Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilienfein, Heinrich - Li-lien-jing - Lilienstein - Lilienthal, Karl Ludwig Julius von - Lilio, Luigi - Lilium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ueberlebenden« (1920). Bl. hans Romaner har
»Die grosse Stille« vist L. som en fint mærkende
Fortæller.
C. B-s.
Li-lien-jing, kin. Eunuk, f. c. 1850 i
Ho-tsjien-fu, d. i Peking 1911. Blev Eunuk i en
Alder af 16 Aar, vandt Enkekejserinde
Tse-hsi’s Gunst og var i 40 Aar hendes betroede
Raadgiver. Overfor hende synes han at have
bevaret en vis Loyalitet, men i øvrigt er der
lidet at sige til Fordel for ham. Ved
Underslæb i hidtil ukendt Maalestok samlede han sig
uhyre Rigdomme. I Forstaaelse med
Li-Hung-Tsjang bortsvindlede han store Beløb af de til
Bygning af en Flaade beregnede Summer; en
Del af dem lod han anvende til Genopbygning
af Sommerpaladset. Han blev derved
medskyldig i Nederlaget mod Japan 1894—95. Sin
politiske Indflydelse anvendte han imod enhver Art
af Reformer. Han støttede derfor ivrigt
Tse-hsi’s Statskup Septbr 1898 mod Kejseren og
Kang-ju-wei og hidsede sammen med
Mantshuprinserne hemmeligt til Bokserurolighederne
1899—1900. Medens Hoffet var landflygtigt i
Hsi-an-fu, plyndrede han og hans Kammerater
hele Provinsen ved deres Udsugninger. Ved
Hoffets Tilbagevenden til Peking blev hans
Indflydelse større end nogensinde, skønt han nu,
belært af Erfaringerne, brugte den til Gunst
for et vist Maal af Reformer. Hans Skatte
menes at være faldet i Hænderne paa
Franskmændene ved Pekings Plyndring 1900, men
han samlede snart en ny Formue, vurderet til
henimod 40 Mill. Kr.
F. de F.
Lilienstein [li.liən∫ta^in], Bjergtop i det
sachsiske Schweiz, hæver sig ved Elben lige over
for Königsstein til en Højde af 411 m og har
et Udsigtstaarn til Erindring om
Wettin-Jubilæet (1889).
N. H. J.
Lilienthal [li.liənta.l], Karl Ludwig
Julius von, tysk Retslærd, f. 31. Aug. 1853
i Elberfeld, 1873 Dr. jur., 1879 Privatdocent i
Halle a. S., 1882 Prof. ord. i Zürich, 1889 i
Marburg, 1896—1918 i Heidelberg, derefter ord.
Honorarprofessor smst. Fra 1903 tillige Dommer
ved Landretten smst. Finhed i Tanke og
Selvstændighed i Opfattelse præger L.’s litterære
Produktion, der navnlig har givet sig Udslag i
Bidrag til Tidsskrifter og Samleværker. Han var
forbundet i nøje videnskabeligt
Vaabenbroderskab med Franz v. Liszt, men er ved sin
besindige og noget tilbagetrukne Karakter en
Modsætning til dennes kampglade og agitatoriske
Natur. Foruden en Rk. værdifulde Afh., f. Eks.
i »Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft« — Medudgiver heraf fra 1882 —,
Artikler i F. v. Holtzendorffs Retsleksikon, K. v.
Birkmeyer’s »Encyclopädie der
Rechtswissenschaft« (1901) o. l. har L. skrevet »Beiträge zur
Lehre von den Collectivdelicten mit besonderer
Berüchsichtigung d. gewohnheitsmässigen
Verbrechens« (1879), »Der Hypnotismus u. d.
Strafrecht« (1887), »Der Ort der begangenen
Handlung im Strafrechte« (1891), »Grundriss z.
Vorlesung über deutsches Strafrecht« (1892, 4. Opl.
