- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
777

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lidforss, Bengt - Lidforss, Volter Edvard - Lidkøb - Lidköping - Lidner, Bengt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden for den formrige Brombærslægt (Rubus)
at nævnes; han paaviste eksperimentelt, at der
inden for denne Slægt foregaar livlig
Nydannelse af Former (Mutationer, »falske« og ægte
Bastarder o. s. v.). L. var ogsaa en særdeles
skattet populærvidenskabelig Forf.
(»Naturvetenskapliga kåserier«) og skrev meget i
Dagblade.
C. H. O.

Lidforss [’li.dfårs], Volter Edvard, sv.
Filolog, f. i Mora 11. Febr 1833, d. i Sthlm 9.
Apr. 1910. Han blev Student i Upsala 1851,
derefter Lærer; 1866 blev han Dr. phil. og s. A.
Adjunkt ved Lunds Univ. i nyere europæiske
Sprog (Fransk, Tysk, Engelsk). Endelig
ansattes han, 1878 som Prof. ord. i Lund i
»nyeuropæisk Lingvistik og moderne Litteratur«. De
romanske Sprog og Litteraturer, navnlig
Spaniens og Italiens, var hans Hovedfag, og han har
studeret disse under forsk. videnskabelige
Udenlandsrejser. En Rk. Udgiverarbejder o. l.
vidner om L.’s grundige Kundskaber og solide
litterære Dannelse. Her kan nævnes: Udgaven
af den gl. nordital. Digter Bonvesin da Riva’s
Trattalo dei mesi (1862), af det sp. Misterio de
los Reyes magos
(i »Jahrbuch f. roman. u. engl.
Litt.«, 1871), af Ærkebiskop Rodrigo af Toledo’s
Estoria de los Godos (Lunds Univ.’s Aarsskrift
1871—72), af Isla’s Fray Gerundio de Campazas
(2 Bd, 1885) og af Los Cantares de Myo Cid, d.
e. Poema del Cid (Lunds Univ.’s Aarsskrift
1895) samt en fortrinlig sv. Oversættelse af
Cervantes’ Don Quijote (2 Bd, 1888—92, 2. Udg.
1905) og af Dante’s Divina Commedia (1902—03).
Desuden adskillige Afh. i Tidsskrifter o. l. samt
Lærebøger i ældre og nyere Fransk, i Engelsk
og i Tysk. Han var Medlem af det sv. Akademis
Nobelinstitut for sp. og fr. Litteratur.
(E. G.). E. M-r.

Lidkøb, Drik ved mundtlig Afslutning af
Handeler (især om Kreaturer); laant fra
nedertysk litkop, af det fællesgermanske Ord lið,
berusende Drik, især Frugtvin. (Litt.:
Feilberg, »Ordbog over jydske Almuesmaal«, II,
S. 408).
V. D.

Lidköping [’li.d’t∫ø.piŋ], By i Skaraborgs Len
ved Lidans Udløb i Kinneviken af Venern, (1916)
7898 Indb. L., som er den ældste By ved denne
Sø, deles af Lidan i to Dele, af hvilke den
østlige, den gl. By, skriver sig fra 15. Aarh.,
hvorimod den vestlige ny By anlagdes 1672 af
Magnus Gabriel de la Gardie og hørte til
hans Grevskab Leckö. Maj 1849 hærgedes L.
af en voldsom Ildebrand, der lagde hele den
østlige Del af Byen i Aske; den er nu
genopbygget med Gaderne liggende i rette Vinkler.
Midt paa Byens store Torv ligger det
ejendommelige gl. Raadhus, som tidligere skal have
været et Magnus Gabriel de la Gardie
tilhørende og af ham derhen flyttet Jagtslot, og som
nu er Politi- og Brandstation. L. er den
livligste Handelsstad i Lenet; særlig drives
betydelig Handel med Korn paa Göteborg. 1907 havde
Byen 33 Fabrikker, og 1915 var der 2000
Fabriksarbejdere og en Tilvirkningsværdi af
15500000 Kr. Den største og ældste af disse
Fabrikker er Tændstikfabrikken, hvis
Produktionsværdi 1915 var 2500000 Kr. Desuden findes der
en Sukkerfabrik, samt en 1910 stiftet
Porcelænsfabrik. Til Byens Havn ankom 1915 1348
Fartøjer paa i alt 94747 t. Med Sthlm og
Göteborg samt forsk. af Byerne ved Venern staar
L. i Dampskibsforbindelse.
N. H. J.

