Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lidner, Bengt - Lido - lidse - Lidser - Lidskjalv - Lie, Bernt Bessesen - Lie, Erik Røring Møinichen - Lie, Hans Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oppositionelle Side og blev Thorild’s
Meningsfælle og Beundrer, hvorhos han leverede
poetiske Bidrag til et politisk Oppositionsblad. Af
større Bet. var dog de selvstændige Arbejder,
han i de nærmeste Aar udgav, og som betegner
hans Digtnings Højdepunkt og hører til det
mest sublime i sv. Digtning. Forrest bl. disse
staar »Grefvinnan Spastaras Død« (1783),
omarbejdet og udvidet 1786, en livfuld Skildring
af en Moders Opofrelse for at redde sit Barn
under et Jordskælv, ved hvilken Lejlighed hun
selv omkommer, rigt isprængt med subjektive
Hjerteudgydelser af overordentlig Kraft og
Skønhed, om end med overdrevne Partier.
Endvidere skal nævnes »Medea« (1784), en
Operatekst, af hvilken ligeledes to forsk. Versioner
foreligger, et Pragtstykke af poetisk Inspiration.
Saa megen Beundring end Digteren L.
vakte, gjorde Mennesket L. alt for at
hindre ham selv i at komme frem. Hans
ulykkelige Hang til Drik forvoldte formindsket
Arbejdskraft, slappet poetisk Intuition, og hans
flg. Arbejder lider ved, at de store Tilløb ikke
fuldendtes. Forgæves søgte han en
Sekretærpost hos Kongen. I nogen Tid førte han et
vandrende Troubadurliv som Snyltegæst paa
Herregaarde i Finland, hvor han i en noget
aldrende Frøken Hastfehr fandt en
Beundrerinde, med hvem han 1788 giftede sig. Aaret
efter flyttede han tilbage til Sthlm, hvor han
levede i Fattigdom. De mærkeligste Arbejder
fra hans sidste Aar er hans store Digt
»Yttersta Domen«, hvis Beg. er sjælden storslaaet,
samt forsk. Krigssange. Kort før sin Død fik
han af Hertug Karl Titel af kgl. Sekretær.
Grundtrækket i L.’s Digtning er elegisk, men
han rent ud fraadser i sin Sorg; han finder
Vellyst i sine Taarer. Med sit utøjlede
Følelsessværmeri forener han en rig, vidtsvævende
Fantasi og et stort Formtalent, med særligt Øre for
Ordenes Pragt og Glans. Men i hans Digtning
som i hans Liv er der noget brudt og halvt.
(Litt.: K. Warburg, »L.« [Sthlm 1889];
Samme, »L.’s Medea. Ett tillägg till min
Lidnermonografi« [Göteborg 1898]).
(K. W-g.).
Lido (ital.), Ft. Lidi, Bred, Strand,
Betegnelse for de smalle Landtanger og Øer, der
adskiller de ital. Laguner fra Havet. Særlig
bruges Navnet om den smalle Ørække uden for
Venedigs Laguner.
C. A.
lidse (Søv.). Enkelte Sejl fastgøres til Raa,
Gaffel eller Bom ved at trække (l.) en Line
(Lidseline) gennem Øjne i Sejlets Lig og rundt
om Rundholtet.
C. B-h.
Lidser, se Possementarbejde.
Lidskjalv, d. s. s. Hlidskjalf.
Lie [li.], Bernt Bessesen, norsk Forf.,
Brodersøn af nedenn. J. L. I. L., f. 13. Juli 1868
i Mandal, d. 14. Juli 1916 i Kria. L. blev jur.