1916), »Lehrer des Strafrechts« (»Heidelberger
Professoren aus dem 19. Jahrh.«, I, 1903) og
Prorektoratstalen »Der Streit um die
Strafrechtsreform« (1912). Med grundig og
indgaaende Kritik har L. beskæft, sig med
Spørgsmaalene om Reformer i Strafferetten og
Straffeprocessen; sammen med W. Kahl, F. v. Liszt og
J. Goldschmidt udgav han »Gegenentwurf zum
Vorentwurf eines deutschen Strafgesetzbuches«
(1911) med »Begründung« (1911), i Foredraget
»Eugenik und Strafrecht« (»Zeitschrift für d.
ges. Strafrecht«, XXXIX 1918) o. a. har han
behandlet Problemet om Sterilisation af
Forbrydere. Fra 1905 har L. deltaget i Udgivelsen af
G. Aschaffenburg’s »Monatsschrift für
Kriminalpsychologie und Strafrechtsreform«, fra 1912
sammen med S. Schott og C. Wilmanns udg.
han »Abhandlungen aus dem Gesamtgebiete der
Kriminalpsychologie«. Fra 1906 har han udg.
Bennecke-Beling’s »Strafrechtliche
Abhandlungen«. Sammen med F. Adickes, P. F. Aschrott
og F. v. Liszt udgav han »Beiträge zur Reform
d. Strafprozesses« (I—II, 1908). 1906—09 deltog
han i Udgivelsen af Kæmpeværket
»Vergleichende Darstellung des deutschen und ausländischen
Strafrechts« (I—XVI). Han behandlede selv heri
baade Afsnit af den alm. og specielle Del.
Fz. D.
Lilio (Giglio, Lilius), Luigi
(Aloysius), d. 1576 i Rom, var Læge i Rom og
syslede ved Siden heraf med Astronomi; han har
vundet sig et Navn ved sit Forslag til
Kalenderforbedring, som blev antaget af Gregor XIII
(se Kalender).
J. Fr. S.
Lilium L. (Lilje), Slægt af
Liljefamilien (Tulipan-Gruppen), Vækster med
skælklædte Løg (se Fig.) og spredte ell.
kransstillede, som Regel smalle Blade. De store og ofte
pragtfulde Blomster sidder enkeltvis ell. faa i
Klase ell. Skærm og er hyppigst hængende;
Blosterets Blade er tilbagerullede. 45 Arter, de
fleste i den nordlige Halvkugles tempererede
Egne. L. giganteum Wallich (Himalaya) har en
2—3 m høj Stængel, æg-hjertedannede Blade og
hvide, tragtformede Blomster af fin Duft. En
Mængde Arter dyrkes i Havebruget; bl. disse
skal nævnes nogle af de vigtigste. L. candidum
L. (Hvid L.) fra Sydeuropa bliver c. 1 m høj
og har hvide, bredt tragtformede og
vellugtende Blomster. Den er af gl Kultur og særlig
berømt som Symbol paa Uskyld og Renhed;
optaget i det fr. Vaaben. L. longiflorum Thunb.
(Japan) har 2—6 smalt tragtformede Blomster,
der ligeledes er hvide. L. tigrinum Gawler
(Tiger-L.) fra Japan og Kina har røde ell.
orange Blomster med store mørkt purpurrøde
Pletter. L. speciosum Thunb. med hvide ell.
rosa og pletvis karminfarvede Blomster, og L.
auratum Lindl., hvis Blomster har guldgule
Striber og Purpurpletter paa de indre
Blosterblade, er begge fra Japan. L. bulbiferum L.
(Ild-L.) hører hjemme i Mellemeuropa og har
oprette, orange Blomster med sorte Punkter.
Bl. Arter med kransstillede Blade og stærkt
tilbagerullede Blosterblade fremhæves: L.
Mariagon L. (Mellem- og Sydeuropa samt Sibirien)
med purpurfarvede og grønt plettede
Blomster, og L. canadense L. (østlige Nordamerika)
med orange Blomster. Af nogle Arter spises
Løgene (kogte) i deres respektive Hjemlande.
A. M.
Af de dyrkede L.-Arter er mange haardføre,
medens andre kun kan dyrkes i Koldhus. Bl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
