- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liestal - Liestøl, Knut - Liestøl, , Lars Knutsson - lieue - Lieven - Lievens, Jan og Jan Andries - Liévin - Lievrit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ergolz, der i Nærheden danner smukke
Vandfald, og ved Jernbanelinierne Basel—Olten og
L.—Waldenburg; Jernstøberi, Floretspinderi,
Silkevæveri, Uld- og Farvevarefabrikation. I
Omegnen Mark- og Vindyrkning. 6000 Indb.
N. H. J.

Liestøl [’li.stø.l], Knut, norsk Folklorist,
f. i Aaseral 13. Novbr 1881, Student 1902, cand.
mag.
1908, Docent i Landsmaal ved Kria Univ.
1909, Dr. phil. 1915 paa Afhandlingen »Norske
trollvisor og norrøne sogor«, Professor i norsk
Folkeminde videnskab 1917; grundlagde 1914
»Norsk Folkemindesamling«, hvis Bestyrer han
senere har været. Medlem af
Retskrivningskomiteerne af 1913 og 1916. Foruden en lang
Rk. vigtige Afhandlinger om folkloristiske,
litteraturhistoriske og sproglige Emner, for
største Delen trykt i »Maal og Minne«, »Syn
og Segn« og »Edda«, har han i Bogform
udgivet »Norsk folkedikting« (1914, ny Udg. 1922)
og »Norske ættesogor« (1922). I de senere Aar
har L. især været optaget med Udgivelsen af
de norske Folkeviser. 1912 udgav han sammen
med Moltke Moe »Norske folkevisor fraa
millomalderen«, og 1920 udkom første Del, 1922
anden Del af den store Folkeudgave af Viserne,
som er beregnet til tre Bd, og som vil blive
efterfulgt af en videnskabelig Udgave. Som
Udgiver og Restaurator af Folkeviserne forener
L. med indgaaende filologisk og folkloristisk
Viden højt udviklet kunstnerisk Evne, ligesom
han er en af Landsmaalets ypperste Stilister.
1920—21 overførte han til Landsmaal et Par
smaa Samlinger Børneeventyr af Asbjørnsen og
Moe.
Wt. K.

Liestøl [’li.stø.l], Lars Knutsson, norsk
Politiker, f. i Aaseral 13. Juni 1839, d. i
Kristianssand 15. Decbr 1912. L. begyndte som
Gjætergut og var efterhaanden Foged- og
Sorenskriverkontorist (1855—62),
Udskiftningsassistent og blev 1866 Lensmand i Bygland i
Setesdalen, hvor han fra 1870 ejede Gaarden
Frøisnes. Han repræsenterede Nedenes Amt
(Aust-Agder Fylke) paa alle Storting fra 1874
til 5. Marts 1888 samt fra 1898—1903 og fra
1906—12; Odelstingspræsident 1900—03 og 1906—12.
Medlem af det Sverdrup-Stang’ske Ministerium
fra 5. Marts 1888 til 23. Febr 1889. Han var
Medlem af en Rk. kgl. Kommissioner og
beklædte derhos mange Tillidshverv i Herred- og
Amtskommune. Som Politiker tilhørte han
Venstre og Maalbevægelsen. Selv lyrisk anlagt var
L. en Kender af skotsk Folkedigtning. Han
havde ogsaa andre kunstneriske Anlæg
(Karikaturtegning) og var bekendt som
Foredragsholder.
(O. A. Ø.). Wt. K.

lieue [liø], fr. Vejmaal, l. nouvelle [-nu’væl]
= 10000 m.

