- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Libbra - Libel - libellatici - Libelle (lukket Glasrør) - Libelle (Luftblærer) - Libellekvadrant - Libeller - Libellula - Libelt, Karl - liber - Liber - Libera (Gudinde) - Libera (Dødsbønnen) - liberal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

301,23 g; i Milano L. piccola (à 12 Once) =
326,793, grossa (à 28 Once) = 762,5 og da olio
(à 32 Once) = 871,448 g; i Torino før 1818 =
369 g; i Genova L. peso sottile 316,75 og peso
grosso 317,66 g; i Cagliari L. di commercio =
406,563 g; i Parma = 328 g, i Modena = 340,4567
g; i Bologna L. di commercio for ædle
Metaller og Silke = 361,851 g; i Lucca = 334,5 g;
Roms L. à 6912 Grani = 339,072 g; i Napoli for
fine Varer = 320,759 g; i Palermo = 317,368 g.
(N. J. B.). H. J. N.

Libel (lat. libéllus af liber »Bog«) ɔ: »et
lille Skrift«, betød i den sen-romerske,
saakaldte Reskriptionsproces det Bønskrift
(libellus principi datus), i hvilket Parten under
Fremførelse af sine faktiske Anbringender bad
Princeps om Udstedelse af et Reskript til
Afgørelse af et Retsspørgsmaal. I senere lat.
Sprogbrug betød l. ogsaa Klageskrift,
undertiden Skamskrift.
C. W. W.

libellatici, se Faldne.

Libelle, et lukket Glasrør (Rør-L.) ell. en
Glasdaase (Daase-L.) indfattet i Metal og
fyldt med Vinaand ell. Æter paa en Luftboble
nær. Glasset er svagt opadbøjet paa Midten,
og naar Redskabet lægges paa en vandret Flade,
vil Boblen derfor stille sig midt i Røret ell.
midt under Daasens øverste Flade. Ved Hjælp
af Mærker paa Glasset kan man se, om Boblen
er i Midtstillingen. En Drejning af L. paa 180°
faar da ikke Boblen til at flytte sig, hvis
Redskabet er rigtigt. En Rør-L. tjener til at stille
en Linie, f. Eks. en Kikkertakse, vandret, men
kan ogsaa benyttes til at stille en plan Flade
vandret, idet man ved dens Hjælp stiller to
ikke parallelle Linier i Fladen vandret. En
Daase-L. viser umiddelbart, om Underlaget er
vandret, men dette kan man ogsaa opnaa ved
to Rør-L., hvis Længderetninger ikke er
parallelle.
K. S. K.

Libelle kaldes Luftblærer, i Reglen af
mikroskopiske Dimensioner, der findes i
vædske-fyldte Hulrum i en Mængde forsk. Mineraler;
ofte er de saa smaa, at de er i stadig
Bevægelse. Medens det i de fleste Tilfælde ikke er
muligt at konstatere, hvilken Luftart L.
be-bestaar af, kan man i andre tydelig se, at den
bestaar af luftformig Kulsyre, og at den
omgivende Vædske er flydende Kulsyre; ved
Opvarmning til dennes kritiske Temp. (31 )
forflygtiges nemlig denne sidste, og Grænsen
mellem begge forsvinder, men kommer igen ved
Afkøling.
O. B. B.

Libellekvadrant, se Kvadrant.

Libeller, d. s. s. Guldsmede.

Libellula, se Guldsmede.

