- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilium - Lilje (se Lilium) - Lilje (Ornament) - Liljebanner - Liljedahl, Edvard Apolloniussen - Liljefalk, Axel Theodor - Liljefamilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de førstnævnte er L. candidum og L. tigrinum
de hyppigst dyrkede. Til Friland kan endvidere
anvendes L. croceum med Varieteten L.
umbellatum
, L. Harmonii, L. Martagon, L.
testaceum
o. fl. De ynder en dyb muldet og varm
Jord, dog trives Hvid Lilje ogsaa godt paa
leret Jord. De taaler ikke hyppig Omplantning,
og man maa sørge for, at Rødderne ikke
udtørrer ell. paa anden Maade tager Skade, naar
de omplantes. De formeres ved Fraskilning af
Sideløg samtidig med Omplantningen. Til
Pottekultur anvendes særlig L. auratum, L.
speciosum
og L. longiflorum. De fra Amerika og
Japan indførte Løg lægges straks, efter at de er
komne hertil, i Potter med rigeligt Dræn, men
kun halvt fyldte med Jord, og saa dybt, at kun
lige det øverste af Løget er dækket med Jord.
Potterne anbringes derefter i et Koldhus til
Overvintring. Naar om Foraaret Stængelen er
skudt frem, fyldes Potten med Jord, idet de
fra den nedre af Jord dækkede Del af Stængelen
fremkommende Rødder vil bidrage væsentlig til
at give Planten en kraftig Vækst. Blomstringen
vil indtræde i Maj—Juni.
(L. H.). P. F.

Fig 1. Hvid Lilje (Lilium<bcandidum).
Fig 1. Hvid Lilje (Lilium

candidum
).


Fig. 2. Løg af Lilje<b(Lilium candidum).
Fig. 2. Løg af Lilje

(Lilium candidum).


Lilje, se Lilium.

Lilje(fr. fleur de lis; ital. giglio), et
stiliseret Ornament, der er afledet af Blomsten L.,
forekommer tidlig i Middelalderen som
Prydelse paa østerlandske Industrigenstande som
Tøjer o. l. I 12. Aarh. anvendes L. i Heraldiken.
Henimod Aar 1200 optræder L. i de fr. Kongers
Vaaben, men kun som en enkelt L. Forsk.
adelige Familier vedblev dog længe at føre en L.
i deres Vaaben. Til sidst optog de fr. Konger
3 L. paa hvid Grund som deres Vaaben. De
findes i Kongebanneret (Liljebanner) og
anbragtes mangfoldige Gange som Prydelse paa
Sager, der hørte Kongen til. Ved Revolutionen
og siden igen 1830 maatte Banneret med de 3
L. vige for Trikoloren.
V. S.

Liljebanner, se Lilje.

Liljedahl, Edvard Apolloniussen,
norsk Politiker, f. paa Hopperstad i Vik i Sogn
6. Marts 1845, blev 1867 Lærer i Kyrkjebø og
senere indvalgt i Herredstyrelsen, hvorhos han
beklædte forsk. andre Tillidshverv. Han mødte
som Repræsentant for Nordre Bergenhus Amt
(Sogn og Fjordane Fylke) paa alle Storting
1890—91 med Undtagelse af den korte Tid, han
var Medlem af det Sverdrup-Stang’ske
Ministerium (6. Marts—12. Juli 1889); 1895—1906
repræsenterede han Aalesund, hvor han 1891 blev
Postmester, en Stilling, han indehavde indtil
1901; derpaa var han indtil 1904 Postmester
i Bergen, Stortingsrepræsentant for Ytre Sogn
1906—09, Kirkeminister i Bratlie’s Ministerium
19. Febr 1912—30. Jan. 1913. L. var Præsident
i Odelstinget 1899—1900, i Stortinget 1900—03
og 1908—09.
Wt. K.

Liljefalk, Axel Theodor, dansk Officer
og krigshistorisk Forf., Søn af Borgemester L.
C. Larsen (1813—73), f. i Kbhvn 15. Oktbr 1848,
d. 28. April 1915 sammesteds, kom 1863
ind paa Søkadetakademiet, men gik senere til
Koffardis. 1867 blev han Officersaspirant, 1868
Sekondløjtnant, gennemgik de militære Grader
og blev 1895 Oberstløjtnant og Bataillonschef i
Fodfolket, Oberst 1902. Afsked 1908. Han antog
Familienavnet L. 1901. Ved Siden af sin milit.
Virksomhed har L. med Iver kastet sig over
krigshistoriske Studier, og som Resultat af
disse foreligger, foruden mange Afh. i Tidsskr m.
m., de paa grundige Kildestudier i danske og
fremmede Arkiver hvilende »Kalmarkrigen«
(1889) og »Kejserkrigen. Et Bidrag til de
nordiske Rigers Krigshistorie« (1. Del 1896).
Sammen med F. Holst skrev han »Felttogene i vore
første Frihedsaar« (1888), med B. Liisberg
»Christian IV« (1890—91) og med O. Lütken
»Vor sidste Kamp for Sønderjylland« (1904).
Endvidere har han skrevet fl. populær-hist. Skr,
saaledes »Christian IV’s Krige« (1895), de
ypperlige »Dansk-norske Heltehistorier« (3 Bd,
1893—95), »Daniel Rantzau« (1898), »Absalon«
(1899) samt 1880—82 været Medudgiver af det
milit. Ugeblad »Danebrog«. Med stor Varme og
Begejstring deltog L. i Forsvarsbevægelsen og
søgte ved talrige Foredrag og Afh. i Blade og
Tidsskrifter at fremme denne.
B. L.

Liljefamilien (Liliaceæ), enkimbladede
Planter af Liljeordenen, mest fleraarige Urter med
Løg; enkelte, som Aloë og Yucca, har dog
træagtig Stamme. Bladene har stængelomfattende
Skede og er hele og liniedannede ell.
undertiden rørformet hule. Vegetativ Formering ved
Kiniløg (s. d.) er alm. hos mange Slægter.
Blomsterne sidder enkeltvis ell. i meget forsk.
Anordning. De er undersædige og regelmæssige
og ofte meget anselige med et stort farvet
Bloster af 2 tretallige Kranse. Støvdragerne har
indadvendte Knapper og er fæstede ved
Grunden af Blosteret. I Støvvejen er Griffelen
enkelt og bar 3 Ar. Bestøvningen foregaar hos de
fleste ved Hjælp af Insekter. Frugten er en
Kapsel med 3 Rum og rumdelende
Opspringning. Fam. tæller c. 1600 Arter, som mest er
udbredte i den gl. Verdens varme og
subtropiske Egne og vokser paa Sletter og Stepper; de
blomstrer gerne om Foraaret ell. først paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free