- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
795

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lievrit - Liewen, von - Liezen-Mayer - Lifanjyan - life-preserver - Liffey - Lifford - Lifland - Lifu - Lig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langstrakte, rombiske Krystaller, der er næsten
uigennemsigtige og af glinsende sort Farve. Det
er fundet forsk. St. i Tyskland og som særlig
store Krystaller paa Elba; ogsaa ved Fossum
i Norge, ved Thyrill paa Island og som meget
fladerige, smukke Krystaller ved
Kangerdluarsuk i Sydgrønland.
O. B. B.

Liewen [li-], von, gl livlandsk Adelsslægt,
af hvilken Grene endnu findes i de baltiske
Provinser og Rusland, fra 1826 med russisk
fyrstelig Værdighed. 1653 blev nedenn. L. 1)’s
Farfader sv. Friherre og en Gren af hans Æt
ophøjedes 1719 med L. 2) til grevelig Rang, men
uddøde paa Sværdsiden med L. 3).

1) Bernhard von L. (1651—1703), deltog
som Kaptajn ved Livgarden med stor
Udmærkelse i Slagene ved Lund 1676 og Landskrona
1677, blev 1698 Generalløjtnant og Guvernør i
Wismar og var med i de tidligere Felttog under
Karl XII i Livland og Polen. Ved Belejringen
af Thorn blev han ved Karl XII’s Side truffet
af en Kanonkugle, som endte hans Liv.

2) Hans Henrik von L. den Æ., foreg.’s
Fætter, f. 1654, d. 25. Marts 1733, var med som
Oberstløjtnant i Slaget ved Narva 1700 og
udmærkede sig saavel her som senere i de
livlandske Kampe ved lysende Tapperhed. 1710
udnævnt til Generalmajor af Infanteriet
afsendtes han Decbr 1713 til Karl XII i Tyrkiet med
Stændernes indtrængende Opfordring til Kongen
om at vende tilbage til Sverige; han blev 1714
Generalløjtnant og det blev ham betroet at
besørge Orlogsflaadens Udrustning, hvilket han
gjorde med Kraft og Myndighed. Efter Karl
XII’s Død blev han Rigsraad og Greve 1719.

3) Hans Henrik von L. den Y., foreg.’s
Søn. f. 1704, d. 25. Novbr 1781. Som Oberst ved
Södra Skanska Kavalleriregiment, siden 1756
Generalløjtnant, fik L. betroet Ledelsen af de
p. Gr. a. Hattepartiets Mistro til Danmark
ivrigt paaskyndede Befæstningsarbejder i Skaane,
navnlig ved Landskrona, og vandt her
Berømmelse som kyndig og energisk, men omtaltes
ogsaa som upaalidelig og vanskelig at have at
gøre med. Som Politiker spillede han
hovedsagelig en Rolle som uberegnelig Intrigant, men
blev dog 1760 Rigsraad og senere 1766
Generalguvernør i Pommern, hvor han indtil 1772
nedlagde et meget betydeligt Arbejde. Under
Gustaf III indtraadte han i Hoffets Tjeneste og
indehavde ved sin Død dets højeste Embede,
Riksmarskalkskapet.
G. C.

Liezen-Mayer [’li.tsən-’ma^iər], ung. Maler,
f. 24. Jan. 1839 i Raab, d. 19. Febr 1898 i
München. L., Elev af Piloty, har afvekslende virket
i Stuttgart (Direktør for Kunstskolen
1880—83), München (Professor), Wien og Budapest.
Han var en fremtrædende Repræsentant for
det nu forældede, paa Kostumernes
Stofgengivelse sigtende Historiemaleri: »Karl Durazzo’s
Kroning« (1862), »Maria Theresia ammer et
fattigt Barn«, »Den hellige Elisabeth« (1883,
Galeriet i Budapest), det legemsstore
»Elisabeth underskriver Maria Stuart’s Dødsdom«
(1873, Galeriet i Köln), hans koloristisk mest
bravurmæssige Arbejde, og »M. Hunyady’s
Udnævnelse til Konge«, hans sidste større
Værk (store Guldmedaille i München 1897).
Ogsaa mange dygtige Portrætter, særlig fra Wiens
fornemme Verden. Hans Illustrationskunst —
de saa ofte, ogsaa i Udlandet, mangfoldiggjorte
Kartoner til »Faust«, endvidere »Lied v. d.
Glocke«, Tegninger til Shakespeare, Scheffel
(»Ekkehard«) m. m. — har maaske allermest
bidraget til hans Anseelse.
A. Hk.

