- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindegren, Karl Johan - Lindelöf, Lorenz Leonard - Lindeman, Fredrik Christian og Ludvig Mathias m. fl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Stil. Der er baade Rousseau og Kotzebue i
ham, de to Navne, som omkr.
Aarhundredskiftet dominerede det litterære Marked. Han skrev
med stor Lethed en Mængde Regissørstykker,
der gjorde Lykke; men hans uordentlige Liv
trak ham længere og længere ned, saa at han
endte som en Stodderlitterat, der fristede Livet
ved Lejlighedsdigte og obskur Journalistik.
(Litt.: G. Ljunggren, »En tidsbild från
seklets början« [Lund 1879]).
J. Cl.

Lindelöf [’lindəlø.v], Lorenz Leonard,
finsk Matematiker og Astronom, f. i Karvia i
Finland 13. Novbr 1827, d. 3. Marts 1908. L.
var knyttet til Univ. i Helsingfors 1855—74, de
to første Aar som Docent i Astronomi, derefter
som Prof. i Matematik; 1874—1902 beklædte
han Stillingen som Direktør for Skolevæsenet i
Finland. I Tidsrummet 1858—63 opholdt han
sig meget i Frankrig og England i
videnskabeligt Øjemed og deltog 1860 i en eng.
Ekspedition til Spanien for at iagttage en
Solformørkelse. Han var Medlem af Videnskabernes
Selskab i Finland (fra 1859) og i Petrograd samt
af »Astroncmische Gesellschaft« i Leipzig; 1883
blev han adlet. L. har ogsaa spillet en politisk
Rolle og fl. Gange deltaget i Stændermøderne.
Af hans Skr, der overvejende behandler
Variationsregningen, kan nævnes: Leçons de calcul
des variations
(1861, af L. og Moigno),
Propriétés générales des polyèdres, qui sous une
étendue superficielle donnée renferment le plus
grand volume
(Mélanges mathématiques 1870),
som 1880 af Akademiet i Berlin hædredes med
den Steiner’ske Pris, Trajectoire d’un corps
assujetti à se mouvoir sur la surface de la terre
sous l’influence de la rotation terrestre
(Acta
soc. scient. fenn.
, 1888). L. har desuden skrevet
om Dødelighedsstatistik og Forsikringsvæsen.
Chr. C.

Lindeman [’lindəman], 1) Fredrik
Christian
, norsk Organist, Søn af nedenn. O. A.
L., f. i Trondhjem 4. Decbr 1803, d. smst. 29.
Juli 1868. Sin musikalske Uddannelse fik han af
Faderen. Blev Student, ansattes som
Religionslærer ved Døvstummeinstituttet i Trondhjem
og blev senere tillige Organist ved
Hospitalskirken. Efter Faderens Død blev han dennes
Efterfølger som Organist ved, »Vor Frue Kirke«.
Han var en begavet Musiker, i Besiddelse af
grundige teoretiske Kundskaber, og var navnlig
kendt for sin tekniske Dygtighed som
Orgelspiller og Evne til at improvisere. Kompositioner
har han ikke efterladt sig.

