Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Licitation - licitere - Lick, James - Licodia Eubea - Lida - Lidbeck, Anders - Liddel Water - Lide - Lideform - Lidén, Bror Per Evald - Lidén, Johan Henrik - Lidenskab - Lidforss, Bengt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lade afholde uden den offentlige Auktionsrets
Mellemkomst.
(L. A. G.). A. D. B.
licitere, at foretage Licitation.
Lick [£ik], James, f. 25. August 1796 i
Fredericksburg (Pennsylvania), d. 1. Oktbr 1876
i San Francisco, begyndte som Orgel- og
Fortepianofabrikant og kom 1847 til San Francisco
som en rig Mand. Sin Formue forøgede han
ved heldige Spekulationer. 1874 testamenterede
L. af sin store Formue 700000 Doll. til
Udrustning og Vedligeholdelse af et Observatorium,
der skulde bygges paa Toppen af Mount
Hamilton i Sierra Nevada 1283 m o. H. og forsynes
med Verdens største Kikkert. Bygningen af
Observatoriet begyndte 1880, og det hele var
færdigt 1888, da Lick Observatory efter L.’s
Bestemmelse blev overdraget til Universitetet i
San Francisco. Det hele Bygningskompleks med
det instrumentelle Udstyr kostede 600000 Doll.
1887 blev L. begravet under Søjlen, som bærer
den store Kikkert.
J. Fr. S.
Licodia Eubea [-æ^u’bæa], By paa Sicilien,
Prov. Catania. (1911) 8170 Indb. Tilnavnet
Eubea fik Byen 1872, da man formente at kunne
identificere den med den gl. gr. Koloni Euboia.
For øvrigt ligger der under den Ruiner af en
endnu ældre sikulisk By fra 700—500 Aar f. Kr.
C. A.
Lida [’ljida], By i Guv. Vilna, Lithauen,
ligger ved Floden L. L.. en gl litauisk By,
blev gentagne Gange ødelagt af Russerne og
Svenskerne og kom 1795 ind under Rusland.
C. 12000 Indb.
N. H. J.
Lidbeck, Anders, sv. Æstetiker og
Bibliotekar (1772—1829), blev 1799
Universitetsbibliotekar i Lund og 1801 Indehaver af det
nyoprettede Professur i Æstetik. Som Bibliotekar
nedlagde han et bet. Arbejde, navnlig paa at
skaffe Biblioteket tidssv. Kataloger, og udgav i
Form af akademiske Afh. forsk. Bidrag til
Bibliotekets Historie; som Lærer i Æstetik var
han stærkt influeret af de nyere tyske og eng.
filos. Strømninger og klarlagde i Forelæsninger
og Afh. fl. af de vigtigste æstetiske Kategorier.
Efter hans Død udkom en Samling af disse
Arbejder under Titlen »Anmärkningar angående
ämnen ur psychologien, esthetiken och svenska
synonymiken«. I sine yngre Dage var L. en af
de ivrigste af de skandinavisk sindede
Akademikere i Lund, hos hvilke J. Krag Höst og
M. K. Bruun fandt livlig Resonans for deres
Ideer om Vigtigheden af udvidede litterære
Forbindelser mellem de nordiske Folk.
G. C.
Liddel Water [’£idə£-’wå.tə], Biflod til Esk
i Skotland, har sit Udspring fra Sumpen Dead
Water i Rosburghshire og udmunder i Esk efter
et 42 km langt Løb S. f. Canonbie i
Dumfriesshire, efter paa en Strækning at have dannet
Grænsen mellem England og Skotland.
N. H. J.
Lide, i det poetiske Udtryk »(Sol gaar)
under L.«, af Lid (oldn. hlið, Fjeldside, norsk Li),
Bakkeskraaning, Bakkehæld.
V. D.
Lideform, se Passiv.
Lidén, Bror Per Evald, sv.
Sprogforsker, f. 3. Oktbr 1862 i Sandhult, Elfsborgs Län.
