- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lieblein, Jens Daniel Carolus - Lieblein, Johan Nicolai Severin - Liebler - Liebling, Georg - Liebmann, Axel - Liebmann, Frederik Michael - Liebmann, Johan August Valdemar - Liebold- - Liebreich, Matthias Eugen Oskar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Que mon nom fleurisse (1895); Katalogerne
»Die ägypt. Denkmäler in Skt Petersburg,
Helsingfors, Upsala u. Copenhagen« (1873);
»Katalogue öfver egypt. fornlemningar i
Nationalmuseum« (1868). Af større populære Værker:
»Nutidens Opdagelser om de gl. Ægyptere«
(1865) og i Serien »Ur vår tids forskning« (Nr
18 og 19): »Det gamla Egypten i dess skrift«.
»Egypten i dess minnesmärken« (1877). 1910
begyndte L. Udgivelsen af Recherches sur
l’histoire et la ciuilisation de l’ancienne Egypte
,
som Døden hindrede ham i selv at afslutte.
(Litt.: Schencke i »Forhandl. i
Videnskabsselsk. i Kria« [1911]).
(W. Brede Kristensen). V. S.

Lieblein [’li.blæ^in], Johan Nicolai
Severin
, norsk Forf., Søn af ovenn. J. D. C. L.,
f. i Kria 17. Maj 1866, blev Student 1885 og
drog i mange Aar ud paa Rejser, dels i Europa,
dels i Orienten og Marokko. Hans levende og
friske Rejseskildringer fremkom først i Aviser,
samledes senere i Bøger som »Fra fremmed
Land« (1901), »Kismet« (1909) og »Abdalas
Gurbi« (1916). L. har skrevet
Ungdomsfortællingerne »Bedre Mands Barn« (1902) og »Den
sidste af sin Slægt« (1910).
E. S-n.

Liebler [-’li’blər], se Erastus, Th.

Liebling [’li.bleŋ], Georg, tysk
Klaverspiller, f. 22. Jan. 1865 i Berlin, Elev bl. a. af
Fr. Liszt, har levet og virket i Berlin, London
(som Lærer ved Guildhall Musikskole) og senest
i München. L. er ikke blot en betydelig
Klaverspiller, men ogsaa kendt som Komponist af en
Opera, et Mysterium (»Die heilige Katharina«)
og navnlig af Klaverværker (Koncert, Sonate
m. m.).
W. B.

Liebmann [’li.bman’], Axel, dansk
Komponist, Søn af nedenn. Fr. M. L., f. i Kbhvn
30. Aug. 1849, d. smst. 23. Jan. 1876. Efter at
have taget Studentereksamen 1867 fulgte han
sit musikalske Kald, studerede to Aar
(1868—69) ved Musikkonservatoriet og var Dirigent i
Studentersangforeningen (1868—71), men
fortsatte dog samtidig sine Studier ved Univ., hvor
han 1872 tog statsvidenskabelig Eksamen. 1873
stiftede han sammen med V. Bendix
»Korforeningen« og var en kortere Tid Musikanmelder
ved »Fædrelandet«. 1874 blev han konstitueret
som Organist ved Garnisonskirken. En Rk.
Kompositioner af ham, mest Kammermusik og
Sange, vidner om et Talent og en intelligent,
alsidig kunstnerisk Udvikling, som lovede meget.
Et større Korstykke, »Planternes Liv«, opførte
Musikforeningen 1876 til hans Minde.
A. H.

