rotondo og udmunder efter 40 km
langt Løb under Navnet Grosso i
Sagone-Bugten paa Vestsiden, 17 km N. f. Ajaccio.
C. A.
Lian, Ole Olsen, norsk Arbejderfører, f.
i Tønsberg 10. Novbr 1868. Efter at have været
Sømand og Typograf kom: han 1887 til Kria,
hvor han 1901 valgtes ind i Hovedbestyrelsen
for Norsk Centralforening for Bogtrykkere, blev
1903 Formand i Typografernes Landsforbund
og 1904 dettes Forretningsfører. Paa
Arbejdernes faglige Landsorganisations Møde 1907 valgtes
han til Formand for denne Organisation, en
Stilling han fremdeles indehaver. Han har her vist
sig som en fremragende organisatorisk Kraft og
i Besiddelse af megen Forhandlingsdygtighed.
1907 blev han till. Medlem af Centralstyret for
Det norske Arbejderparti. 1906—16 sad han i
Kria Formandskab, og 1918—21 repræsenterede
han Grünerløkkens Kreds i Kria paa
Stortinget. Under Striden mellem den ældre,
parlamentariske og den ny, revolutionære Retning
inden for Arbejderpartiet stillede han sig til at
begynde med afgjort paa den førstnævntes
Side, og da den ny Retning sejrede paa
Landsmødet Foraaret 1918, blev L. afsat som
Medlem af Centralstyret. Han fastholdt en Tid
sit Standpunkt, men indtog saa en Stilling
mellem Grupperne og søgte at holde
Fagforeningernes Forbindelse ved lige baade med den
anden og den tredie Internationale, samtidig
med at han af al Magt arbejdede for at hindre
Fagorganisationens Sprængning. Dette sidste
lykkedes; der blev truffet en saadan Ordning,
at Fagforeningsmedlemmer fik Anledning til at
»reservere sig«, hvis de var uenige i
Arbejderpartiets Politik. L. har derefter sluttet sig til
det kommunistiske Parti og er fra 1920 paa ny
Medlem af dettes Centralstyrelse. L.’s store
Arbejdskraft har været stærkt benyttet saavel
af hans Parti som af det offentlige. 1908—10 var
han Medlem af den departementale Komité til
Behandling af Spørgsmaalet om Mægling og
Voldgift i Arbejdstvistigheder og om lovfæstet
Beskyttelse af Foreningsretten; Medlem af
Arbejderkommissionen af 1918. Af Regeringen
opnævnt som Ekspert i Arbejderspørgsmaal ved
Konferencen i Genua 1922. Han har desuden
repræsenteret Partiet og Landsorganisationen
paa en lang Rk. Kongresser og har siden 1907
redigeret Fagorganisationens »Meddelelsesblad«,
har skrevet talrige Artikler og Brochurer af
politisk og socialøkonomisk Indhold og har
været en meget benyttet Foredragsholder.
Wt. K.
Liancourt [liã’ku.r], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Oise, Arrond. Clermont, har en
Kirke fra 16. Aarh. med smukke Gravmæler,
Fabrikation af Agerdyrkningsredskaber og
Skotøj og 4000 Indb.
N. H. J.
Lianer (bot.) betegner i den nyere Biologi
alle slyngende og klatrende Planter. Visse
Vaakster har nemlig saa lange og tynde
Stængler, at disse ikke formaar at holde sig oprejst
ved egen Stivhed, men maa, især hvis den
halvmørke Urskovsvegetation tvinger dem til at
søge højt til Vejrs for at udsætte Blade og
Blomster for Lyset, støtte sig til
Omgivelserne. Man kan først udskille de saakaldte
Halvlianer som en egen, mindre fuldkommen,
mere primær Type; de læner sig egl. kun til
de omgivende Buske ell. Træer og hindres i at
glide ned ved særlige, skraat nedadrettede,
korte Grene, Torne og Pigge ell., som den
danske Burre-Snerre, ved skarpe, kiselholdige
Krogbørster. Visse Bambus-Arter og enkelte,
meget lange Palmer hører ogsaa hertil; disse
sidste har undertiden Bladets Midtribbe
forlænget et godt Stykke ud over Pladen, og
denne lange, meget sejge Svøbe er paa Siderne
besat med korte, overordentlig stærke,
krumme Torne, som tager fat i Grene og Kviste og
hindrer Toppen i at falde ned paa Jorden. En
fuldkomnere Type af Klatreplanter er
Rodklatrerne, hvorpaa den danske
Vedbend, fl. Marcgraviaceer, Aroideer, Vanille-,
Ficus- og Peberarter er gode Eksempler. Disse
Planter udvikler paa den mod Underlaget
(Træbark, Klippe, Mur) vendte Side af Stænglen
»Hæfterødder«, hvormed de holder sig fast.
Andre klatrende Planter benytter
Klatretraade ɔ: følsomme, traadformede, grenede
ell. ugrenede Gribeorganer, der snor sig om
Omgivelserne, med hvilke de ved Stænglernes
roterende Nutationer faar stor Chance for at
komme i Berøring. Saaledes Græskar,
Galdebær (Fig. 1), Agurk, Vinranke, Passionsblomst,
Ært, Vikke og mange flere Ærteblomstrede.
Hos ganske enkelte Planter, f. Eks. Vild Vin
(Fig. 2), udvikler Klatretraadene særegne
Hæfteknapper i deres Spidser og holder sig fast
ved Hjælp af dem. Hos visse Bignonier bliver
Klatretraadene til en Art krumme Kløer, der
ved Berøringen med det fremmede Legeme
svulmer op, bliver fastere og klemmer bedre
om Støtterne, og hos visse Bauhinier (Fig. 3)
træffer vi de saakaldte »Urfjederranker« ɔ:
tynde, spiralrullede, elastiske Organer, der
ligeledes efter at have »fanget« Støtterne vokser
i Tykkelse og saaledes bedre holder fast.
Slyngplanter er saadanne L., som med
selve deres tynde Stængel omslynger andre
Planters (ikke alt for tykke) Stammer eller
Grene. Den yderste Ende af de slyngende
Stængler er bueformet bøjet og paavirkes paa
en egen Maade af Tyngden, saaledes at
Længdevæksten af den ene Side betydelig
forstærkes, hvorved hele Skudenden tvinges til at
bevæge sig til den modsatte; staar der nu en
Stav ell. en Gren i Vejen, maa Slyngplanten
lægge sig om denne. For at imidlertid ikke
hele Slyngplanten skal blive viklet sammen
paa eet og samme Sted, bevirker den kort
efter indtrædende, negative Geotropi (se
Bevægelser, Planternes), at Vindingerne
retter sig mere ud, bliver stejlere og paa denne
Maade fører den stadig roterende Skudende
højere op. De fleste Slyngplanter slynger til een
bestemt Side: til venstre er hyppigst, f. Eks.
Slangerod, Bønne, Snærle, Hørsilke; enkelte
slynger til højre: Kaprifolium, Humle og et
Par andre. Endnu sjældnere er
Slyngeretningen ubestemt: Bittersød Natskygge er snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
