Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebig, Justus v. - Liebigit - Liebig's Kødekstrakt - Liebknecht, Karl Paul August Friedrich - Liebknecht, Wilhelm Martin Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første af disse Værker havde en overordentlig
Bet. for Landbruget og vakte et betydeligt
Røre; i dansk Oversættelse udkom det 1846;
L. fremsatte deri paa en klar og overskuelig
Maade Læren om Planternes Ernæring;
Grundsætningerne for det rationelle Agerbrug blev
her udledede af plantefysiologiske
Læresætninger. Det nævnte Værk oplevede mange
Udgaver: 7. Udg. i 2 Bd udkom 1864 i dansk
Oversættelse under Navnet »Agerbrugets
Naturlove«. Idet L. forstod med Kritik og Klarhed
at fremdrage de ældre og til Dels forglemte
plantefysiologiske Undersøgelser, fik han stor
Bet. for Plantefysiologien; dertil føjede han ny
og selvstændige Undersøgelser; p. Gr. a. sine
betydelige kemiske Kundskaber og sin rige
Kombinationsevne var han ogsaa i Stand til at
samle tidligere spredte og usammenhængende
fysiologiske Iagttagelser til et Hele og til at
fjerne en Mængde urimelige Opfattelser, som
var fremkomne ved Fortidens Spekulation og
Naturfilosofi. Det kan dog ikke nægtes, at ogsaa
L. har opstillet mange Sætninger, som ikke var
beviste; Aarsagen hertil laa deri, at han ofte
gik Deduktionens i St f. Induktionens Vej; først
en senere Tid maatte føre Beviset for saadanne
Sætningers Rigtighed ell. Ugyldighed. Trods
L.’s stcre Fortjenester af Ernæringsfysiologien
maa det dog siges, at ogsaa han paa enkelte
Omraader har gjort skæve Opfattelser
gældende, f. Eks. naar han nægtede de grønne
Planters Aandedræt; netop L.’s store Autoritet
bevirkede, at saadanne fejlagtige Anskuelser
længe forblev gældende, og at den rigtige
Mening havde vanskeligt ved at faa Fodfæste. L.
udførte ogsaa fl. Undersøgelser paa
Næringsmiddelkemiens Omraade. Hans Arbejder over
den organiske Kemi i dens Anvendelse paa
Fysiologien og Patologien fik stor Bet. for
Lægevidenskaben.
Hans Skribentvirksomhed var, som det
allerede vil indses af det foregaaende, særdeles
omfattende; han førte en mesterlig Pen, men han
gik alligevel ikke altid som Sejrherre ud af de
Stridigheder, hvori han blev indviklet, og til
hvilke han ofte selv i høj Grad gav Anledning
ved den Dristighed, hvormed han fremsatte ny
Teorier paa usikre Grundlag, og ved den
arrogante Kritik, hvormed han ofte mødte andre
Kemikeres Arbejder. Hans
Eksperimentalundersøgelser er for største Delen offentliggjorte i
»Annalen der Pharmaci«, som han udgav fra
1832, og som senere udkom under Titelen
»Annalen d. Chemie u. Pharmacie« og endnu
udgives som »Annalen der Chemie«. Sammen med
Wöhler og Poggendorf udgav han
»Handwörterbuch der reinen und angewandten Chemie«
(1848—62) i 10 Bd, og fra 1848 udgav han, i
Fortsættelse af Berzelius’ »Jahresbericht«,
»Jahresbericht über die Fortschritte der
Chemie«, som fortsættes endnu. Hans to
betydningsfulde fysiologiske Værker er nævnte ovf.
Af andre Arbejder skal omtales hans
verdensberømte populær-videnskabelige »Chemische
Briefe«, der blev oversat paa mange Sprog,
ogsaa paa Dansk, og som udkom i mange
Oplag. Desuden har han udgivet adskillige
Lejlighedsskrifter; disse er 1874 udgivne af Carrière
under Titlen »Reden und Abhandlungen von
Justus von Liebig«. — M. H. t. L.’s Stilling til
Humusteorien, se Muldstoffer; i
øvrigt henvises ogsaa til Kødekstrakt
og Mineralteori.
(O. C.). R. K.
Liebigit [li-], et vandholdigt Karbonat af
Uranilte og Kalk, findes i Form af grønne
Skorper paa andre Uranmineraler i Bøhmen og
ved Adrianopel.
O. B. B.
Liebig’s Kødekstrakt [’li.beKs-], se
Kødekstrakt.
Liebknecht [’li.bknæKt], Karl Paul
August Friedrich, tysk socialistisk
Politiker, Søn af nedenn. W. M. C. L., f. 13. Aug.
1871 i Leipzig, d. 16. Jan. 1919 i Berlin, blev
Sagfører i Berlin og Medlem af Byens
Kommunestyrelse, indvalgtes 1908 i den preuss.
Landdag, 1912 i den tyske Rigsdag. Faderens
oprigtige Underklassesympati og Hang mod hele,
yderliggaaende Standpunkter var hos ham
forbundet med et endnu mere udpræget
Fantasiliv og et saare nervøst uligevægtigt
Temperament. Antimilitarismen blev hans herskende
Idé. Allerede 1907 fik han 1 1/2 Aars
Fæstningsstraf for Agitation mod Hæren; i Rigsdagen
vakte han stor Opmærksomhed ved at pege
paa de privatkapitalistiske Interesser, der
stod bag Stormagternes Rustninger. Snart efter
Erklæringen af Verdenskrigen protesterede
han, en Tid lang som den eneste socialistiske
Repræsentant, mod enhver Militærbevilling, og
han udsendte maskinskrevne eller hemmelig
trykte Flyveskrifter, underskrevne
»Spartacus«, med pacifistisk og revolutionær
Tendens. 1916 idømtes han 4 Aars Tugthus, men
sattes i Frihed i Efteraaret 1918 af
Kejserdømmets sidste parlamentariske Regering. Efter
Revolutionen ønskede den provisoriske,
socialistiske Regering at optage ham, hvilket han
afviste, vistnok paavirket af Rosa Luxemburg,
og det af ham og hende redigerede »Die rote
Fahne« undsagde snart de moderate
Partifæller paa Livet og krævede »Proletariatets
Diktatur«. Jan. 1919 greb Berlins »Spartakister« til
Vaaben, og L. stod et Øjeblik som Byens
Herre; men Regeringen slog Oprøret haardt ned.
L. toges til Fange, og medens han førtes bort
gennem Thiergarten, blev han skudt af
Frikorpssoldaterne — efter deres Sigende fordi
han søgte at undløbe, hvad der hverken i sig
selv ell. efter den senere Undersøgelse
forekommer sandsynligt. (Litt.: H. Schumann,
»Karl L. Ein unpolitisches Bild seiner
Personlichkeit« [Dresden 1919]).
P. L. M.
Liebknecht [’li.bknæKt], Wilhelm
Martin Christian, tysk socialistisk Politiker
og Publicist, f. 29. Marts 1826 i Giessen, d. 7.
Aug. 1900 i Berlin. Han studerede Filologi og
Filosofi i sin Fødeby, samt i Berlin og
Marburg og sluttede sig under Paavirkning af
Saint-Simon’s o. a. fr. Socialisters Skr til
Socialismens Fane og dermed til de revolutionære
Bevægelser i Samtiden. 1848 kæmpede han i
den badiske Opstand og holdtes i Fængsel fra
Septbr 1848 til Maj 1849, men da den ny
Rejsning gjorde bam fri, deltog han i denne og
maatte efter dens Undertrykkelse flygte,
foreløbig til Schweiz, hvor han 1850 var Præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
