Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebreich, Matthias Eugen Oskar - Liebreich, Richard - Liechtenstein (Fyrstendømme) - Liechtenstein (gl tysk Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tog Medicinen op efter at være vendt hjem.
L. tog Doktorgraden 1865, blev 1867 Assistent
ved det patologiske Institut i Berlin under
Virchow, 1868 Privatdocent og 1871 Prof. ord. i
Farmakologi og Direktør for det
farmakologiske Institut. L. paaviste Protagonet som den
fosforholdige Bestanddel i Hjernen, men han
udnyttede dog særligt sine Kundskaber i
teknisk Kemi til at fremskaffe Stoffer, der kunde
anvendes i Lægekunsten. Han paaviste
saaledes, at Kloralhydrat var et Sovemiddel (»Das
C., ein neues Hypnotikum« [1869, 3. Opl. 1871])
og at Æthylklorid var et Anæsthetikum, men
hans Undersøgelser strækker sig til mange
Ting: Kantharidin, Kresoler, Methylviolet,
Borsyre og Borax (1903). L. forbedrede den
Pravaz’ske Sprøjte ved at give den en
Platin-Iridiumkanyle, saa at den ikke kunde ruste, og
han indførte Anvendelsen af det opløselige
Formamidkvægsølv i Syfilisbehandlingen.
J. S. J.
Liebreich [’li.bra^iK], Richard, tysk
Øjenlæge, foreg.’s Broder, f. 30. Juni 1830 i
Königsberg, d. 19. Jan. 1917 i Paris. L. blev Dr. med.
i Halle 1853, var 1854—62 Assistent ved v.
Gräfe’s Klinik i Berlin, nedsatte sig som
Øjenlægie i Paris 1862, men tog til London 1870
p. Gr. a. Krigen, og her blev han hurtig
Øjenlæge ved St Thomas Hospital, og skønt han
ikke var nogen særlig dygtig Operatør, fik han
snart en uhyre Praksis. Denne opgav han
senere, og han levede i mange Aar i Paris,
optaget af Studier over gl Kunst, navnlig dens
tekniske Side. L. opfandt et Øjespejl og skrev
meget. Berømt er »Atlas der Ophthalmoskopie«
(1863, senere fl. Oplag), det første med
kolorerede Afbildninger af det indre Øjes sygelige
Forandringer. Desuden: »Eine neue Methode
der Kataraktextraction« (1872); On the use and
abuse of Atropin (1873) og Clinical lecture on
convergent squint (1874).
J. S. J.
Liechtenstein [’leKtən∫ta^in ], selvstændigt
Fyrstendømme, ligger paa højre Bred af
Rhinen, som adskiller det fra schweizisk Kanton
St Gallen, medens det mod S. begrænses af
Kanton Graubünden; den øvr. Del grænser til østerr.
Prov. Vorarlberg. Landet stiger fra Sletten
mod Ø. til den vilde Bjergkam Drei Schwestern
(2500 m) og omslutter i sin større sydlige Del
tillige den bagved liggende højere
Samina-Dal. L. aabner sig mod S. over St Luciensteig
til Graubünden; det vandes af Rhinen og
Samina, en Biflod til Ill, og har i Dalen et mildt,
paa Bjergene et temmelig raat Klima. Arealet
er 159 km2 med (1916) 11110 tyske katolske
Indb. (70 pr km2), der ernærer sig ved Kvæg-
og Kornavl samt Vindyrkning; endvidere findes
nogen Bomuldsindustri. Forfatningen er
indskrænket monarkisk, med Arvelighed paa
Mandssiden, og hviler paa Frd. af 26. Septbr
1862, delvis ændret 1878, 1895, 1901 og 1918.
Efter den ny Forfatning, der vedtoges Oktbr
1921, er Fyrsten m. H. t. Lovgivningen og
Beskatningen bundet til en Landdag, bestaaende
af 15 Medlemmer, hvoraf de 3 vælges af
Fyrsten, medens de øvrige 12 vælges ved indirekte
Valg paa 4 Aar; han fører Titlen Durchlaucht
og ejer i Østerrig, Preussen og Sachsen store
Besiddelser, der tilsammen udgør c. 5700 km2.