Lidner [’li.dnər], Bengt, sv. Digter, f. i
Göteborg 16. Marts 1757, d. 1795, er den mest
begavede sv. Repræsentant for det sublime,
følsomme Digt af den Rousseau’ske Retning,
medens Thorild er dens Bannerfører paa Prosaens
Omraade. Men han er ikke blot denne
Retnings aandrigste Digter; han er i en vis
Henseende ogsaa dens Offer, idet han ved Afguderi
overfor den naturlige Følelse kom til i sit Liv
som i sin Digtning at savne al Hold, hvorved
hans Begavelse ikke fik sin rette Vækst, hans
digteriske Anlæg ikke deres fulde Udvikling,
men tidlig forkrøbledes. Allerede som
Skoledreng vakte L. Opmærksomhed ved sin
digteriske Gave, men synes tillige allerede dengang
at have udmærket sig ved en vis Uordentlighed,
der allerede nu fremkaldte Tanken om at sende
ham til Søs. Han fik dog Lejlighed til at
komme til Lunds Univ. (Febr 1774), hvor han
ligeledes gjorde sig bemærket ved litterære
Interesser, digterisk Evne og — Uordentlighed. Han
stod netop i Begreb med at forsvare en jur.
Afh., som hans Prof. havde skrevet, da han
pludselig — formodentlig p. Gr. a. en eller
anden Forseelse — Nytaar 1776 blev hjemkaldt og
indrulleret som Letmatros paa en Ostindiefarer
til en Rejse til Kina. Men ankommet til Kap
rømte han fra Skibet (Apr. 1776), og det
lykkedes ham at komme tilbage. Han fik allerede
Septbr 1776, takket være Hjælp af en Velynder,
Lejlighed til at studere i Greifswald og opholdt
sig nu først ved dette Univ. og senere vistnok
i Rostock, dog uden at aflægge nogen Eksamen.
1779 kom han til Sthlm i Haab om der at
kunne bryde sig en Bane som Digter. Han
udgav s. A. en Samling Fabler, som tilegnedes
den da etaarige Kronprins og vakte Kong
Gustaf III’s Opmærksomhed. Med Understøttelse
af Kongen sendtes han nu til Udlandet for at
uddanne sig til dram. Digter. Først styrede han
Kursen til Göttingen, hvor han under den
berømte Heyne studerede gr. Tragedier. Desuden
modtog han et levende Indtryk af den i
Tyskland herskende »Sturm- und Drang«-Stemning,
der ikke blev uden Indflydelse paa hans Poesis
Udvikling. Imidlertid spillede han en underlig
Rolle, optraadte pralende og storagtig, blev
fængslet for Gæld og endte med, i St f. at
studere gr. Tragedier, »selv at spille den Tragedie,
belastet med Gæld, at rejse derfra inkognito«
(1780). 1781 opholder han sig, efter igen at
være blevet taget til Naade af Kongen, i Paris
som Sekretær hos Ministeren og Digteren
Creutz. Her sysselsatte han sig med et ikke i
hans Levetid trykt Sørgespil, »Erik XIV«, helt
og holdent et Barn af hans Werther-Stemning,
om end støbt i den fr. Tragedies Former; alle
Karaktererne er subjektive Verdenssmertetyper.
Ogsaa her tog hans Ophold en bedrøvelig Ende,
idet Creutz ikke kunde udholde hans
uordentlige Levned. 1782 er L. atter i Sthlm. Den
Thorild-Kellgren’ske Strid var da begyndt. L.
— Rousseauaner med Liv og Sjæl og nu tillige
Frondør i Politikken — stillede sig paa den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free