2) Ludvig Mathias, norsk Organist,
Teoretiker og Komponist. Søn af nedenn. O. A.
L., f. 28. Novbr 1812 i Trondhjem, d. 23. Maj
1887 i Kria, fik fra Barndommen Undervisning
af Faderen i Klaver, Orgelspil og Teori, og
gjorde hurtig slige Fremskridt, at han 10 Aar
gl spillede Klaver paa Faderens Koncerter og
et Par Aar ældre Orgel til Gudstjenesten.
Samtidig forberedtes han til Univ. og rejste i den
Anledning til Kria 1833. Her fortsatte han ivrig
sine Musikstudier, vikarierede hyppig for sin
Broder J. A. L. som Organist i »Vor Frelsers
Kirke« og assisterede desuden som Violoncellist
i Kria Teater. 1835 blev han Student, begyndte
at studere Teologi, men opgav Studierne, da
han 1839 ansattes som Organist ved »Vor
Frelsers Kirke«, hvilken Stilling han indehavde til
sin Død. Kort efter blev han Kantor og Lærer
ved Vajsenhuset og Sanglærer ved
Borgerskolen. 1849 blev han Lærer i Kirkesang og Messe
ved Univ.’s praktisk teol. Seminar. Sammen
med Ole Bull indgav han 1863 Forslag til
Regering og Storting om Oprettelsen af et
Musikakademi i Kria, uden at dette førte til noget
Resultat, da Stortinget nægtede Bevilling. Aug.
1871 foretog L. — saa vidt vides — sin eneste
Kunstrejse, idet han efter Indbydelse fra
England sammen med fremragende europ. Mestre
i Orgelspil deltog i Indvielsen af et Kæmpeorgel
i Londons Royal Albert Hall. I Løbet af 10 Dage
gav han under smigrende Opmærksomhed 8
Koncerter med religiøse Sange, egne
Kompositioner og norske Folkemelodier. 1883
oprettede han sammen med sin nedenn. Søn P. B. en
Organistskole i Kria. — For Musiklivets
Fremme arbejdede L. ivrig. Han var med bl.
Stifterne af det filharmoniske Selskab i Kria og
Medlem af Direktionen i fl. musikalske Institutioner.
Særlig har han gjort sig fortjent af norsk
Musikliv ved Samlingen af norske Folkemelodier,
som han begyndte med allerede i 1840’erne og
senere fortsatte med aarlig Understøttelse af
Staten. Hver Sommer berejste han Landets
forskellige Egne og optegnede Folkeviser, Danse og
gl. Salmemelodier, som han senere bearbejdede.
Der er udkommet c. 600 i Arrangement for
Klaver, Sang og Klaver, blandet Kor og
Mandskor. — Af Kompositioner har L. leveret mange
og forskelligartede, der udmærker sig, hvad
melodisk Opfindelse angaar og særlig ved
kunstfuld, kontrapunktistisk Behandling. Af disse kan
nævnes Kantater for Soli, Kor og Orkester ved
Karl XV’s Død, til Oscar II’s Kroning,
Grundtvig’s Død, Schweigaard-Monumentets Afsløring
og Indvielsen af Bygdø Kapel; Fantasier og
fugerede Præludier for Orgel, Sonater for
Klaver, Sange med Klaver, kirkelige Korsange til
de store Højtider, mere end 200 Samlemelodier,
hvoraf fl. hører til de ypperste paa dette
Omraade, 60 Melodier til Brorson’s »Svanesang«,
120 Melodier til bib. hist. Sange. Paa offentlig
Foranstaltning udkom »Martin Luther’s
aandelige Sange«, samt 25 Salmer fra 16. og 17.
Aarh., satte firstemmig af L. I Aarrækker
arbejdede han ivrig for en forbedret Kirkesang og
udarbejdede i denne Hensigt en ny Koralbog,
hvori han nærmede sig en mere rytmisk
Salmesang. Dette Foretagende affødte en langvarig
og bitter Avisfejde bl. a. med Sanglærer Joh. D.
Behrens (s. d.). L.’s Koralbog, der i fl.
Henseender betegner et Fremskridt, blev endelig af
Departementet autoriseret til Kirkebrug. (Litt.:
I. G. Conradi, »Musikkens Historie«).

3) Ole Andreas, norsk Organist, f. i Öyl
i Surendalen 17. Jan. 1769, d. i Trondhjem 26.
Febr 1857, røbede tidlig musikalske Anlæg, men
bestemtes for Studeringer og kom til
Trondhjems Latinskole, hvorfra han dimitteredes til
Kbhvn’s Univ. Her studerede han Lovkyndighed
og fik Ansættelse som Kopist i Rentekamret.
Imidlertid var han begyndt at studere Musik
med Kapelmester Wernicke og gjorde under
denne dygtige Lærer slige Fremskridt, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free