Regeringens Sæde er Vaduz (1142 Indb.). Siden
1868 er Militæret afskaffet. Tidligere var L.
praktisk talt ganske underordnet Østerrig, idet
det havde ganske det samme Post- og
Toldvæsen (fra 1862) samt var ens i Mønt, Maal og
Vægt; den øverste Retsøvrighed var den
kejserlig-kongelige Overlandsret i Innsbruck. 7.
Novbr 1918 besluttede Rigsdagen at erklære L.’s
fuldstændige Uafhængighed. 1920 begyndte
Forhandlinger med Schweiz for at faa Toldunionen
dannet samt schweizisk Post- og
Telegrafadministration i L. I Beg. af 1921 kom
Overenskomsten i Stand. Statsregnskabet for 1922
balancerede med 384500 frcs. Landsvaabnet bestaar
af et med Guld over rødt tværdelt Skjold
omgivet af 5 Skjolde, henh. Vaabnene for
Schlesien, Khuenring, Troppau, Ostfriesland og
Jägerndorf. Det fyrstelige, tidligere grevelige Hus
L. er en af de ældste Slægter i Østerrig;
det nuv. regerende Hus stammer dog først fra
1719, i hvilket Aar Kejser Karl IV hævede de
af Anton Florian 1718 købte Herrschaften Vaduz
(mod S.) og Schellenberg (mod N.) til et
umiddelbart paa Sværdsiden arveligt
Rigsfyrstendømme under Navn af L. 1806 indlemmedes L.
i Rhinforbundet, og fra 1815—66 dannede det
en Del af det tyske Forbund. (Litt.: F.
Krätzl, »Das Fürstentum L.« [Brünn 1913];
A. Helbock, »Quellen zur Gesch. Vorarlbergs
und L.«, Bd I [Bern 1920]).
N. H. J.
Liechtenstein [’leKtən∫ta^in], gl tysk
Adelsslægt, der allerede kendtes i 12. Aarh., og som
ejer store Godser særlig i de Lande, der hører
til Østerrig. 1608 optoges den i Fyrstestanden,
og 1719 oprettedes det selvstændige
Fyrstendømme L. Til denne Slægt hørte i 13. Aarh.
Minnesangeren Ulrik von L., der digtede
»Frauendienst« og Satiren »Frauenbuch«. I
nyere Tider har fl. af Slægten spillet en Rolle
som Statsmænd ell. Feltherrer under de
habsburgske Kejsere. Karl af L. (1560—1627) tog
virksom Del i Datidens politiske Kampe saavel
som i Kejser Rudolf II’s Afsættelse. Det var
ham, som 1608 blev Rigsfyrste, og efter 1620
styrede han Böhmen, samt vandt store
Besiddelser af de protestantiske Adelsmænds
inddragne Godser. Wenzel, Fyrste af L.
(1696—1772), var Diplomat i Berlin og Paris samt
Feltherre i Krigene 1741—46. Johan, Fyrste
af L. (1760—1836), udmærkede sig i Krigene
mod Frankrig 1793—1809, særlig i Slaget ved
Aspern, og førte Fredsunderhandlingerne
baade 1805 efter Slaget ved Austerlitz og 1809
efter Slaget ved Wagram.
Den nu regerende Fyrste, Johann II af L.,
f. 1840, overtog 1858 Styrelsen og udstedte 1862
en Forfatning. Han er en ivrig Kunstelsker og
var siden 1861 arveligt Medlem af det østerr.
Herrehus. Hans Fætter Alfred, Fyrste af L.
(1842—1907), deltog 1864 som Dragonløjtnant i
Krigen mod Danmark og 1866 som Ritmester i
Krigen mod Preussen; var 1873—99 Medlem af
Steiermarks Landdag og stod her i Spidsen for
den klerikale Bevægelse. Ligeledes tog han 1898
Ordet for Badeni’s Forordning om det slovenske
Sprogs Brug; var desuden 1879—87 Medlem af
det østerr. Underhus, hvor han hørte til
Retspartiet og siden 1883 til det ny klerikale Parti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