Lieven [’li.fən], en gl tysk Adelsslægt, der
har Godser i Livland, Estland og Kurland, og
af hvilken en Gren er gaaet til Sverige og en
anden til Rusland. Om den sv. Slægt, se
Liewen. Af den russiske Slægt kan nævnes:

Charlotte Margrete v. L.
(1743—1828), Enke efter en russ. General, blev 1783
Opdragerinde for Kejser Paul’s Børn og
ophøjedes 1799 til Grevinde og 1826 til Fyrstinde.
Af hendes Børn var Christof v. L.
(1770—1839) en af Fredsunderhandlerne 1807 og blev
1810—12 Sendemand i Berlin og 1812—34 i
London; fulgte 1837—39 Storfyrst Alexander
(Alexander II) paa hans Udenlandsrejse. Hans
Hustru, Dorothea (russ. Darja),
Grevinde, senere Fyrstinde v. L., f. 17. Decbr 1785,
d. 27. Jan. 1857 i Paris. Hun hørte til Slægten
Benckendorff og blev allerede 1800 gift; fulgte
senere med sin Ægtefælle til Berlin og London
og øvede her ved sin Aandfuldhed og fine
Dannelse stor Indflydelse. Hun stod i nøje
Forhold til de ledende Statsmænd og tillige i
fortrolig Forbindelse med begge de russ. Kejsere,
Alexander I og Nikolaj I; var den egl. Leder
af Ruslands Diplomati i London og fik Navnet
»Europas diplomatiske Sibylle«. 1837 bosatte
hun sig i Paris, hvor hendes Hus ligeledes blev
et Midtpunkt for Statsmændene og for
Samfundets højeste Kredse, og hvor hun i
Virkeligheden var en hemmelig og dygtig Agent for
den russ. Regering. Efter Februarrevolutionen
1848 drog hun til London, men vendte n. A.
tilbage til Paris og forblev her indtil sin Død,
naar fraregnes nogle Maaneder af 1854 under
Krim-Krigen, da hun tog Ophold i Bryssel.
E. E.

Lievens [’£i.fə(n)s] (Livens), 1) Jan d. Æ.,
holl. Maler og Raderer, f. i Leiden 1607, d.
1674 i Amsterdam. L. var Elev af Joris van
Schoten i sin Fødeby, senere af Pieter
Lastmann i Amsterdam. Han virkede i
Antwerpen (det alm. angivne Ophold i England 1631 er
dog næppe fuldt hjemlet), var i denne By
1635—43 og blev her Medlem af Lukas-Gildet.
Senere var han, med Afbrydelser under Ophold
i Haag og Leiden, knyttet til Amsterdam, hvor
han døde fattig og upaaagtet. L.’s
Ungdomskunst skatter stærkt til det Rembrandt’ske Syn;
Rembrandt og han stod hinanden nær og
brugte saaledes ogsaa samme Model; til denne
Tid hører Studiehoveder, især af gl. Mænd,
»Paulus« (Grevinde Wachtmeister’s Saml. paa
Kulla-Gunnarstorp), »Studenten« (Grev
Wachtmeister’s Saml. i Sthlm). Efter Opholdet i
Antwerpen mærkes Indflydelse fra v. Dyck’s
Kunst. Kendte Værker: »Abrahams Offer«
(Braunschweig), »Maria’s og Elisabeth’s Møde«
(Louvre), »Scipio’s Højmod« (Raadhuset i
Leiden), »Fredens Apoteose«, Portrætter m. v.
(alle i Rijksmus. i Amsterdam). Galeriet i
Kbhvn ejer Portrættet af en ung Mand
(Selvportræt?). Bl. L.’s Raderinger og Stik af
Rembrandt’s Retning fremhæves »Lazarus’
Opvækkelse«, Portrætterne af Jak. Gouter, Dan.
Heinsius og Vondel. Kobberstiksamlingen i Kbhvn
ejer 43 Blade af L., deriblandt de ovenfor
nævnte.

2) Jan Andries L., Søn af ovenn., f. 1644,
slog sig 1668 ned som Maler i Amsterdam,
virkede ogsaa som Figurmaler i Paris.
A. Hk.

Liévin [lie’væ], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, Arrond. Béthune,
ligger ved Souchez og har (1910) 25700 Indb., mod
2000 i 1865. Det er en rask opblomstrende
Mineby, hvis store Kulgruber aarlig producerer c.
450000 t Kul. Sukkerfabrikation.
N. H. J.

Lievrit, et Mineral af Sammensætning H2O,
CaO,4FeO,Fe2O3,4SiO2; det krystalliserer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free