Libelt, Karl, polsk Politiker og Forfatter
(1808—75), var født i Posen og dyrkede i
Berlin filosofiske Studier under Hegel (særlig om
Spinoza og Panteismen), samt tog 1830
Doktorgraden. I den polske Frihedskamp 1831 tog han
Del som Officer, hvad der efter hans
Hjemkomst paadrog ham 9 Maaneders Fængselsstraf.
Han gav sig senere af med Landbrug og var
tillige Medarbejder af polske Tidsskrifter. 1845
blev han Medlem af den ny polske
Revolutionskomité og 1846 af Nationalregeringen i
Krakov; dømtes derfor 1847 til 20 Aars
Tugthusstraf, men løslodes i Marts 1848 efter
Revolutionen i Berlin. S. A. tog han Del i den slaviske
Kongres i Prag, sad en Tid i den tyske
Nationalforsamling og var senere i en lang
Aarrække Medlem af det preuss. Underhus, samt
Ordfører for den polske Gruppe. Han har
skrevet en Rk. filosofiske Skr, hvori han søgte at
give Hegelianismen et eget slavisk Præg, bl. a.
en Æstetik (1851) og en Etik (1857), samlede i
»Dziela« (6 Bd, 1875—76).
E. E.

liber (lat.), Bog; liber librorum, Bøgernes
Bog ɔ: Bibelen.

Liber, en gammel rom. Guddom, der senere
identificeredes med og helt opgik i den gr. Gud
Dionysos. Ordet L. forekommer som Tilnavn
til Juppiter og er mulig først senere udskilt
som en særlig Guddom. Det var en skabende
Naturgud, der vaagede over Jordens
Frugtbarhed saavel som over Menneskers og Dyrs
Forplantning. Hans Hovedfest var Liberalia, 17.
Marts, paa hvilken Dag, i alt Fald i Cicero’s
Tid, de Drenge, der var blevne voksne, antog
Mændenes Toga. L. (og Libera) havde en
Helligdom paa Capitolium. Delvis synes Dyrkelsen
at have været fælles med den for Ceres.

Da man i Beg. af den republikanske Tid
indførte gr. Guder til Rom, identificeredes Ceres,
L. og Libera med Demeter, Dionysos og Kore,
og Cerealia blev Hovedfesten for dem alle. L.
opfattedes mere og mere blot som Beskytter af
Vindyrkningen og modtog ved Vinhøsten et
Offer af den ny Vin. Paa Landet nævnes han
dog ofte sammen med Hercules og Silvanus
som Beskytter af al landlig Virksomhed. Hans
Dyrkelse var overordentlig udbredt saavel i
som uden for Italien. Ogsaa den hemmelige gr.
Dionysos-Dyrkelse, Mysterierne, trængte ind i
Rom, oftest i en lidet tiltalende Skikkelse (se
Bacchanalia) og holdt sig trods Uvilje fra
Statens Side, indtil de fuldstændig blev
forbudte (186 f. Kr.). I senere Tid bragtes L.
ogsaa i Forbindelse med helt andre, men ligeledes
indførte Guddomme, Isis, Serapis, Mithras o. a.
H. A. K.

Libera dyrkedes fra gl Tid i Rom ved
Festen Liberalia sammen med Liber. Senere
blev hun identificeret med Kore ligesom Ceres
med Demeter, og hendes opr. Bet. gik helt i
Glemme. I den historiske Tid spillede
Gudinden overhovedet kun en ringe Rolle.
H. A. K.

Libera (lat. »befri!«), i den katolske Kirke
Dødsbønnen, saaledes kaldt efter
Begyndelsesordene.

liberal (lat.) bruges i det politiske Liv for
at betegne den frisindede Retning i
Modsætning til den konservative; men Navnet har i
de enkelte Lande faaet en noget afvigende Bet.
efter deres særegne Forhold og historiske
Udvikling. Som Partinavn opkom det først i
Spanien allerede 1810, straks efter at de ny
Cortes var komne sammen, og det brugtes da i
Modsætning til de »servile«, der holdt fast ved
den kgl. Enevælde, om dem, der ønskede og
senere vedtog den fri Forfatning af 1812. Efter
dennes Genoprettelse 1820 gik Navnet af Brug,
da det konstitutionelle Parti deltes i
maadeholdne (Moderados) og yderligere (Exaltados),
og denne Deling holdt sig under Dronning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free