L. studerede i Upsala, hvor han 1895 blev
Docent i indoeuropæisk Sprogvidenskab; 1899
Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved
Göteborg Højskole. 1907 blev han Æresdoktor
i Upsala. Han har, mest i forsk. Tidsskrifter,
leveret en bet. Rk. Afh., der vidner om stor
Skarpsindighed og Kombinationsevne, og i
hvilke han navnlig med Forkærlighed behandler
omfattende etymologiske Spørgsmaal, saaledes
f. Eks. »Studien zur altindischen u.
vergleichenden Sprachgeschichte« (1897), »Ein
baltisch-slavisches Anlautsgesetz« (1899), »Blandade
språkhistoriska bidrag« (1903), »Armenische
Studien« (1906), »Äldre nordiska tillnamn«
(1910) o. a.
Vilh. Th.
Lidén, Johan Henrik, sv.
Litteraturhistoriker og Bibliotekar (1741—93). Allerede
1764 forsvarede L. i Upsala første Del af sit
Livs Hovedarbejde Historiola litteraria
poetarum suecanorum (2—4, 1765—72), der har givet
ham Navn som sv. Litteraturforsknings
Grundlægger. I en Del Aar var L. ansat som
Amanuensis ved Universitetsbiblioteket i Upsala, en
Bestilling, som han omfattede med brændende
Kærlighed. L. elskede nemlig Bøger over alt. I
Aarenes Løb samlede han sig et meget
omfattende og betydeligt Bibliotek, som han sammen
med en betydelig Kapital testamenterede
Universitetsbiblioteket i Upsala. Sygdom nødte L.
allerede i hans unge Aar til at trække sig
tilbage fra al offentlig Virksomhed. 1776 flyttede
han til Norrköping, hvor han omgiven af sine
kære Bøger tilbragte Resten af sit Liv,
beskæftiget med litterær Virksomhed, naar han da
ikke holdtes fængslet til Sygelejet. Hans
betydeligste Arbejde fra denne Periode er et
bindstærkt Katalog over alle sv. Disputatser
(1—5, 1778—80).
J. Cl.
Lidenskab. Der tales ofte om L., naar
Bevidsthedslivet forholdsvis varigt er behersket af
Bestræbelser efter at naa et bestemt Maal,
saaledes at Hensyn til andet end det, der
vedrører Maalets Opnaaelse, ikke ell. kun i ringe
Grad kan komme til at gøre sig gældende, og
saaledes, at stærke Følelsesudbrud ofte
fremkommer, naar Maalet synes fjernere ell.
nærmere. Ofte ligger det i Ordets Anvendelse, at
Maalet er noget, der ikke har stor ell. har
negativ moralsk Værdi.
Edg. R.
Lidforss [’li.dfårs], Bengt, sv. Botaniker,
f. 13. Septbr 1868 i Lund, d. 23. Septbr 1913.
Student 1885, Dr. phil. 1893, 1897 Privatdocent
ved Univ. i Lund, 1910 Prof. i Botanik i
Upsala, Maj 1911 forflyttet til Lund, L. har
offentliggjort fl. vigtige Arbejder over Spørgsmaal
hørende til Planteanatomien og -Cytologien,
saaledes hans Doktordisputats over
ejendommelige Olielegemer (Elaiosfærer) i talrige
Planters Blade, og et Arbejde over
Forbindelsestraade mellem Cellekerne og Kromatoforer
(Farvestoflegemer) i Cellerne; men hans Bet.
ligger dog mest inden for den fysiologiske Side
af Plantebiologien. Her kan saaledes nævnes en
Række Undersøgelser over Støvkornenes
(Pollenets) Biologi, samt særlig hans Studier over
vintergrønne Planter, hvori han bl. a. paaviser
den store Bet., det i Cellerne opløste Sukker
har som Beskyttelse mod Kuldens Virkninger
paa de vintergrønne Blade (Hovedarbejdet er:
»Wie wintergrüne Flora«, 1907). Endelig
fortjener L.’s Undersøgelser over Artsdannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