Liebmann [’li.bman’], Frederik Michael,
dansk Botaniker, f. 10. Oktbr 1813 i Helsingør,
d. 29. Oktbr 1856, blev Student 1832 og
studerede straks Botanik under Hornemann og
Schouw. 1835 og 1836 gjorde han Rejser i
Tyskland og Norge, blev 1837 Docent ved
Veterinærskolen og konstitueredes 1838 som Docent
ved Universitetet. Efter en Rejse i Sverige 1839
tiltraadte han 1840 en 3-aarig videnskabelig
Rejse til Meksiko, ledsaget af en tysk Gartner
Rathsack, som skulde samle Frø og levende
Planter til den bot. Have i Kbhvn; Rejsen gik
fra Vera Cruz gennem Urskovene til Papantla,
derfra til Vulkanen Orizaba; senere fortsattes
til det stille Hav over Bjerget Sempoaltepec.
Ved sin Hjemkomst fik L. 1843 Udgivelsen af
Flora danica overdraget og blev fra 1845 igen
Docent ved Veterinærskolen: s. A. blev han
ekstraordinær Docent ved Universitetet med
Titel af Prof., 1851 Eksaminator ved
farmaceutisk Eksamen, og endelig, da Schouw 1852 trak
sig tilbage, ord. Prof. og Direktør for bot.
Have. Han udfoldede en betydelig litterær
Virksomhed og offentliggjorde sine talrige Arbejder
i Naturhistorisk Forenings videnskabelige
Meddelelser, i hvis Redaktion han tog Del, i
Videnskabernes Selskabs Skr og ved de skandinaviske
Naturforskermøder. Hans Arbejder er alle af
systematisk, deskriptiv Art: om Meksikos
Bregner, Araceer, Juncaceer, Cyperaceer, Begonier
m. m. m., men meget er udarbejdet noget
hastig, og en hel Del af hans ny Slægter og Arter
har ikke kunnet staa for senere Specialforskeres
Kritik. Sine store Samlinger naaede han ikke
at faa bearbejdet færdig; hans tidlige Død
skyldes Brystsyge. (Litt.: M. Reinhardt,
»Familieerindringer«, II, S. 205 ff.).
(V. A. P.). A. M.

Liebmann [’li’bman’], Johan August
Valdemar
, dansk Skuespiller, f. 9. Okt. 1864
i Kbhvn. L. debuterede efter at have læst med
sin Onkel Emil Poulsen, paa det kgl. Teater 5.
Febr 1890 som Horace i »Fruentimmerskolen«,
men gik 1891 til Dagmarteatret, hvor han
spillede en Del Elskerroller, bl. hvilke han
navnlig gjorde Lykke som Hans Halling i »Fætter
Georg«; 1894 vendte han tilbage til
Nationalscenen. Her tilfaldt det ham, skønt han ikke
var udpræget Romantiker, at udføre de unge
forelskede Mænd i det klassiske Repertoire, og
i saadanne Roller som Tristan i »Kong René’s
Datter« og Prinsen i »Der var engang —«
sikrede hans smukke Ydre og mandige Stemme
ham altid Publikums Velvilje, men langt
betydeligere i kunstnerisk Forstand virkede han
i Opgaver, der krævede Lune i en elegant
Form, for Eks. som Henri de Renneval i
»Figurantinden«. 1910—11 overtog L. Ledelsen af
Dagmarteatret, hvor han siden havde
Ansættelse til 1913, og derefter drog han igen
tilbage til sit Udgangspunkt. Der har han ved
sin muntre, vittige, altid elskværdige Tone i
Skikkelser som Celius i »Det lykkelige Valg«,
Skuespilleren i »Den store Scene« og
Amtmanden i »I rette Øjeblik« hævdet sig som
Nationalteatrets ypperste Lystspilskuespiller og
desuden i enkelte Karakterroller, navnlig som
Frederik III i »Dina«, skabt overbevisende
Typer.
R. N.

Liebold- [’li.bålt-] ell. Lux-Cement er en
tysk Cement, der er imprægneret med Stearin,
og som endnu i Blandingsforholdet 1 : 6 er
vandtæt, naar Trykket ikke er for stort. I
Modsætning til alm. Cement giver den ikke Udslag,
og den er mere modstandsdygtig mod Havvand
og Syre. Den har dog foreløbig ingen Bet. faaet.
E. Su.

Liebreich [’li.bra^iK], Matthias Eugen
Oskar
, tysk Farmakolog, f. 14. Febr 1839 i
Königsberg, d. 2. Juli 1908 i Berlin, var opr. Sømand,
men gav sig til at studere Kemi hos Fresenius
i Wiesbaden, rejste derefter 1857—59 til Afrika,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free