Lifanjyan, kin. Betegnelse for de
skatskyldige Lande: Mongoliet og Thibet, hvilke i
Modsætning til de kin. Bilande Mantshuriet og
Hsinchiang ikke forvaltes som kinesisk
Provins.
M. V.

life-preserver [’£a^if-pri’zə.və] (eng.)
(»Livsbevarer«), elastisk Stok med Blyknap e. l.

Liffey [’£ifi], Flod i den østlige Del af
Irland, Prov. Leinster, udspringer paa
Wicklow-Bjergene S. f. Dublin og udmunder efter et
meget bugtet, 114 km langt Løb i
Dublin-Bugten. Den er ved Royal-Canal (s. d.) forbunden
med Shannon, og dens Munding danner Dublins
Havn.
N. H. J.

Lifford [’£ifəd], By i det nordlige Irland,
Hovedstad i Grevskabet Donegal, ligger ved
Foyle, lige over for Strabarre, men er nu kun
en ubetydelig Flække med c. 500 Indb.
N. H. J.

Lifland, d. s. s. Livland, se Letland.

Lifu, Lifou ell. Chabrol-Ø, den største
af de fr. Loyalty-Øer ved Ny-Kaledonien, er
en lav Koraldannelse paa 1668 km2 med c. 3000
Indb., kristne Melanesiere.
M. V.

Lig (cadaver) kaldes Legemet fra det
Øjeblik, da Livet er udslukt, hvilket Tidspunkt
man regner fra Hjerteslagets og
Aandedrætsbevægelsernes endelige Ophør; derved
undergaar navnlig Hjerne og Rygmarv i Løbet af
meget kort Tid saa betydelige Forandringer,
at en Genopleven vilde være udelukket, selv
om det var muligt at bringe Hjerteslag og
Aandedræt til Veje igen. Derfor er ogsaa alt
Bevidsthedsliv ophørt, saa snart Hjertets
Bevægelser og dermed Blodomløbet i Hjernen er
standsede. Paa en vis Maade kan man
imidlertid sige, at alt Liv endnu ikke er ophørt straks
efter, at Aandedræt og Hjerteslag er
standsede; mange af Legemets Celler bevarer endnu
en Tid lang i det væsentlige de samme
Egenskaber som tidligere, fortsætter endnu en kort
Tid delvis omtrent de samme kemiske
Omsætninger, som de plejer; Musklerne kan endnu
en kort Tid trække sig sammen ved passende
Pirringsmidler (f. Eks. ved Elektricitet); de
hvide Blodlegemer kan endnu temmelig længe
vedblive at bevæge sig. Medens dette Stadium
hos koldblodige Dyr under gunstige
Omstændigheder kan vare meget længe, i Dage og
Uger, er det af temmelig kort Varighed for de
varmblodige Dyrs Vedk.; for de fleste højere
Pattedyrs og Menneskets Vedk. varer det vel
kun i nogle Min., indtil 1/2 Time. Hos Mennesket
iagttages det i Reglen kun efter voldsom Død
hos i Forvejen sunde Folk. — Efterhaanden
bliver de kemiske Omsætninger, der foregaar
i L.’s Organer, mere og mere afvigende fra det
normale, noget, som giver sig tydeligst Udslag
i Musklerne, der stivner og trækker sig
sammen paa ejendommelig Maade
(Dødsstivhed, rigor), hvilket gerne finder Sted i Løbet
af faa Timer. Næsten umiddelbart efter Døden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free