Kandidat 1891 og udgav kort efter i dansk
»Tilskueren« sin fine og stemningsfulde
Fortælling fra Finmarken »Metje Kajsa«, som
mindede om Jonas L. (senere optaget i
Novellesamlingen »Nordover«, 1896). »I Eventyrland«
(1892) hentede ogsaa Emnet fra Nord-Norge;
Romanerne »Justus Hjelm« (1894), »Nye
Kræfter« (1895), »Kasper Bugge« (1898), »Knut
Arnebergs Hus« (1899) og »Hildr« (1900) vandt
Publikum ved sin elskværdige, lidt
sentimentale Følsomhed, og »Søster Judith« (1901) blev
en stor Succes ved de samme Egenskaber. L.’s
frejdige Temperament og lette Skrivefærdighed
forledede ham ofte til en mindre dybtgaaende
Behandling af Emnerne; men hans
Forfatterskab udviklede sig i Skarphed og Kraft uden
at miste sin Friskhed, og Fortællingen »Mot
Overmagt« (1907) er særegen og betydelig. L.
har desuden skrevet »Et Særsyn« (1903),
»Vildfugl« (1905), »Overlærer Hauch« (1906), »Helle«
(1910), »Thalja« (1910), »Raklev i Simavaag«
(1911), »Gabriel Selje« (1912) og »I Marjastilla«
(1914). Kort før sin Død udgav L. Skuespillet
»En Racekamp« (1915), som senere er blevet
opført paa Nationalteatret, dog uden Held.
Fortrinlige er hans friske, sunde
Guttefortællinger, særlig »Sorte Ørn«, »Sven Bidevind« og
»Peter Napoleon«.
E. S-n.
Lie [li.], Erik Røring Møinichen,
norsk Forf., f. 23. Novbr 1868 i Kria, som
Digteren Jonas L.’s yngste Søn. Efter at have
udgivet en Samling underholdende Skitser,
»Med Blyanten« (1890), studerede han
Litteraturhistorie, og udsendte en »Oversigt over
Balzac’s Liv og Forfatterskab« (1893) og 1896
»Den europ. Litt. i kulturhist. Billeder«.
1898—1900 redigerede L. »Kristiania Dagsavis«, et
Forsøg paa at omplante lettere
Bulevardjournalistik til Kria, som ikke lykkedes. 1908 udgav
L. »Jonas L.’s Oplevelser, fortalt af E. L.«, og
1914 »Arne Garborg«. En lang Række
underholdende, men lidet betydelige Fortællinger,
foreligger fra L.’s Haand — fra »Tolv Procent«
(1902) til »Mirakeldoktoren« (1922). L. stiftede
»Den norske Forfatterforening« 1893.
E. S-n.
Lie [li.], Hans Peter (Ellingsen), norsk
Læge, f. i Ulstein (Søndmøre) 18. Decbr 1862,
cand. med. 1891. Da han 1893 ansattes ved
Lungegaardshospitalet, Plejestiftelsen for
Spedalske og Skt Jørgen’s Hospital i Bergen, førtes
han ind paa den Vej, der gjorde ham bekendt
i vide Kredse. Da Overlæge Danielsen døde,
konstitueredes han som Overlæge ved de to
Hospitaler, men Lungegaardshospitalet
nedlagdes 1895, og han blev derefter Overlæge ved
Plejestiftelsen og Skt Jørgen. Hans
Specialstudium var opr. Epidemiologi, idet han studerede
Kolera (Kiel, Hamburg 1893) og Pest (Glasgow
1900), men efterhaanden tog bakteriologiske og
dermatologiske Undersøgelser hans Interesse
fangen, navnlig med Henblik paa
Spedalskheden. L. tog Doktorgraden 1905 med en Afh.:
»Lepra im Rückenmark und den peripheren
Nerven«. Tidligere havde han, sammen med
Dr. Lyder Borthen, udgivet »Die Lepra des
Auges« (1900), der prisbelønnedes, og hans
Navn som Spedalskhedskender er saa stort, at
han 1909 valgtes ind i den internationale
Leprakommission og 1910 i Videnskabsselskabet i
Kria, ligesom han blev Æresmedlem i mange
udenlandske Selskaber. L.’s litterære
Virksomhed har været meget betydelig. Den drejer sig
om Lepra, om hvilken han tillige har skrevet
i fl. tyske Haandbøger, samt om Bakteriologi,
medicinsk Klinik o. a. m.
J. S. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
